Klage over overset træsplint på skadestuen (pind i venstre skinneben)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge A for hans behandling af <****> den 1. august 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere administrerende overlæge B for hans behandling af <****> den 1. august 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge C for hans behandling af <****> den 27. august 2005 på skadestuen, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 31. juli 2005 faldt under havearbejde og fik en pind ind i venstre skinneben, hvorved hun pådrog sig et blødende sår.

Den 1. august 2005 henvendte sig på skadestuen, Sygehus X, hvor hun blev undersøgt af en lægevikar, medicinstuderende fra ortopædkirurgisk afdeling. Lægevikaren noterede, at selv havde komprimeret og fået standset blødningen, men havde ikke foretaget sårvask. Der blev ikke fundet rester efter pinden i skinnebenet. Hun fik renset såret samt fik en stivkrampevaccination. Endvidere blev der udskrevet en recept på penicillin, og hun blev oplyst om, at hun skulle henvende sig på ny til skadestuen eller egen læge, hvis der viste sig begyndende tegn på infektion.

Den 27. august 2005 blev igen undersøgt på skadestuen, Sygehus X, fordi benet var hævet samt såret betændt. Hun blev undersøgt af reservelæge C, som fandt hævelse, rødme samt en pusansamling midt på venstre ben med hævelse ned til venstre fod. Der blev foretaget udtømning af pus samt ordineret penicillin. Der blev endvidere samme dag foretaget røntgenundersøgelse af venstre underben.

fik den 23. september 2005 fjernet en 6 x 1 x ½ cm stor træsplint fra venstre ben på Sygehus Y.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at ikke har modtaget en korrekt behandling, da hun henvendte sig efter et fald i haven, idet lægen såvel ved første som ved andet besøg overså en træsplint i venstre skinneben.

Det er oplyst, at hun 8 uger senere på et andet sygehus fik opereret en stor træsplint ud af benet.

2. at ikke har modtaget korrekt information i forbindelse med oprensning af såret.

Det er herved anført, at hun ved besøget den 27. august 2005 fik anlagt bedøvelse, som ikke virkede, hvorefter lægen alligevel valgte at udføre indgrebet uden først at informere hende om den manglende bedøvelse.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt

Afdelingslæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 1. august 2005. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om var blevet indkaldt til en ultralydsundersøgelse, som kunne have afgjort om, der var et fremmedlegeme af en sådan størrelse i hendes ben, at det krævede yderligere behandling.

Administrerende overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 1. august 2005.

Reservelæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 27. august 2005. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om på grund af mistanken om fremmedlegeme i benet var blevet henvist til ultralydsundersøgelse.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 1. august 2005, at en lægevikar, der var medicinstuderende, tilså , da hun ankom til skadestuen. Ved undersøgelse blev der fundet et 3 cm. langt sår midt på underbenet, som var lidt hævet. Der blev ikke fundet betændelse i såret, hvorfor der blev foretaget renselse af såret samt givet en stivkrampevaccination. Endvidere blev der udskrevet en recept på penicillin (Diclocil 1 g x 3) i 6 dage.

Det fremgår videre af journalen den 1. august 2005, at skulle henvende sig på ny, såfremt der viste sig tegn på infektion i form af tiltagende hævelse, rødmen eller betændelse i såret.

Nævnet kan oplyse, at det i en situation, som den konkrete, er vanskeligt at finde og fjerne selv ret store fremmedlegemer.

Nævnet kan endvidere oplyse, at ved forsøg på at fjerne fremmedlegemer fra kroppen sker der ofte større skader end ved at se tiden an, idet fremmedlegemer som regel vil bevæge sig mod hudoverfladen efter nogle dage og derved lettere vil kunne fjernes.

Det fremgår ikke af journalen den 1. august 2005 oplysninger om, hvorvidt lægevikaren har taget kontakt til mellemvagten eller bagvagten den pågældende dag med henblik på, at få endnu en vurdering af s sår.

Nævnet kan oplyse, at mellemvagten superviserer lægevikaren, når lægevikaren har brug for at rådføre sig med en anden læge om en konkret patient, hvilket ikke er ensbetydende med, at mellemvagten ser alle patienter der tilses af lægevikaren.

Det fremgår af lægevikarens udtalelse til sagen, at han ikke kan huske, om en anden læge har tilset s sår.

Det fremgår af afdelingslæge As udtalelse til sagen, at det var ham der havde til opgave rutinemæssigt at gennemlæse skadejournaler fra det pågældende vagtdøgn. Det fremgår videre af udtalelsen, at han ikke har nogen erindring om skadesedlen vedrørende , og at han ved en ny gennemlæsning af skadesedlen ikke havde bemærkninger til hverken undersøgelse, behandling eller plan.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at det var afdelingslæge A, der var ansvarlig for behandlingen af den 1. august 2005.

Det er videre nævnets vurdering, at behandlingen af den 1. august 2005 blev udført på relevant vis.

Nævnet finder på denne baggrund, at afdelingslæge A ikke har handlet under normen for almindelig faglig standard ved sin behandling af den 1. december 2005. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om var blevet indkaldt til en ultralydsundersøgelse, som kunne have afgjort, om der var et fremmedlegeme af en sådan størrelse i hendes ben, at det krævede yderligere behandling.

Det fremgår af administrerende overlæge Bs udtalelse til sagen, at der ikke findes nogen skriftlig instruks for medicinstuderende, der arbejder som lægevikarer på Sygehus X. Det fremgår af udtalelsen, at lægevikarer får et 10-14 dages introduktionsprogram og at de aldrig fungerer alene i skadestuen, idet de altid er dækket af en uddannet læge, der arbejder sideløbende med dem. Derudover kan lægevikarerne henvises til afdelingens instrukser, og de får til låns udleveret et eksemplar af lærebogen ”Skadestuekirurgi”.

Det er nævnets vurdering, at der forelå tilstrækkeligt klare instrukser og undervisning om, hvad lægevikaren skulle foretage sig ved behandlingen af den 1. august 2005.

Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at administrerende overlæge B, ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .

Det fremgår af journalen den 27. august 2005, at igen blev undersøgt på skadestuen, Sygehus X, idet der var kommet hævelse omkring såret samt betændelse heri.
Hun blev undersøgt af reservelæge C, som fandt hævelse, rødme og pusansamling midt på venstre ben med hævelse ned til venstre fod. Under lokalbedøvelse foretog reservelægen indsnit i den lille byld på en ½ cm, hvorved blev udtømt ca. ½ ml. pus. Efterfølgende blev der lagt forbinding på, og reservelægen ordinerede behandling med penicillin (Vepicombin 1 MIE).

Det fremgår af røntgennotatet den 27. august 2005, at der samme dag blev foretaget røntgenundersøgelse af venstre underben, som viste normale forhold ved knoglerne, og ingen tegn på fremmedlegeme i benet.

Nævnet kan oplyse, at fremmedlegemer af biologisk materiale ikke med sikkerhed kan ses på et røntgenbillede.

Ifølge klager var indgrebet i lokal bedøvelse så smertefuldt, at to sygeplejersker måtte holde hende.

Ifølge reservelæge C mærkede en lille smerte, da han lavede et snit i bylden, idet den anlagte lokalbedøvelse omkring bylden ikke virkede så godt.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra klager og reservelæge C om smertepåvirkningen. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst. Da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at indgrebet har været så smertefuldt, at det krævede to sygeplejerske at holde fast.

Nævnet kan oplyse, at det foretagne indgreb ikke ville kunne gennemføres på en urolig patient.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det er almindeligt at anlægge bedøvelsen omkring bylden, idet man ved anlæggelse af lokalbedøvelse i et område med infektion ellers kan risikere at sprede infektionen yderligere.

Det er nævnets vurdering, at det foretagne indgreb samt bedøvelse blev udført på relevant vis.

Nævnet finder således, at reservelæge C ikke har handlet under normen for almindelig faglig standard ved sin behandling af den 27. august 2005. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt om på grund af mistanken om fremmedlegeme i benet var blevet henvist til ultralydsundersøgelse.