Klage over undladelse af livsforlængende behandling.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 13. november 2004 på intensivafdelingen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 9. november 2004 blev indlagt på på grund af et hoftebrud på venstre side. Hun blev opereret den 11. november 2004.

Efter operationen blev sløj og havde besvær med vejrtrækningen. Derfor blev hun sat i behandling med antibiotikum, idet lægerne havde mistanke om lungebetændelse
.
Den 13. november 2004 kl. 00.40 blev overflyttet til intensivafdelingen, idet hun havde problemer med vejtrækningen, fordi hun havde kastet op og formentlig havde fået opkast i lungerne. Hun blev derfor lagt i respirator med ilttilskud.

Den 13. november 2004 kl.10.45 vurderede overlæge ved stuegang, at s tilstand var tiltagende dårlig med svigt eller begyndende svigt fra flere organer. Lægerne ville derfor ikke foretage aktiv behandling, men alene foretage respiratorbehandling og give smertestillende.

Overlæge havde en samtale med s datter og dennes mand. Datteren fremlagde under samtalen et ønske om fortsat aktiv behandling, men overlægen meddelte, at han ikke kunne imødekomme dette.

Efterfølgende blev ilttilførslen reduceret.

Den 13. november 2004 kl. 11.13 døde .

Klagen

Der er klaget over følgende:

• at ikke modtog korrekt behandling, idet lægen vurderede, at respiratoren skulle slukkes.

Det er herved anført, at s datter anmodede lægen om, at fortsætte behandlingen, og at det var imod hendes ønske at slukke for respiratoren.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 13. november 2004 på intensivafdelingen, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 9. november 2004, at siden 2000 havde været indlagt på sygehuset flere gange, herunder for hoftefraktur, utætte hjerteklapper og blodprop i hjernen. Videre havde hun haft en del lungebetændelser og var i Marevanbehandling.

Det fremgår videre af journalen den 12. november 2004, at var indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, efter operation for brud på venstre hofte. Hun blev efterfølgende sløj med feber og sekret i svælget. Der blev derfor iværksat behandling med penicillin, idet lægerne havde mistanke om lungebetændelse (pneumoni).

Det fremgår endvidere af journalen, at blev fundet i sengen, hvor det ikke var muligt at komme i kontakt med hende. Hun havde rigeligt sort opkast i svælget, hvilket havde resulteret i, at der skete overløb af opkast til lungerne (aspirationspneumoni). Ved lægens ankomst blev der suget i svælget, og der blev lagt et plastikrør i luftrøret (intuberet) for at sikre vejrtrækningen.

Det fremgår af journalen den 13. november 2004, at kl. 0.40 blev overflyttet til intensivafdeling med henblik på at afhjælpe vejrtræningsproblemerne efter overløb af maveindhold til lungerne (aspiration). Hun fik smertestillende (sederet), og hun blev lagt i respirator med ilttilskud.

Ifølge journalen var der kl. 10.45 stuegang ved overlæge . Overlægen vurderede, at s tilstand var tiltagende dårlig. Der var omfattende lungebetændelse (stor pneumoni) i højre side, og vejrtrækningsproblemerne blev stadig afhjulpet af respirator med ilttilskud.

Det er nævnets vurdering, at havde svigtende åndedrætsfunktion.

Det fremgår af journalen, at s blodtryk (BT) var faldende, og at pulsen var høj (117).

Det er nævnets vurdering, at dette svigt af kredsløbsfunktionen resulterede i, at blodets surhedsgrad var betydeligt øget og tiltagende (pH 7,17).

Ifølge journalen blev det konstateret, at nyrefunktionen var ophørt. Overlæge vurderede derfor, at der ikke skulle tilbydes yderligere aktiv behandling, da chancen for overlevelse var lille.

Det fremgår af journalen, at overlæge havde en samtale med s datter og dennes mand, hvor overlægen forklarede, hvorfor han havde vurderet, at der ikke skulle tilbydes yderligere aktiv behandling. Datteren ønskede, at behandlingen skulle forsættes, hvortil overlægen oplyste, at dette ikke kunne imødekommes, idet der ingen muligheder var for overlevelse.

Det fremgår af journalen, at ilttilførslen herefter blev reduceret. Der blev fortsat behandlet med respirator uden ilttilskud og med smertestillende medicin.

afgik ved døden cirka en halv time senere kl. 11.13.

Nævnet kan oplyse, at det følger af lov om patienters retsstilling § 16, stk. 2., at såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling.

Det er nævnets vurdering, at ikke med fremgang kunne behandles, idet hun var 88 år, og der var tale om svigt af tre organsystemer. Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at var uafvendeligt døende.

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 13. november 2004 på intensivafdelingen, .