Klage over vagtlæges undersøgelse og behandling i forbindelse med mavesmerter

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> den 30. oktober 2004 ved en telefonkonsultation jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> den 29. oktober 2004 ved en telefonkonsultation jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge C for hans behandling af <****> den 29. oktober 2004 ved en konsultation i hjemmet jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge D for hans behandling af <****> den 29. oktober 2004 ved en konsultation i hjemmet jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

var spastiker, led af en personlighedsforstyrrelse og boede derfor på en institution.

havde ofte øgede sammentrækninger (spasmer) i forskellige muskelgrupper.

Den 29. oktober 2004 kl. 02.43 kontaktede plejepersonalet på institutionen lægevagten telefonisk, fordi klagede over mavesmerter. Læge B talte med personalet og opfattede smerterne som spastiske. Lægen ordinerede smertestillende tabletter.

Den 29. oktober 2004 kl. 05.51 blev vagtlæge B igen kontaktet af personalet, fordi havde ringet til 112, der henviste til lægevagten. Vagtlæge B ordinerede aflæggelse af sygebesøg, som blev aflagt den 29. oktober 2004 kl. 06.27 af vagtlæge C, der fandt øget spasticitet i muskulaturen og ordinerede beroligende tablet.

Den 29. oktober 2004 kl. 16.14 var der igen kontakt til lægevagten, fordi klagede over kramper, smerter i maven, kvalme og svimmelhed.

Vagtlægen ordinerede aflæggelse af besøg i hjemmet, som blev aflagt den 29. oktober 2004 kl. 17.16 af vagtlæge D, der konstaterede, at havde spist og drukket almindeligt og ikke havde tegn til feber. havde sidst haft afføring 2 dage tidligere, men det var ikke usædvanligt for ham. Maven fandtes blød ved undersøgelse. Vagtlæge D gav indsprøjtning af beroligende medicin.

Den 30. oktober 2004 kl. 05.47 var der igen telefonkontakt til lægevagten, hvor vagtlæge A noterede, at stadig havde mavesmerter.

Den 30. oktober 2004 kl. 07.50 blev indlagt på , kirurgisk afdeling og opereret. Ved operationen fandtes blindtarmen sprængt.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At der ikke blev foretaget en korrekt undersøgelse og behandling i forbindelse med mavesmerter i perioden fra den 27. til den 30. oktober 2004.

Det er herved anført, at der ikke blev foretaget en korrekt undersøgelse for mavesmerter, men der i stedet blev givet en indsprøjtning for spasmer. Det er videre anført, at er spastiker. Endelig er det anført, at efterfølgende blev akut opereret på for blindtarmsbetændelse, og at det viste sig, at blindtarmen var sprængt.

Nævnets afgørelse af klagepunktet

Vagtlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 30. oktober 2004 ved en telefonkonsultation.

Vagtlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 29. oktober 2004 ved en telefonkonsultation.

Vagtlæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 29. oktober ved en konsultation i hjemmet.

Vagtlæge D har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 29. oktober ved en konsultation i hjemmet.

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at blindtarmsbetændelse ikke er en nem diagnose at stille. Symptomerne er smerter nedadtil i højre side af maven med stop for afføring og luftafgang. Andre ledsagesymptomer som feber og opkastning er mere usikre. Mavesmerterne kan starte på andre steder i maven og i løbet af 1-2 døgn lokalisere sig til højre side. Ved den kliniske undersøgelse er der ømhed i højre side af maven, der kan være muskelværn(defence), slipømhed (jagende smerte, når der slippes efter dybt tryk i maven), indirekte ømhed (smerter i højre side ved tryk i venstre) samt ophævede tarmlyde i stetoskopet. Der går en del timer fra symptomerne starter til blindtarmen springer, ca. et halvt til et helt døgn Behandlingen er akut operation.

Det er nævnets opfattelse, at oplysningerne i s sygehistorie er komplicerede af, at de ikke stammer direkte fra patienten, men er gået gennem personalet, hvorfor der var mulighed for kommunikationsbrist.

Det fremgår af journalen den 29. oktober 2004 kl. 02.43, at personalet på institutionen, hvor boede, henvendte sig til vagtlæge B, som ordinerede 2 stk. tablet Kodipar (mildt smertestillende kombinationspræparat) efter behov.

Det fremgår videre af journalen, at vagtlæge B blev kontaktet telefonisk af personalet den 29. oktober 2004 kl. 05.51, da selv havde ringet til alarmcentralen, som havde henvist til vagtlægen. Personalet bad vagtlæge B om besøg samt beroligende medicin. Vagtlæge B ordinerede sygebesøg.

I sin udtalelse til sagen anfører vagtlæge B, at personalet ved den første kontakt berettede om smerter af lignende karakter som tidligere og bad om lov til at give Kodipar, som egen læge havde anbefalet mod smerter. Han anfører endvidere, at der blev aftalt ny kontakt ved manglende virkning. Læge B har endelig anført, at han ved personalets anden henvendelse vurderede, at burde vurderes ved sygebesøg inden yderligere behandling.

Det er derfor nævnets opfattelse, at vagtlæge B handler i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at ordinere den af egen læge anbefalede medicin samt indstille til sygebesøg.

Det fremgår videre af journalen, at sygebesøget blev aflagt den 29. oktober 2004 kl. 06.27 af vagtlæge C, som konstaterede muskelsmerter og ordinerede 5 mg. Stesolid (beroligende medicin).

I sin udtalelse til sagen anfører vagtlæge C, at der var øget spasticitet i muskulaturen og ifølge personalet mere uro end sædvanligt. Der var intet som kunne give mistanke om blindtarmsbetændelse, og der blev givet Stesolid mod uro.

Nævnet finder, at vagtlæge C har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at ordinere beroligende medicin den 29. oktober 2004, da der ved undersøgelsen kun var oplyst muskelspasmer og intet om problemer med maven.

Det fremgår af journalen, at den 29. oktober 2004 kl. 16.14 visiteredes til et nyt sygebesøg på grund af kramper og smerter i maven samt kvalme og svimmelhed.

Det fremgår af endvidere af journalen, at besøget blev aflagt af vagtlæge D den 29. oktober 2004 kl. 17.16. Det fremgår, at havde spist og drukket almindeligt, ikke havde feber samt havde haft afføring sidste gang for 2 dage siden, hvilket var almindeligt for ham. Maven var blød og vagtlæge D ordinerede 7,5 mg Stesolid.

I sin udtalelse til sagen anfører vagtlæge D, at der ved undersøgelse af maven ikke var mistanke om sygdom i maven, men spasmer i muskulaturen, hvorfor der blev givet indsprøjtning med beroligende og muskelafslappende medicin.

Nævnet finder på denne baggrund, at vagtlæge D har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 29. oktober 2004, da undersøgelsen af s mave ikke indikerede blindtarmsbetændelse.

Det fremgår af journalen, at der den 30. oktober 2004 kl. 05.47 var telefonisk kontakt til lægevagten, hvor vagtlæge A noterede, at stadig havde mavesmerter.

I sin udtalelse til sagen anfører vagtlæge A, at s tilstand var uforandret, og at der blev givet råd om fornyet henvendelse, hvis der kom feber, opkastning eller lignende, hvilket ikke skete.

Det er nævnets opfattelse, at da der ved henvendelsen til vagtlæge A forelå oplysninger om fortsatte mavesmerter uden bedring samt 5 henvendelser til vagtlægen på 1 døgn, burde vagtlæge A have spurgt nærmere til de enkelte symptomer, som kunne have foranlediget visitation til fornyet sygebesøg og vurdering af .

Nævnet finder på denne baggrund, at vagtlæge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 30. oktober 2004.