Klage over manglende undersøgelser af patient med for højt blodtryk og rytmeforstyrrelser ved hjertet

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserede læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 13. januar 2004 til den 14. maj 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

havde i mange år været patient hos praktiserende læge . Han havde tilbage fra 80’erne haft forhøjet blodtryk og siden 1994 været i tabletbehandling for sukkersyge.

Behandlingen for blodtryk havde været vanddrivende medicin af forskellig slags, som i 1992 blev suppleret med Digitalis, idet der var observeret uregelmæssig hjerterytme. Den vanddrivende behandling, i den periode klagen er rettet imod, bestod af 2 præparater, Hexalacton og Capiven.

I forbindelse med konsultationer i 2004 og 2005 blev s sukkersyge fulgt med blodsukkermåling, ligesom der sædvanligvis blev målt blodtryk.

Efter et fald i hjemmet i begyndelsen af maj måned 2005 var der vagtlægebesøg, og der blev målt en puls på 40 slag pr minut. Praktiserede læge blev orienteret herom og foranledigede hjemmesygeplejen til at måle blodtryk og puls. Denne måling viste henholdsvis 91/58 mmHg og puls 60 slag pr minut.

Den 14. maj 2005 blev indlagt akut på medicinsk afdeling, Sygehus X. Her fandt man en stærk forhøjet koncentration af saltet kalium i blodet, ligesom man fandt ledningsforstyrrelser (grenblok). Der blev anlagt midlertidig pacemaker, og blev overflyttet til Sygehus Y med henblik på dialyse, idet den målte koncentration af kalium var livstruende. Under dialysen normaliseredes saltbalancen, og blev overført til Sygehus X igen, hvorfra han blev udskrevet den 16. maj 2005.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At læge ikke foretog tilstrækkelige undersøgelser af i perioden fra den 13. januar 2004 til den 14. maj 2005 i sin klinik.

Det er herved anført, at i januar 2004 fik konstateret for lav blodprocent og for højt Kalium. Det er endvidere anført, at i foråret 2005 blev tiltagende træt og begyndte at falde om aftenen. I denne periode havde læge ikke taget væsketal siden 2004. Det er ligeledes anført, at fik konstateret en puls på 40, men at læge fandt, at en EKG-undersøgelse kunne vente til næste konsultation. Endelig er det anført, at blev indlagt forud for denne konsultation, og at han ved indlæggelsen havde en puls på 40 og et Serum Kalium på 9.

Nævnets afgørelse af klagen

Praktiserende læge har overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med hans behandling af i perioden fra den 13. januar 2004 til den 14. maj 2005.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at var i behandling for forhøjet blodtryk med vanddrivende lægemidler (Hexalacton og Capiven), og han var endvidere i behandling med Digoxin på grund af rytmeforstyrrelser ved hjertet.

Nævnet kan oplyse, at Hexalacton i modsætning til de fleste vanddrivende lægemidler har en såkaldt kaliumbesparende effekt, hvilket vil sige, at det tilbageholder kalium i kroppen på trods af den forøgede vandladning.

Nævnet kan ligeledes oplyse, at Digoxin ved væsentlige forstyrrelser i blodets kaliumindhold kan medføre alvorlige ændringer i hjertets rytme. Hos personer med nedsat nyrefunktion er der yderligere risiko for ændringer i blodets kaliumindhold, hvorfor der skal udvises særlig opmærksomhed over for disse patienter.

Den 13. januar 2004 journalførte læge , at havde faldende blodprocent samt stigende kreatinin. blev akut indlagt og blev behandlet med blodtransfusion.

Nævnet kan oplyse, at faldende blodprocent samt stigende kreatinin kan være udtryk for svigtende nyrefunktion.

Ifølge sin udtalelse til sagen fik læge den 9. maj 2005 oplyst, at der ved et vagtlægebesøg var konstateret langsom puls på 40 slag i minuttet (bradycardi). Besøget var foranlediget af, at var faldet. Læge foranledigede, at hjemmesygeplejerske kontrollerede puls og blodtryk. Det blev noteret, at blodtrykket var 91/58 og pulsen 61. Det blev ikke iværksat yderligere undersøgelser. Efterfølgende blev indlagt med meget lav puls og livstruende høj kalium i blodet.
Læge har oplyst, at han ikke var orienteret om, at havde nedsat nyrefunktion, dette under henvisning til, at der ikke var modtaget et udskrivningsbrev vedrørende indlæggelsen i januar 2004.

Nævnet finder, at læge burde have foretaget kontrol af nyrefunktionen og blodets saltbalance (natrium og kalium) hos i en situation, hvor der kunne foreligge nedsat nyrefunktion, fordi var i behandling med Digoxin og kaliumbesparende vanddrivende medicin.

Nævnet finder endvidere, at oplysningen om, at den 9. maj havde haft en betydeligt nedsat puls, burde have medført ordination af såvel hjertediagram som blodprøver.

Det er nævnets opfattelse, at det forhold, at hjemmesygeplejerske efterfølgende fandt normal puls, men betydeligt nedsat blodtryk, ikke kan undskylde, at der ikke blev foretaget videre.

På baggrund af det foreliggende journalmateriale vedrørende perioden fra den 13. januar 2004 til 14. maj 2005 har nævnet lagt til grund, at der ikke er foretaget sådanne prøver.

Nævnet finder således, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i hans klinik i perioden fra den 13. januar 2004 til den 14. maj 2005.