Klage over, at en læge videregav helbredsoplysninger om en patient til pressen

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere, at overlæge <****> ved e-mail af 3. maj 2004 har videregivet oplysninger om <****> til et ministerium og dele af pressen, jf. lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 2.

Hændelsesforløb

Den 19. august 2002 fik på kirurgisk afdeling, , konstateret en kræftsvulst i spiserøret. Lidelsen blev fundet tilgængelig for kirurgisk behandling, og den 27. august 2002 foretog overlæge det kirurgiske indgreb. Under operationen blev det konstateret, at havde meget svær bindevævsforandring i leveren (levercirrhose) og betydeligt forstørret lever. .

Den 3. januar 2003 døde . .

Den 26. april 2004 blev der sendt en TV-udsendelse, hvor 2 patienters behandling på kirurgisk afdeling, , blev omtalt meget kritisk. Det ene behandlingsforløb vedrørte .

Foranlediget af udsendelsen sendte overlæge den 3. maj 2004 en e-mail til dele af pressen og til en minister. I denne e-mail tilkendegav overlægen blandt andet, at s død ikke skyldtes den oprindelige kræftsygdom, men en svær kronisk leversygdom, som blev påvist ved s behandling. blev ikke nævnt ved navn.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At overlæge den 3. maj 2004 under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om s afdøde mand, , et ministerium og dele af pressen.

Det er i den forbindelse anført, at dele af oplysningerne er usande.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 2, ved den 3. maj 2004 at have videregivet oplysninger om til et ministerium og dele af pressen.

Begrundelse

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af § 23 i lov om patienters retsstilling, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad han under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

I e-mail af 3. maj 2004 til et ministerium og dele af pressen har overlæge blandt andet anført følgende: ”… To patienter dør 3 mdr. og 1½ år efter en operation for henholdsvis kræft i spiserøret og mavesækken. Dødens indtræden har for den enes vedkommende intet med hans oprindelige sygdom at gøre, men skyldes en svær kronisk leversygdom, der konstateres under operationen for spiserørskræft”.

Nævnet skal bemærke, at således ikke blev nævnt ved navn i e-mailen af 3. maj 2004. Det er dog nævnets opfattelse, at det ud fra TV-udsendelsen er muligt at identificere den i e-mail af 3. maj 2004 omtalte patient med spiserørskræft som , da han var den eneste patient i programmet med denne sygdom.

Nævnet kan oplyse, at en helbredsoplysning alene kan betegnes som fortrolig, hvis den ikke i forvejen er offentligt tilgængelig.

Det blev i tv-udsendelsen oplyst, at havde spiserørskræft. Denne oplysning var således offentligt tilgængelig på tidspunktet for udsendelsen af s e-mail, og der var derfor ikke tale om en fortrolig oplysning.

Oplysningen om, at havde en svær leversygdom, blev imidlertid ikke nævnt i udsendelsen. På den baggrund finder nævnet, at denne oplysning må anses som fortrolig.

Det kan oplyses, at en læge i henhold til lov om patienters retsstilling § 26, stk. 1, kan videregive oplysninger om en patients helbredsforhold til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 27, stk. 1.

Patientklagenævnet har lagt til grund, at der ikke var givet samtykke til, at der kunne videregives helbredsoplysninger om .

Nævnet kan endvidere oplyse, at en læge i henhold til lov om patienters retsstilling § 26, stk. 2, under visse betingelser kan videregive fortrolige oplysninger om en patient til myndigheder, organisationer og private personer uden patientens samtykke. Således fremgår det af § 26, stk. 2, nr. 2, at der kan ske videregivelse uden patientens samtykke, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

I forlængelse heraf er det nævnets opfattelse, at en sundhedsperson, som kritiseres offentligt af en patient, vil være berettiget til at korrigere eller kommentere de oplysninger, som patienten har bragt offentligt frem. Hvis sundhedspersonen alene holder sig til de oplysninger, som patienten selv har offentliggjort, foreligger der ikke et brud på tavshedspligten. Som nævnt ovenfor videregav overlæge imidlertid en oplysning om s helbredsforhold, der ikke var kendt i offentligheden i forvejen.

Ved vurderingen af om denne videregivelse var lovlig, skal hensynet til patientens ret til fortrolighed om sine helbredsforhold afvejes i forhold til overlæge s ønske om at korrigere oplysninger, der efter hans opfattelse var urigtige, jf. § 26, stk. 2, nr. 2, i lov om patienters retsstilling. Denne regel er en såkaldt værdispringsregel, hvor hensynet til videregivelse skal veje væsentligt tungere end hensynet til patientens fortrolighedsret. I denne vurdering indgår med nogen vægt de konsekvenser en videregivelse kan have for tillidsforholdet mellem den konkrete patient og behandler og i et større perspektiv også de mulige konsekvenser for befolkningens tillidsforhold til sundhedsvæsenet.

TV-udsendelsen anlagde en kritisk vinkel i forhold til afdelingen. Det blev blandt andet hævdet, at man på afdelingen foretog komplicerede spiserørsoperationer, som man ikke havde den fornødne rutine i at foretage. I den forbindelse blev s sygdomsforløb og operation omtalt.

Det fremgår af journalen, at operationen af blev foretaget af blandt andre overlæge , ligesom overlægen også var involveret i det efterfølgende behandlingsforløb.

Nævnet finder, at det ikke kan udelukkes, at det på baggrund af udsendelsen for nogle personer var muligt at identificere overlæge som operatøren.

Det er på den baggrund nævnets opfattelse, at overlæge kunne opfatte dele af udsendelsen som en kritik af hans behandling af .

På den baggrund er det nævnets opfattelse, at der forelå en situation, hvor overlæge var berettiget til at tilsidesætte sin tavshedspligt for at forsvare sig imod kritik af den behandling, som han havde foretaget af .

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at overlæge kunne have korrigeret den oplysning, som han anså for fejlagtig, uden at det havde været nødvendigt at videregive oplysningen om s leversygdom.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at § 26, stk. 2, nr. 2, kun hjemler mulighed for at videregive de oplysninger, som er nødvendige til det konkrete formål.

Nævnet finder herefter, at overlæge ikke var berettiget til ved e-mail af 3. maj 2004 at videregive den fortrolige oplysning om s leversygdom til et ministerium og dele af pressen.

Det er i øvrigt anført i klagen, at overlæge i den nævnte e-mail videregav urigtige oplysninger om , idet han oplyste, at døden ikke havde noget at gøre med den oprindelige kræftsygdom, men alene skyldtes leversygdommen.

Nævnet skal hertil bemærke, at det fremgår af journalen, at døden kunne skyldes såvel kræftsygdommen som leversygdommen.