Klage over pleje under indlæggelse og fejlmedicinering ved udskrivelse

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 4. og 5. januar 2005 på neurologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans journalføring af behandlingen af <****> den 5. januar 2005 på neurologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingssygeplejerske B for hendes behandling af <****> i perioden fra den 2. til den 4. januar 2005 på neurologisk afdeling, <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Hændelsesforløb

havde haft epilepsi siden 12-års alderen og var i behandling med Lamictal (400 mg dagligt). fødte ukompliceret den 9. november 2004. Ifølge havde hun været anfaldsfri i 3½ år på nævnte dosis.

I dagene op til den 2. januar 2005 havde periodevis været desorienteret. Den 2. januar 2005 havde 3 epilepsianfald (Grand Mal). Hun blev indlagt på neurologisk afdeling på samme dag.

Ved indlæggelsen var vågen og klar men let desorienteret. Ved indlæggelsen ordineredes fortsættelse af Lamictal 400 mg dagligt.

fik endnu et epilepsianfald den 3. januar 2005, og plejepersonalet observerede efterfølgende, at efter anfaldet var desorienteret og ikke kunne huske sit yngste barn.

Den 3. januar 2005 blev der udført en såkaldt Eeg, og herefter blev der ordineret et yderligere epilepsimiddel (Valproat), som skulle have i et par dage. Da kun spiste og drak sparsomt, blev der endvidere givet intravenøs væske.

Den 4. januar 2005 var klar og upåvirket, ligesom hun var oppegående og selvhjulpen. Hun blev derfor udskrevet af overlæge A, der ordinerede en fordobling af Lamictal-dosis, og behandlingen med Valproat blev standset.

tog således 800 mg Lamictal på et døgn, hvorefter hun den 5. januar 2005 kom tilbage til afdelingen på grund af dobbeltsyn. Efter undersøgelse af overlæge A blev udskrevet med en Lamictal-dosis på 600 mg dagligt.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt pleje og observation under hendes indlæggelse i perioden fra den 2. til den 5. januar 2005 på neurologisk afdeling, .

Det er herved anført, at ikke var i stand til at spise og drikke samt tilkalde hjælp, men at på trods af dette var overladt til sig selv det meste af tiden. fik at vide, at en medpatient kunne tilkalde hjælp, hvis det var nødvendigt.

Det er endvidere anført, at elektroderne på s bryst og iltmåler på fingeren sad løst, og flere gange var ved at falde af, ligesom man ikke registrerede, når selv forsøgte at pille disse elektroder af under et epileptisk anfald.

2. At blev fejlmedicineret ved udskrivelsen den 4. januar 2005 af læge A på neurologisk afdeling, .

Det er herved anført, at fik at vide til udskrivelsessamtalen, at hun skulle tage dobbeltdosis af Lamictal, hvilket bevirkede, at hun øgede medicindosis til 400 mg x 2, idet hun normalt tog 200 mg x 2. fik imidlertid medicinforgiftning, som følge heraf.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Afdelingssygeplejerske B har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1 ved behandlingen af i perioden fra den 2. til den 4. januar 2005 på neurologisk afdeling på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 2. januar 2005, at blev indlagt på neurologisk afdeling på den 2. januar 2005 under diagnosen epilepsi. Det fremgår endvidere af journalen den 2. januar 2005, at var orienteret i egne data bortset fra, at hun kortvarigt glemte, at hun havde tre børn. Hun var ikke orienteret i tid.

Det fremgår af sygeplejekardex den 2. januar 2005, at blev indlagt efter 4 generaliserende anfald. Det fremgår endvidere af sygeplejekardex den 2. januar 2005, at var forvirret om dato og flere personlige ting, og at hun havde hukommelsestab fra den 2. januar 2005.

Det fremgår af sygeplejekardex den 3. januar 2005, at fik et epileptisk anfald omkring kl. 10.00 på ca. 30 sekunder, og at hun fuld bevidstløs under anfaldet og havde prustende vejrtrækning. Efter anfaldet var hun ikke orienteret og kunne ikke huske sine børns alder.

Det fremgår endvidere af sygeplejekardex den 3. januar 2005 (dagvagten), at havde spist minimalt og drukket lidt, og at hun havde haft fri vandladning.

Af aftensvagtens optegnelser i sygeplejekardex den 3. januar 2005 fremgår det, at var delvis klar, men ikke kunne huske sit yngste barn. Det fremgår endvidere af sygeplejekardex den 3. januar 2005, at ikke havde spist aftensmad på grund af kvalme, men havde spist en is og drukket sparsomt.

Det fremgår af nattevagtens optegnelser i sygeplejekardex den 4. januar 2005, at var lidt træg, og svarede med latenstid, men at hun ikke havde haft nogen anfald, og at der blev givet intravenøs væske. Det fremgår endvidere, at havde haft vandladning på toilettet.

Videre fremgår det af sygeplejekardex den 4. januar 2005, at kunne huske alle sine tre børn samt alderen på dem.

Endeligt fremgår det af sygeplejekardex den 4. januar 2005, at ikke havde haft anfald og var oppegående og selvhjulpen.

Det fremgår af observationsskemaet af den 2. januar 2005, at temperatur, puls og blodtryk blev målt den 3. januar 2005 klokken 9.00 og klokken 22.0 og den 4. januar 2005 klokken 6.00 og klokken 11.00.

Det fremgår af klagen, at ikke fandt, at hun modtog en tilstrækkelig pleje, hvilket for eksempel udmøntede sig i, at hun om morgenen den 4. januar 2005 vågnede op i det samme tøj, som hun var ankommet til afdelingen i den 2. januar 2005. I fodenden af sengen lå rent tøj, som hun ikke selv havde været i stand til at tage på. Det fremgår endvidere af klagen, at personalet ikke reagerede på, at de elektroder og iltmåler, der var spændt fast på , var løse og ofte røg af. Endelig fremgår det af klagen, at s familie af personalet fik besked på, at medpatienten kunne tilkalde hjælp.

Det fremgår af afdelingssygeplejerske Bs udtalelse til sagen, at de sygeplejersker, der passede , har fortalt, at flere gange blev tilbudt rent tøj, men at hun afslog og sagde, at hun selv ønskede at skifte trøjen, og at den derfor lå i fodenden af sengen. Det fremgår endvidere af afdelingssygeplejerske Bs udtalelse til sagen, at det er normalt, at elektroder og iltmåler sidder løst, hvis for eksempel patienten sveder, og at der vil gå en alarm i gang, såfremt elektroderne falder af. Denne alarm stopper først, når enten monitoren er slukket, eller elektroderne er sat på igen. Afdelingssygeplejerske B har endvidere udtalt, at sygeplejerskerne reagerer på alarmerne, og tager dem alvorligt. Endeligt fremgår det af afdelingssygeplejerske Bs udtalelse, at det aldrig er medpatienternes ansvar at tilkalde hjælp.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og afdelingssygeplejerske B om, hvorvidt sygeplejerskerne har tilbudt rent tøj, samt om de har taget alarmerne alvorligt. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at personalet ikke var opmærksom på elektroderne og iltmåleren, og at personalet ikke ville hjælpe med at skifte sin trøje.

Nævnet kan oplyse, at man godt kan se tiden an med hensyn til ernæring i kortere tid (et til to døgn) hos en kvinde, der i øvrigt er i en normal ernæringsstand, så længe man sikrer sig, at der bliver givet tilstrækkelig væske.

Det er nævnets opfattelse, at personalet var opmærksomt på s ernæringstilstand og relevant sørgede for intravenøs væske, da kun havde spist og drukket sparsomt.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at personalet fulgte relevant med i s bevidsthedstilstand, ligesom personalet systematisk lavede optegnelser over disse observationer.

På den baggrund finder nævnet, at afdelingssygeplejerske B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af i perioden fra den 2. til den 4. januar 2005 på neurologisk afdeling på .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 4. og 5. januar 2005 på neurologisk afdeling, .

Overlæge A har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 ved sin journalføring af behandlingen af den 5. januar 2005 på neurologisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 2. januar 2005, at ved indlæggelsen var i behandling med 200 mg Lamictal to gange dagligt, og at den indlæggende læge vurderede, at skulle fortsætte med samme dosis, men at der skulle tages stilling til en eventuel øgning af dosis ved stuegang næste dag.

Det fremgår af journalen den 3. januar 2005, at der blev stilet mod at behandle med et andet epilepsimiddel, Valproat, i et par dage, og herefter trappe Valproat ned med samtidig Lamictal-øgning.

Det fremgår af journalen den 4. januar 2005, at blev udskrevet af overlæge A, og at han ordinerede, at hun skulle tage 200 mg Lamictal to gange om dagen. Det fremgår endvidere, at oplyste til overlæge A, at hun tidligere havde taget væsentlig højere dosis Lamictal, men at dosis blev reduceret i forbindelse med en graviditet.

Af journalen den 10. januar 2005 fremgår det, at talte med en læge telefonisk og oplyste, at hun nu havde det godt, og at det blev aftalt, at hun fremover skulle tage 200 mg Lamictal to gange dagligt. Det fremgår endvidere af journalen den 10. januar 2005, at under samtalen oplyste, at hun ved udskrivelsen var blevet anbefalet at tage dobbelt dosis af det sædvanlige, hvorfor hun i nogle døgn tog 800 mg Lamotrigin i døgnet, hvilket medførte en medicinforgiftning.

Der er rettet i journalen den 4. januar 2005, således at der i stedet for 200 mg to gange dagligt, nu står 300 mg to gange dagligt. Det fremgår af rettelsen, at denne er foretaget den 5. januar 2005, men det fremgår ikke, hvem der har foretaget rettelsen og hvorfor.

Det fremgår imidlertid af sygeplejekardex den 5. januar 2005, at efter aftale med overlæge A kom ind på afdelingen på grund af svimmelhed som følge af bivirkningerne af Lamictal. Det fremgår endvidere af sygeplejekardex den 5. januar 2005, at blev udskrevet igen med det samme, og at hun fremover skulle have 300 mg Lamictal to gange dagligt.

Det fremgår af overlæge As udtalelse til sagen, at hans medicinordination den 4. januar 2005 ikke var korrekt, idet han antog, at på det tidspunkt fik Lamictal 100 mg dagligt to gange om dagen, og at han derfor ved udskrivningen anbefalede en dosisøgning til 200 mg dagligt to gange om dagen.

Det fremgår endvidere af overlæge As udtalelse til sagen, at ringede til afdelingen den 5. januar 2005, og berettede om bivirkninger i form af dobbeltsyn, hvorfor han bad hende komme ind på afdelingen med henblik på en klinisk vurdering. Overlæge A har endvidere udtalt, at han selv tilså , og at hun havde subjektive bivirkninger, men ingen klinisk synlige tegn på medicinforgiftning, hvorfor dosis blev tilføjet i journalen den 5. januar 2005, og reduceret til 300 mg to gange dagligt.

Det fremgår af overlæge As udtalelse i forbindelse med partshøringen, at han indkaldte umiddelbart efter at hun kontaktede afdelingen til en klinisk vurdering, og at han efterfølgende regulerede dosis.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge A fejlagtigt troede, at tog en daglig dosis Lamictal på 100 mg to gange om dagen, og at han derfor ved udskrivelsen anbefalede hende at fordoble den daglige dosis. Det er endvidere nævnets opfattelse, at det tydeligt fremgik af journalen, at tog en daglig dosis Lamictal på 200 mg to gang dagligt.

Nævnet finder herefter, at overlæge A handlede under normen for almindelig faglig anerkendt standard ved sin behandling af den 4. januar 2005 på neurologisk afdeling på .

Det er endvidere nævnets opfattelse, at overlæge A den 5. januar 2005 foretog rettelse i journalnotatet fra den 4. januar 2005 uden at angive navn og årsag. Det er endvidere nævnets opfattelse, at overlæge A den 5. januar 2005 ikke noterede i journalen, at han havde foretaget en klinisk vurdering af på neurologisk afdeling, da hun havde indtaget en for stor dosis Lamictal.

Nævnet finder på den baggrund, at overlæge As journalføring af behandlingen af den 5. januar 2006 på neurologisk afdeling på var under normen for almindelig faglig anerkend standard.