Klage over, at en patient i forbindelse med pludseligt indsættende brystsmerter ikke blev undersøgt tilstrækkeligt.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 22. og 23. juli 2004 på kardiologisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> den 23. juli 2004 ved telefonkonsultation i Lægevagten, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge C for hans behandling af <****> den 24. juli 2004 i vagtlægekonsultationen, Sygehus Y, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 21. juli 2004 fik , der var 40 år, pludseligt indsættende brystsmerter, hvorfor han blev akut indlagt på kardiologisk afdeling, Sygehus X, til observation for en blodprop i hjertet eller alternativt i lungen.

Den 22. juli 2004 blev undersøgt af overlæge A, der ikke mente, at der var tale om en blodprop i hjertet. Derimod kunne det dreje sig om hjertekramper, hvorfor der blev iværksat behandling heraf.

Den 23. juli 2004 havde ikke længere brystsmerter. Overlæge A vurderede, at hans smerter var forbundet med vejrtrækningen, hvorfor der blev iværksat behandling mod astma. blev herefter udskrevet og henvist til en ambulant lungefunktionsundersøgelse.

Den 23. juli 2004 om aftenen kontaktede lægevagten, da han havde fået feber. Vagtlæge B tilbød, at han kunne blive undersøgt i lægevagten i , hvilket imidlertid ikke ønskede.

Den 24. juli 2004 blev undersøgt i vagtlægekonsultationen af vagtlæge C, der vurderede, at der var tale om lungebetændelse, hvorfor han iværksatte behandling med antibiotika.

Natten mellem den 25. og 26. juli 2004 blev pludselig dårlig og faldt om. Kl. 1.50 blev erklæret for død.

En obduktion viste senere, at døden skyldtes en bristet udposning på hovedpulsåren (aortaaneurisme), der havde ført til hjertesvigt.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke blev tilstrækkeligt undersøgt under indlæggelsen fra den 21. til den 23. juli 2004 på Sygehus X.

Det er herved anført, at der blandt andet ikke blev foretaget en scanning.

2. At vagtlæge B ikke foranledigede yderligere undersøgelser i forbindelse med en telefonisk kontakt.

Det er herved anført, at vagtlægen ikke havde mulighed for at komme til , og at ikke havde mulighed for at køre til til vagtlægekonsultationen, så han måtte vente, til vagtlægekonsultationen på Sygehus Y åbnede næste dag.

3. At vagtlæge C ikke foranledigede yderligere undersøgelser.

Det er herved anført, at vagtlægen vurderede, at havde lungebetændelse og ordinerede antibiotika. Det er videre oplyst, at han natten efter den 25. juli 2004 blev meget syg, hvorfor der blev tilkaldt ambulance, men at han ved ambulancens ankomst allerede var død.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af fra den 22. til den 23. juli 2004 på kardiologisk afdeling, Sygehus X.

Begrundelse

Den 21. juli 2004 fremgår det af journalen, at ved 20.30 tiden fik trykkende smerter i brystet, der strålede op til halsen, og som blev forværret ved dyb vejrtrækning. Han havde desuden en trykkende fornemmelse i hovedet, var svimmel og fik flimren for øjnene.

Det fremgår af journalen, at blev indlagt på kardiologisk afdeling, Sygehus X, efter at han i ambulancen var blevet behandlet med smertestillende medicin (5 mg Morfin) samt blodfortyndende medicin (5000 enh. Heparin og 300 mg Magnyl) og Nitrospray x 5.

Det fremgår videre af journalen, at gennem de sidste 3 til 4 år havde fået trykken for brystet ved kraftig fysisk eller psykisk belastning, samt at han ikke var bekendt med, at han skulle have forhøjet kolesteroltal, et forhøjet blodtryk eller sukkersyge.

Det fremgår endvidere af journalen, at ikke havde hovedpine, samt at han ikke hostede eller havde blodig opspyt.

Ved undersøgelsen var ifølge journalen vågen og klar. Han var hverken akut eller kronisk medtaget og virkede ikke smerteforpint. Vejrtrækningen var normal (fri respiration).

Det fremgår videre af journalen, at havde et blodtryk (BT) på 120/70, en temperatur på 36,8 grader, samt at hans puls var 60. Der var frie øjenbevægelser og pupillerne reagerede naturligt på lyspåvirkning.

Lytteundersøgelse af hjerte (St.c.) og lunger (st. p.) var ifølge journalen normal, og der var ingen ømhed af brystkassen (thorax) ved undersøgelsen (palp.) heraf. Et elektrokardiogram (EKG) viste sinusrytme og tydede derudover ikke på, at der skulle være en blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt).

Ifølge journalen havde ikke væskeophobninger (ødemer), og han var ikke øm i læggene (dyb lægømhed). Der var desuden ikke tegn på, at han skulle have en spontan opstået udvidelse (dilaterede) af blodårerne (venerne).

Det fremgår videre af journalen, at der blev ordineret blodprøver, herunder prøver (D-dimer og KFNT) for at fastslå, hvorvidt der kunne være tale om en blodprop.

Endvidere fremgår det, at der blev iværksat smertestillende behandling med Pinex og Dolol. Der blev desuden givet Nitrospray, der imidlertid var uden effekt samt Magnyl. Der blev ikke fundet grundlag for at starte behandling mod blodpropper (Fragmin).

Endelig fremgår det, at blev indlagt til observation for en blodprop i hjertet (AMI) eller i lungen (lungeemboli) eller for mavesår (ulcus ventriculi/duodeni).

Den 22. juli 2004 havde ifølge journalen fortsat sammenklemning i brystet ved dyb vejrtrækning. Der blev iværksat behandling med astmamedicin (Berodual) for at se, om denne havde virkning på hans gener.

Senere på dagen den 22. juli 2004 blev undersøgt af overlæge A, som noterede i journalen, at han var familiært disponeret for at få blodpropper.

Videre fremgår det af journalen, at havde haft flere brystsmerter, men at EKG-undersøgelser ikke havde vist noget unormalt. Blodprøver (D-dimer og troponin) var ligeledes normale, hvorfor overlæge A afviste mistanken om, at der skulle være tale om en blodprop i hjerte eller lunge.

Overlæge A vurderede, at s brystsmerter kunne skyldes hjertekramper (angina), hvorfor han iværksatte behandling med drop med medicin mod forsnævringer i kranspulsårene (NTG-infusion).

Den 23. juli 2004 fremgår det af journalen, at ved stuegang var i sin normale tilstand, samt at han siden stuegangen dagen før havde været generelt velbefindende.

Videre er det noteret i journalen, at der blev iværksat behandling med Nitroglycerin i form af drop og tabletter, hvilket ikke havde effekt af, idet han fortsat havde smerter. Overlæge A mente derfor, at der ikke var holdepunkt for, at der var tale om en forsnævring i kranspulsåren.

Nævnet kan oplyse, at Nitroglycerin er et medikament, der kun vil virke på brystsmerter, såfremt smerterne skyldes forsnævringer i kranspulsårerne (hjertekramper). I de tilfælde hvor en Nitroglycerin-infusion har en gunstig effekt på brystsmerterne, vil det være sandsynliggjort, at der er tale om en forsnævring i kranspulsåren. I modsat fald må anden årsag til brystsmerterne overvejes.

Det fremgår af journalen, at s smerter var relateret til vejrtrækningen (respirationssynkrone), samt at han havde haft nogen effekt af astmamedicinen.

Nævnet kan oplyse, at smerter, der er respirationssynkrone, typisk ses ved sygdomme, der kommer fra lungerne eller lungehinderne.

Overlæge A udskrev ifølge journalen efter at have ordineret en spray med Berodual og henviste ham til ambulant udredning for en eventuel lungesygdom (lungefunktionsundersøgelse).

Nævnet kan oplyse, at brystsmerter er en af de hyppigste årsager til indlæggelser på medicinske afdelinger. I flertallet af tilfældene bliver der ikke fundet nogen akut hjerteforklaring på brystsmerterne, idet det typisk drejer sig om muskelinfiltrationer, lungebetændelse, bronchitis/astma, irritation ved lungehinder, hjertekramper (stabil angina pectoris), mavesår, mavekatar, eller noget der forsvinder af sig selv.

Nævnet kan videre oplyse, at de fleste af disse patienter typisk vil blive udskrevet i løbet af 1-3 dage, og at behandlingen eventuelt vil blive fulgt op af ambulant opfølgning enten via egen læge eller et ambulatorium under et andet medicinsk speciale.

Det er nævnets vurdering, at overlæge A under s indlæggelse foretog relevante undersøgelser og på baggrund heraf iværksatte den fornødne behandling.

Videre er det nævnets vurdering, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge A ikke iværksatte en ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi), idet undersøgelsen ikke er en standardundersøgelse for patienter med brystsmerter.

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge A ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 22. og 23. juli 2004 på kardiologisk afdeling, Sygehus X.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Vagtlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved den telefoniske konsultation med den 23. juli 2004.

Begrundelse

Den 23. juli 2004 kl. 22.25 kontaktede ifølge journalen lægevagten i , da han havde en temperatur på 39,7 grader. Han havde desuden problemer med vejrtrækningen men hostede ikke.

Det fremgår videre af journalen, at havde ondt i ryggen og i halsen, samt at læge B tilbød, at han kunne blive undersøgt i konsultationen i . Dette ønskede imidlertid ikke.

Det fremgår af læge Bs udtalelse til sagen, at kontaktede lægevagten, fordi han nu havde fået feber. var hverken forpustet, forpint eller hostende, men ønskede at blive undersøgt af en læge.

Det fremgår videre af læge Bs udtalelse, at han vurderede, at var velundersøgt på medicinsk afdeling, Sygehus X, samt at han mente, at der kunne være tale om halskatar.

Endvidere fremgår det af læge Bs udtalelse, at han vurderede, at ikke var mere syg, end at han selv kunne sørge for transporten til i egen bil.

Den 23. juli 2004 kl. 22.50 anførte læge B i journalen, at s hustru havde kontaktet bagvagten på Sygehus X.

Det er noteret i journalen, at læge B fortsat vurderede, at der ikke umiddelbart var grundlag for at foretage indlæggelse, samt at han vurderede, at kunne vente med at blive undersøgt til lægevagten i var bemandet den efterfølgende morgen, såfremt han ikke ønskede at komme til .

Det fremgår af læge Bs udtalelse, at bagvagten vurderede, at der ikke var grundlag for at indlægge akut.

Nævnet kan oplyse, at en forhøjet temperatur på omkring 39, ondt i halsen og ryggen tyder på akut infektionssygdom.

Det er nævnets opfattelse, at symptomer som de beskrevne, der er nyligt opståede, ikke nødvendigvis kræver øjeblikkelig lægeundersøgelse. Udsættelse af en undersøgelse på 10 til 12 timer vil almindeligvis være i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Samlet finder nævnet, at læge B ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin telefoniske konsultation med den 23. juli 2004.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Vagtlæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 24. juli 2004 i vagtlægekonsultationen, Sygehus Y.

Begrundelse

Den 24. juli 2004 kl. 10.20 blev undersøgt i vagtlægekonsultationen af læge C, der ifølge journalen fandt, at der var knitrelyde (basal crep.) på begge lunger (sider).

Det fremgår videre, at læge C ordinerede antibiotika (Forimysin), da han vurderede, at der var tale om lungebetændelse.

Det fremgår af Cs udtalelse til sagen, at ved konsultationen oplyste, at hans tilstand var bedret i forhold til om natten. Han havde dog stadig en temperatur over 39 grader, men var i øvrigt upåvirket. Huden var varm og tør med naturlig farve, og han havde ikke åndenød.

Det fremgår videre af læge Cs udtalelse, at han lagde vægt på, at et døgn forinden var blevet undersøgt på Sygehus X, hvor man ikke havde kunnet konstatere, at han skulle have en hjertekarsygdom.

Det er nævnets vurdering, at de symptomer, som læge C fandt ved undersøgelsen den 24. juli 2004 var forenelige med lungebetændelse, samt at der på den baggrund blev ordineret relevant behandling i form af antibiotika.

Det er videre nævnets vurdering, at der på undersøgelsestidspunktet ikke var noget, der indikerede, at skulle have en udposning på hovedpulsåren.

Nævnet kan oplyse, at forekomsten af en udposning på hovedpulsåren hos en mand først i fyrrerne er ekstrem sjælden, idet lidelsen som regel er en komplikation til udbredt åreforkalkning eller i sjældnere tilfælde anden sygdom.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge C ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. juli 2004 i lægevagtkonsultationen.