Klage over behandlingen af en patient, der blev fundet død kort tid efter indlæggelse på medicinsk afdeling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge A for hans behandling af den 26. juli 2004 på medicinsk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge B for hans behandling af den 26. juli 2004 på medicinsk afdeling, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0657006

Offentliggørelsesdato:

19. november 2006

Speciale:

Intern medicin, Mavetarmsygdomme, medicinske (medicinsk gastroenterologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge A for hans behandling af <****> den 26. juli 2004 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge B for hans behandling af <****> den 26. juli 2004 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


blev den 26. juli 2004 kl. 11.37 af egen læge indlagt på medicinsk afdeling, , under diagnoserne mavesår og blodmangel (ulcus og anæmi). var storryger og havde gennem mange år haft et stort alkoholforbrug (15-20 genstande dagligt). Han havde flere gange tidligere været indlagt på på grund af abstinenser.

Ved indlæggelsen blev undersøgt af reservelæge A. klagede over smerter i hele kroppen og kraftnedsættelse i benene. Der var også klager over hoste med gulligfarvet opspyt samt smerter opadtil i bughulen. Ved klinisk undersøgelse var vågen, klar og orienteret. Der var ingen uro, rysten eller kramper. Blodtryk og puls var normale. Der var ømhed ved føleundersøgelse af bughulen opadtil. Der blev taget elektrokardiogram, som af reservelæge A blev beskrevet som visende regelmæssig hjerterytme og med breddeøgede komplekser i 2 afledninger (V1 og V2). Reservelægen ordinerede en række blodprøver samt røntgenundersøgelse af brystkassen. Han ordinerede derudover s vanlige medicin mod uro og abstinenser (Fenemal 100 mg x 2), samt Panodil ved behov for smertestillende.

Blodprøverne blev taget kl. 13.50 og viste let blodmangel (Hg 6,5), forhøjede infektionsprøver (CRP og leukocytter) samt forhøjede leverparametre. Røntgenbilledet af lungerne viste mistanke om en lille lungebetændelse.

Kl. 19.30 var tiltagende urolig. Han blev tilset af reservelæge B, som vurderede, at det drejede sig om abstinenser. Han ordinerede abstinensbehandling med Fenemal, B-vitaminer (Thiamin og B-combin), samt regelmæssig kontrol af abstinenssymptomer i henhold til et skema (scoring). Der blev samtidig opsat drop med saltvand.

Kl. 20.30 og 22.30 blev scoret for abstinenser af plejepersonalet. Begge gange blev der fundet tegn på lette abstinenser. Han havde ingen feber. Begge gange fik 200 mg Fenemal som tablet.

Den 27. juli 2004 kl. ca. 1.20, da natsygeplejersken var på sin første runde til patienterne, blev fundet død i sin seng.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog korrekt behandling på medicinsk afdeling, , idet han natten til den 27. juli 2004 blev fundet død ved et vagtskifte.

Det er herved anført, at blev efterladt alene uden opsyn af kyndigt personale.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 26. juli 2004 på medicinsk afdeling, .

Reservelæge B har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 26. juli 2004 på medicinsk afdeling, .

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 26. juli 2004, at af egen læge var blevet henvist til medicinsk afdeling, , under diagnoserne mavesår og blodmangel (ulcus og anæmi). Han havde tidligere været indlagt fire gange på på grund af abstinenser. Ved indlæggelsen blev han undersøgt af reservelæge A. klagede over smerter i hele kroppen, vejrtrækningsbesvær, kvalme og træthed samt kraftnedsættelse i benene. Han havde desuden hoste og gulligfarvet opspyt samt smerter opadtil i maven. Ved klinisk undersøgelse fandt reservelæge A ham vågen, klar og orienteret. Der var ingen uro, rysten eller kramper. Blodtryk og puls var normale. Der var ømhed (smerter) ved føleundersøgelse af bughulen opadtil. Der blev taget elektrokardiogram, som af reservelæge A blev beskrevet som visende regelmæssig hjerterytme og med såkaldt breddeøgede komplekser i 2 afledninger (V1 og V2). Reservelægen ordinerede blodprøver, som han ikke så, da hans vagt sluttede, før resultaterne var kommet. Endvidere ordinerede reservelægen s vanlige medicin mod uro og abstinenser (Fenemal 100 mg x 2), samt Panodil ved behov for smertestillende.

Nævnet har gennemgået det foreliggende elektrokardiogram, og det er nævnets opfattelse, at det viser forandringer, der er karakteristiske for en akut hjerteblodprop. Breddeøgningen drejer sig således i virkeligheden om en ændret konfiguration af det såkaldte RS-T stykke, idet dette er eleveret i forhold til den isoelektriske linie.

Det er således nævnets opfattelse, at reservelæge A på baggrund af elektrokardiogrammet burde have fået mistanke om, at havde en akut hjerteblodprop. Det ændrer ikke herved, at ikke havde typiske smerter i venstre side af brystet, men alene mere diffuse smerter.

Det fremgår af journalen, at reservelægen var opmærksom på, at elektrokardiogrammet ikke var normalt. Han tog dog ikke nogen konsekvens heraf i form af eksempelvis kollegakonsultation.

Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter, at reservelæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 26. juli 2004 på medicinsk afdeling, .

Det fremgår af journalen, at blodprøverne blev taget kl. 13.50. Efter nævnets opfattelse viste disse prøver også typiske forandringer forenelige med akut hjerteblodprop, idet der var forhøjede enzymer i form af Kreatinkinase og Troponin.

Det fremgår af journalen den 26. juli 2004, at reservelæge B blev tilkaldt kl. 19.30, da var tiltagende urolig. Lægen vurderede, at det drejede sig om alkoholabstinenser og ordinerede beroligende medicin (Tbl Fenemal) samt regelmæssig kontrol af abstinenssymptomer i henhold til skema (scoring).

Reservelægen B har i et partshøringssvar til sagen oplyst, at han kiggede i journalen, hvor der ikke var nogen blodprøveseddel. Han troede derfor, at blodprøvesvarene ikke var kommet endnu.

Efter nævnets opfattelse burde reservelæge B dog have bemærket det abnorme elektrokardiogram. Herved ville han have haft grundlag for at stille diagnosen akut hjerteblodprop.

Hertil kommer, at reservelæge B i sit partshøringssvar har oplyst, at patienter, der kommer i dagtiden normalt bliver gennemgået af en bagvagt til aftenstuegang, hvilket imidlertid ikke var blevet. Dette burde efter nævnets opfattelse i sig selv have ført til større opmærksomhed fra reservelæge Bs side.

Nævnet finder herefter, at reservelæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 26. juli 2004 på medicinsk afdeling, .