Klage over manglende information om risiko for nerveskade i forbindelse med en operation med indsættelse af en pulsåreprotese

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes information af <****> den 26. februar 2003 på karkirurgisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge B for hendes behandling af <****> den 27. marts 2003 på karkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 24. februar 2003 blev indlagt på karkirurgisk afdeling, , til røntgenundersøgelse af pulsåren i højre ben. Han havde gennem 10 år haft smerter i højre læg efter gang. Gangdistancen var aftaget og var nu 20-30 m.

Røntgenundersøgelsen (bækkenarteriografi og selektiv højresidig UE arteriografi) blev udført den 25. februar 2003 og viste, at der var mulighed for operation.

Den 26. februar 2003 informerede reservelæge A om operation samt risici herved, og accepterede operationstilbuddet.

Den 27. marts 2003 blev operationen udført af afdelingslæge B. Ved operationen blev der indsat en protese fra pulsåre på låret (arteria femoralis communis) til pulsåre over knæet (arteria poplitea). Operationen medførte forbedret blodforsyning af højre ben under knæet.

Den 22. juni 2004 viste en elektrofysiologisk undersøgelse, at der var sket beskadigelse af en nerve (nervus saphenus) under operationen. Beskadigelsen var formentlig lokaliseret nedenfor den inderste kno (epicondylus medialis) i knæleddet.

Neurokirurgisk vurdering den 4. februar 2005 frarådede nervetransplantation, bl.a. fordi nerven til transplantationen skulle tages fra anden nerve på benet med deraf følgende føletab på udsiden af foden. Der blev anbefalet medicinsk behandling (Gabapentin).

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At den 27. marts 2003 ikke modtog korrekt behandling på karkirurgisk afdeling, , i forbindelse med en operation, idet operatøren ramte en nerve.

2. At ikke modtog tilstrækkelig information om risikoen for nerveskade forud for en operation, der fandt sted den 27. marts 2003 på karkirurgisk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Afdelingslæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 27. marts 2003 på karkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 27. marts 2003, at afdelingslæge B ved operation af indsatte en protese fra pulsåre på låret (arteria femoralis communis) til pulsåre over knæet (arterie poplitea). Operationen foregik i fuld bedøvelse og forløb uden komplikationer.

Ud fra operationsbeskrivelsen er det nævnets vurdering, at operationen blev foretaget i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår imidlertid af journalen, at havde pådraget sig en beskadigelse af en nerve (nervus saphenus) i forbindelse med operationen.

Det er nævnets vurdering, at nervepåvirkningen må anses som en hændelig komplikation og derfor ikke kan tilskrives manglende omhu og samvittighedsfuldhed hos afdelingslæge B i forbindelse med udførelsen af operationen.

Efter en samlet vurdering af sagen finder nævnet herefter, at afdelingslæge B har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 27. marts 2003 på karkirurgisk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Reservelæge A har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7, ved sin information af den 26. februar 2003 på karkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

I et partshøringssvar til sagen har klaget over, at han ikke blev informeret om risikoen for nerveskade i forbindelse med operationen.

Det fremgår af journalen, at reservelæge A den 26. februar 2003 informerede om operationen. Hun informerede herunder om risikoen for tillukning af karprotesen og dermed risiko for forværrelse af symptomerne.

Reservelæge A har i en udtalelse til sagen oplyst, at hun ikke informerede om risikoen for en nerveskade af den art, som fik.

Det fremgår af § 6 i lov om patienters retstilling, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af samme lov, anden lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af en fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. lovens § 7. Det fremgår af lovens § 7, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Nævnet kan videre oplyse, at det fremgår af sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v., at såfremt der er tale om alvorlige og ofte forekommende komplikationer skal altid informeres herom, mens der i forhold til en alvorlig, men sjældent forekommende komplikation ofte skal informeres herom. Ved bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer skal der ligeledes ofte informeres herom. Der skal som udgangspunkt ikke informeres om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer. Det er et sundhedsfagligt skøn i hvilken udstrækning og hvor grundigt, der bør informeres om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en given behandling.

Det fremgår af vejledningen, at de nævnte tilfælde indeholder en række mellemstadier, hvor det vil være overladt til det sundhedsfaglige skøn, i hvilken udstrækning og hvor grundigt, der bør informeres om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en given behandling.

Nævnet kan oplyse, at den indtrådte komplikation med nerveskade er meget sjældent forekommende i forbindelse med den type operation, som fik foretaget. På den baggrund er det nævnets opfattelse, at der ikke er pligt til at informere om risiko for denne komplikation forud for en operation som den fik foretaget.

Nævnet finder herefter, at reservelæge A har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af den 26. februar 2003 på karkirurgisk afdeling, .