Klage over brudskred i håndleddet

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge A for hendes behandling af <****> den 23. december 2002 i skadestuen, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere den læge, der behandlede <****> i perioden fra den 24. til den 26. december 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere den pågældende læge, sendes afgørelsen til afdelingens nuværende administrerende overlæge B til orientering.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge C for hendes behandling af <****> den 30. december 2002 i skadeambulatoriet, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere den læge, der behandlede <****> i perioden fra den 31. december 2002 til den 2. januar 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere den pågældende læge, sendes afgørelsen til afdelingens nuværende administrerende overlæge B til orientering.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge D for hans behandling af <****> den 7. januar 2003 i skadeambulatoriet, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge C for hendes behandling af <****> den 7. januar 2003 i skadeambulatoriet, Sygehus X.

Hændelsesforløb

Den 23. december 2002 faldt på skøjter og tog fra med højre hånd. henvendte sig på skadestuen, Sygehus X, hvor hun blev undersøgt af læge A, som konstaterede, at hun havde pådraget sig et brud i højre underarm (højresidig colles fraktur), og der blev anlagt en gipsskinne.

Den 30. december 2002 var til kontrol i skadeambulatoriet, Sygehus X, hvor hun blev tilset af reservelæge C. Der blev foretaget røntgenundersøgelse, der viste god stilling af bruddet, og der blev aftalt en ny tid til 4 uger senere med henblik på fjernelse af bandage og klinisk kontrol.

Den 7. januar 2003 kontaktede telefonisk skadeambulatoriet, Sygehus X, og talte med reservelæge C, da hun i nogle dage havde fornemmet stødlignende gener i højre underarm samt snurrende fornemmelse i håndledsregionen (ved styloideus ulna). Reservelæge C tilbød en tid til kontrol samme dag.

Senere samme dag blev undersøgt af reservelæge C, der fandt, at fingrene var lidt hævede, men uden misfarvning. Reservelæge C konfererede s situation med overlæge D fra ortopædkirurgisk håndambulatorium, Sygehus X. Overlæge D anbefalede, at fik smertestillende medicin, hvilket blev iværksat, og blev informeret om, at hun skulle kontakte skadeambulatoriet, såfremt hendes tilstand blev værre.

Den 28. januar 2003 fik foretaget en røntgenundersøgelse på Sygehus X, og undersøgelsen viste, at bruddet på albuebenet var skredet, og at albuebenshovedet var gået af led i håndleddet. blev derfor indlagt med henblik på operation.

Den 29. januar 2003 blev i fuld bedøvelse opereret i højre arms håndled, og operationen forløb ukompliceret.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke blev undersøgt tilstrækkeligt, hvilket medførte, at lægen overså et brud i håndleddet.

Det er herved anført, at der ikke blev foretaget en røntgenundersøgelse til trods for, at anmodede herom, og at den utilstrækkelige undersøgelse medførte, at hun måtte opereres.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 23. december 2002 i skadestuen, Sygehus X.

Den læge på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, som ved skadekonferencen i perioden fra den 24. til den 26. december 2002 godkendte røntgenundersøgelsen og journalnotatet af 23. december 2002 vedrørende behandlingen af , har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere den pågældende læge, sendes afgørelsen til afdelingens nuværende administrerende overlæge B til orientering.

Reservelæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 30. december 2002 i skadeambulatoriet, Sygehus X.

Den læge på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, som ved skadekonferencen i perioden fra den 31. december 2002 til den 2. januar 2003 godkendte røntgenundersøgelsen og journalnotatet af 30. december 2002 vedrørende behandlingen af , har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere den pågældende læge, sendes afgørelsen til afdelingens nuværende administrerende overlæge B til orientering.

Overlæge D har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 7. januar 2003 i skadeambulatoriet, Sygehus X. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge D havde rådet reservelægen i skadeambulatoriet til at foranstalte røntgenundersøgelse af s højre håndled.

Reservelæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 7. januar 2003 i skadeambulatoriet, Sygehus X.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 23. december 2002 henvendte sig til skadestuen, Sygehus X, idet hun var faldet på skøjter og havde taget fra med højre hånd. På skadestuen konstaterede læge A, at havde ømhed af håndledsregionen og følelig brudlinje i den nederste del af spolebenet. Læge A ordinerede herefter røntgenundersøgelse, der viste håndledsbrud (højresidig colles fraktur) med forkortning af spolebenet i forhold til albuebenet og øget vinkling opad af spolebenets ledflade mod håndroden. Læge A anlagde lokalbedøvelse og foretog manuel påpladssætning af bruddet, og der blev anlagt en gipsskinne. Der blev herefter foretaget kontrolrøntgen, som viste, at fejlstilling af bruddet var ophævet, og læge A noterede herefter, at skulle komme til klinisk og røntgenologisk kontrol i skadeambulatoriet 7 dage senere.

Det er nævnets vurdering, at der ikke på nogen af røntgenbillederne fra den 23. december 2002 er tegn på ledskred mellem albueben og spoleben i håndroden (distale radioulnar led).

Det fremgår af sagen, at der foreligger instruks om, at patienter skal røntgenkontrolleres efter 10. dage, når der er foretaget påpladssætning (reposition).

Læge A har til sagen oplyst, at det på grund af weekender, helligdage og overbooking ikke altid er muligt at vente 10 dage med at foretage kontrollen, og at skadeambulatoriet, hvor sådanne kontroller foregår, kun er åbent på hverdage. Læge A har videre oplyst, at hun på denne baggrund vurderede, at kunne kontrolleres på 7. dagen, hvilket ikke er usædvanlig praksis.

Det er nævnets vurdering, at idet det var i juleperioden, hvor der formodentlig har været nedlukning af ambulatorier og derfor begrænset mulighed for kontroltider, er det korrekt at vælge en tidlig kontrol frem for en sen kontrol i forhold til anbefalingerne i referenceprogrammet.

Det er således videre nævnets vurdering, at kontroltid efter 7 dage er indenfor den tidsgrænse, der er angivet i referenceprogrammet for behandling af håndledsbrud af typen colles.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge A har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin undersøgelse og behandling af den 23. december 2002 i skadestuen, Sygehus X.

Det er blevet oplyst til sagen, at skaderøntgenbillederne og kontrolbillederne vanligt kontrolleres efter afdelingens retningslinjer af den vagthavende bagvagt, men at der kan være fra 1 til 3 dages forsinkelse, før billederne bliver ophængt til skadekonferencen. Desuden er det blevet oplyst, at det ikke noteres i journalen, hvilken bagvagt der har gennemgået journalnotater og røntgenbilleder, og at det således ikke er muligt fra afdelingen at oplyse navnene på de ortopædkirurgiske speciallæger, som gennemgik og godkendte røntgenundersøgelserne og journalnotaterne af 23. og 30. december 2002.

Nævnet kan oplyse, at en bagvagt har det endelige ansvar for den valgte behandling, når denne kontrollerer og godkender behandlingen.

Det fremgår af røntgenundersøgelserne af s højre håndled, at der forelå et forskudt håndledsbrud af typen colles, der efter påpladssætning viste, at fejlstilling i form af forkortning og øget opadvinkel var ophævet.

Journalnotatet den 23. december 2002 beskriver skadesmekanisme, kliniske fund, røntgenvurdering, behandling og kontrolrøntgen efter påpladssætning af bruddet.

Det er nævnets vurdering, at bagvagten på denne baggrund havde grundlag for at vurdere, at håndledsbruddet var behandlet i overensstemmelse med retningslinjerne for behandling af denne type brud.

Nævnet finder videre på denne baggrund, at den læge på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, som ved skadekonferencen i perioden fra den 24. til den 26. december 2002 godkendte røntgenundersøgelsen og journalnotatet af 23. december 2002 vedrørende behandlingen af har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen den 30. december 2002, at var til kontrol i skadeambulatoriet, Sygehus X, hvor hun blev tilset af reservelæge C, der foretog en objektiv undersøgelse og fandt, at fingrene var lidt hævede, men at der ikke var misfarvning. Fingrene kunne bevæges frit, og der var normal følesans (sensibilitet). Endvidere blev der foretaget en røntgenundersøgelse, der viste god stilling af bruddet, og der blev aftalt en ny tid til 4 uger senere med henblik på fjernelse af bandage og klinisk kontrol.

Det er ligeledes nævnets vurdering, at der på røntgenoptagelsen den 30. december 2002 ikke er tegn på ledskred mellem albueben og spoleben i håndroden.

Det er videre nævnets vurdering, at idet der ikke var tegn på komplikationer herunder brudskred, var det relevant, at reservelæge C planlagde kontrol igen efter 4 uger, hvor bandagen kunne fjernes.

Nævnet finder på denne baggrund, at reservelæge C har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin undersøgelse og behandling af den 30. december 2002 i skadeambulatoriet, Sygehus X.

Som ovenfor anført er det afdelingens praksis, at kontrolbillederne kontrolleres af den vagthavende bagvagt på skadekonference 1 til 3 dage efter, at de er taget. Det har ikke været muligt for afdelingen at præcisere nærmere, hvornår røntgenbillederne og journalnotatet fra den 30. december 2002 er blevet godkendt, og hvilken bagvagt der har godkendt dem.

Det er nævnets vurdering, at bagvagten havde grundlag for at vurdere, at røntgenkontrollen af håndledsbruddet den 30. december 2002, viste, at brudstillingen var uændret 7 dage efter påpladssætningen.

Det er videre nævnets vurdering, at bagvagten havde grundlag for at vurdere, at journalnotatet fra den 30. december 2002 beskrev klinisk tilfredsstillende forhold og en videre behandlingsplan, der var i overensstemmelse med gældende retningslinjer.

Nævnet finder videre på denne baggrund, at den læge på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, som ved skadekonferencen i perioden fra den 31. december 2002 til den 2. januar 2003 godkendte røntgenundersøgelsen og journalnotatet af 30. december 2002 vedrørende behandlingen af , har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen, at den 7. januar 2003 blev tilset af reservelæge C i skadeambulatoriet, Sygehus X, idet hun i nogle dage havde stødlignende fornemmelser i højre underarm samt snurrende fornemmelser. Reservelæge C foretog en objektiv undersøgelse og fandt, at fingrene var let hævede, men at der ikke var misfarvning, og at fingrene kunne bevæges frit. Endvidere var der normal følesans (sensibilitet) og normalt kredsløb (normal kapillær respons).

Det fremgår videre af journalen, at reservelæge C konfererede s tilstand med overlæge D, der fandt, at da der ikke var gået længere tid, var det ikke sandsynligt, at det var en nervepåvirkning (ulnarispåvirkning), og han tilrådede, at fik smertestillende medicin til at afhjælpe smerterne. blev af reservelæge C informeret om smertestillende behandling i form af tabletter Panodil samt tabletter Ibumitin, samt at hun skulle kontakte afdelingen, såfremt tilstanden blev forværret. Reservelæge C lod herefter gipsen sidde.

Det er nævnets vurdering, at idet der ikke var mistanke om gener betinget af gipstryk, men derimod naturlige smerter fra bruddet, var det relevant, at reservelæge C lod gipsen sidde.

Nævnet finder på denne baggrund, at reservelæge C har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse og behandling af den 7. januar 2003 i skadeambulatoriet, Sygehus X.

Det fremgår af journalen den 7. januar 2003, at overlæge D blev rådspurgt om behandlingen af i forbindelse med kontrollen af hende i skadeambulatoriet. På baggrund af de oplysninger han fik forelagt af den behandlende reservelæge, vurderede han, at der skulle ordineres mere smertestillende medicin. Overlæge D undersøgte således ikke selv .

Det fremgår af sagen, at afdelingens instruks foreskriver røntgenkontrol af håndledsbrud af typen colles 10 dage efter påpladssætning, hvilket er i overensstemmelse med referenceprogrammet vedrørende collesfraktur.

Nævnet kan oplyse, at bruddet er af en type, hvor brudskred kan ske indenfor 2 uger.

Det er nævnets vurdering, at idet der ved kontrollen den 7. januar var gået mellem 9 og 10 dage, og da henvendte sig med nytilkomne gener, kunne det ikke afvises, at disse gener var betinget af brudskred siden røntgenkontrol den 30. december 2002, hvilket kun kunne afklares ved et røntgenbillede.

Nævnet bemærker, at der er tale om en kun 39 år gammel, og arbejdsfør kvinde, samt at fald på skøjter meget vel kan være et højenergitraume og ikke delvist betinget af afkalkningssygdom (osteoporose), dvs. måske mere kompleks skade.

Det er således videre nævnes vurdering, at disse forhold burde medføre overvejelser vedrørende skærpet kontrol, specielt røntgenkontrol, idet selv mindre sekundære brudskred kan medføre betydende handikap hos yngre.

Nævnet finder herefter, at overlæge D har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin rådgivning om undersøgelse og behandling af den 7. januar 2003 i skadestueambulatoriet, Sygehus X. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge D havde rådet reservelæge C til at foranstalte røntgenundersøgelse af s højre håndled.