Klage over en visiterende vagtlæges vurdering af patient med symptomer på hjerneblodprop

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge for hendes behandling af den 12. juli 2005 i Lægevagten, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0657611

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2007

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hendes behandling af <****> den 12. juli 2005 i Lægevagten, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


Den 12. juli 2005 henvendte sig til vagtlæge og oplyste, at hun havde fornemmelsen af, at venstre fod ikke ville med. Hun havde ligeledes haft en underlig fornemmelse i venstre arm.

Vagtlægen skønnede, at det ikke drejede sig om sygdom i hjernen, og hun bifaldt, at søgte egen læge dagen efter.

Den 13. juli 2005 blev indlagt på Sygehus A med lammelse af venstre arm og ben på grund af en blodprop i hjernen. Den 18. juli 2005 blev hun overflyttet til optræning på Sygehus B.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At vagtlægen den 12. juli 2005 ikke foretog en korrekt behandling af .

Det er herved anført, at hun mellem kl. 20 og 21 kontaktede vagtlægen på grund af en underlig vattet fornemmelse i venstre arm og ben. Tidligere på dagen var venstre ben knækket sammen under , og hun kunne ikke rigtig styre benet. Herudover havde i perioder heller ikke fuld kontrol over venstre arm. På trods af disse symptomer vurderede vagtlægen, at der blot var tale om dehydrering, og at der ikke var grund til bekymring. Det er ligeledes anført, at den næste dag blev indlagt akut på neurologisk afdeling, Sygehus A, hvor hun fik konstateret en blodprop i hjernen med en total lammelse af venstre side til følge.

Nævnets afgørelse af klagen


Vagtlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 12. juli 2005 i Lægevagten, .

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 12. juli 2005, at den 70-årige kontaktede Lægevagten og talte med vagtlæge . Af journalnotat kl. 21.01 fremgår det, at til formiddag havde fået en fornemmelse af, at venstre fod ikke ville med. Aktuelt var der kommet lignende mindre symptomer i forhold til venstre hånd. Vagtlæge vurderede, at der ikke var tale om nogen sygdom i hjernen (cerebral sygdom).

Vagtlæge har supplerende anført i sin udtalelse til sagen, at hun fik oplyst, at var snublet for venstre ben, mens hun var nede i byen, og at hun aktuelt havde en underlig fornemmelse for venstre arm.

har anført i partshøringssvar af den 10. august 2006, at hun ikke snublede over venstre ben. Hun gik med begge arme på en indkøbsvogn, hvilket forhindrede hende i at falde, da venstre ben forsvandt under hende.

Vagtlæge har anført i sin udtalelse til sagen, at hun udspurgte om smerter og funktionsnedsættelse (nedsat kraft og bevægelse), hvilket benægtede, ligesom denne ikke var alment påvirket, havde hovedpine eller forhøjet blodtryk. Ved sidste kontrol havde alt været i orden. lød cerebralt helt upåvirket, og vagtlægen skønnede derfor samlet, at det drejede sig om en hændelig snublen for benet med afværgereaktion for armen, og at kontrol hos egen læge ½ døgn senere ville være forsvarligt.

Nævnet har lagt til grund, at ved denne kontrol havde udviklet venstresidig lammelse på grund af blodprop i hjernen, og at hun blev akut indlagt på neurologisk afdeling, Sygehus A.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at blodprop i hjernen kan afbryde blodtilførslen til et område i hjernen. Patientens symptomer afhænger af, hvor i hjernen blodtilførslen afbrydes, men det kan være hovedpine, kvalme, opkastning, muskellammelse (oftest halvsidig), som medfører styrings- og eller talebesvær samt nedsat syn. Årsagen kan være tilkalkning af blodkar enten i selve hjernen eller andre steder i kroppen, hvor blodproppen kan løsrives og aflukke blodtilførslen eksempelvis til hjernen eller til hjertet. Behandlingen er blodfortyndende medicin og sikring af normal væskebalance.

Nævnet har herefter lagt til grund, at uanset om var snublet eller ej, så kan de symptomer, som beskrev for vagtlægen i telefonen i form af svigt af venstre ben og underlig fornemmelse i venstre arm, optræde på grund af nedsat blodforsyning til et område i hjernen – også selvom de forsvinder igen.

Det er således nævnets opfattelse ud fra journalmaterialet, at der dagen forinden fik sin blodprop i hjernen med halvsidig lammelse, var forvarsler med snublen over venstre ben og ændret fornemmelse i venstre arm på grund af forbigående under 24 timer lang iltmangel i hjernen (TCI).

Det er herunder nævnets opfattelse, at vagtlægen derfor burde have indkaldt til en konsultation med henblik på en klinisk vurdering, blodtryksmåling og eventuel påbegyndelse af blodfortyndende medicin i form af hjertemagnyl.

Nævnet finder på den baggrund, at vagtlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 12. juli 2005 i Lægevagten, .