Klage over mangelfuld behandling af kompliceret håndledsbrud (konservativ behandling)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge A for hans behandling af <****> den 26. juni 2003 i skadestuen, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 26. juni og den 1. juli 2003 i røntgenafdelingen, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere de overlæger på ortopædkirurgisk afdeling, der deltog i den førstkommende røntgenkonference efter den 26. juni 2003, hvor røntgenbillederne af <****>s håndled blev vurderet, jf. lægelovens § 6.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere de pågældende overlæger, sendes afgørelsen til afdelingens administrerende overlæge til orientering.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge C for hans behandling af <****> den 9. juli 2003 i ortopædkirurgisk ambulatorium, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

blev behandlet i skadestuen, Sygehus X, den 26. juni 2003 på grund af brud på venstre håndled. Læge A fandt, at bruddet kunne behandles uden operation (konservativt), hvorfor der blev anlagt gipsskinne (dorsal gipsskinne). Efterfølgende fandt røntgenoverlæge B, at der ikke var nogen større forskydning i ledfladen eller nævneværdig forkortning.

Den 1. juli 2003 var til kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium hos læge A, som ifølge journalen fandt, at røntgen viste uændret god stilling. Røntgenoverlæge B anførte i røntgenbeskrivelsen, at der var brud og let niveauspring samt kipning i den ene underarmsknogle (radius).

Ved kontrol den 9. juli 2003 fandt en læge, at der var mistanke om nedsynkning af ledfladen. Efter diskussion med overlæge C blev stillingen accepteret, idet der var gået 14 dage og det ville være for svært, at sætte bruddet (reponere) på plads.

Den 10. oktober 2003 var til kontrol hos en overlæge, som på grund af en MR-scanning fandt, at der var uregelmæssighed i brusken i håndleddet, hvorfor blev henvist til kirurgisk afdeling på Sygehus Y med henblik på operation.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke blev behandlet korrekt i forbindelse med et brud.

Det er herved anført, at senere har fået oplyst, at bruddet var så alvorligt, at det burde være opereret med det samme. Det er endvidere anført, at armen blev lagt forkert i gips og bruddet voksede forkert sammen, ligesom der ikke blev iværksat genoptræning, efter at gipsen kom af. Endvidere er det anført, at lægerne på Sygehus X ikke fandt, at der var noget galt med hendes håndled, selvom hun havde mange smerter og at lægen henviste hende til Sygehus Y med henblik på videre behandling.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 26. juni 2003 i skadestuen, Sygehus X.

Overlæge B har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 26. juni og den 1. juli 2003 i røntgenafdelingen, Sygehus X.

De overlæger på ortopædkirurgisk afdeling, der deltog i den førstkommende røntgenkonference efter den 26. juni 2003, hvor røntgenbillederne af s håndled blev vurderet, har overtrådt lægelovens § 6.

Da nævnet ikke har kunnet identificere disse overlæger, sendes afgørelsen til den administrerende overlæge til orientering.

Overlæge C har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 9. juli 2003 i ortopædkirurgisk ambulatorium, Sygehus X.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at havde en fraktur i venstre håndled. Ifølge journalen viste røntgenbillederne et brud (intraartikulær let komminut med god længde, men med 10 grader dorsal vinkling). Billederne var dog ikke helt tilfredsstillende, idet på grund af smerter ikke havde kunnet medvirke ordentligt til røntgenundersøgelsen, og hun ønskede ikke yderligere smertestillende medicin til afhjælpning af dette.

Det fremgår herefter af journalen, at der blev anlagt gipsskinne med en samlet bandageringstid på 5 uger, og at der skulle være tætte kontroller, første gang 5 dage senere.

Det er nævnets opfattelse, at røntgenbillederne af s håndled, selvom de ikke er af tilfredsstillende kvalitet, tydeligt viser, at der er tale om en forkortning af spolebenet (radius), et særdeles splintret (komminut) brud, ret betydelig bagudvinkling af bruddet og en markant forskydning af bruddet i selve ledfladen.

Patientklagenævnet kan oplyse, at et sådant brud bør behandles med operation.

Nævnet finder, at læge A burde have erkendt, at der var tale om et brud, der burde have været opereret.

På den baggrund finder nævnet, at læge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 26. juni 2003 i skadestuen, Sygehus X.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at de overlæger, der deltog i den førstkommende røntgenkonference efter den 26. juni 2003, hvor røntgenbillederne af s håndled blev vurderet, burde have erkendt, at der var tale om et brud, der burde have været opereret.

Patientklagenævnet har imidlertid ikke kunnet få oplyst, hvilke overlæger, der deltog i denne konference. Afgørelsen sendes derfor til den administrerende overlæge til orientering.

Det fremgår af røntgenbeskrivelsen den 26. juni 2003, at røntgenbillederne viste en fraktur i spolebenet, samt at der ikke var større forskydning i ledfladen, at der ikke var nævneværdig forkortning, samt at ledfladen pegede lidt mod håndryggen (dorsalt). Det fremgår endvidere, at der var tale om skæve frontaloptagelser og undereksponerede sideoptagelser.

Det fremgår af røntgenbeskrivelsen den 1. juli 2003 i forbindelse med en kontrolundersøgelse, at røntgenundersøgelsen viser brud i spolebenet uden større forskydning, men muligvis med let niveauspring i ledfladen, samt at ledfladen pegede 5-10 grader mod håndryggen.

Som anført er det nævnets opfattelse, at røntgenbillederne viser et kompliceret brud. Det er således nævnets opfattelse, at begge sæt røntgenbilleder viser et tydeligt brud på spolebenet involverende ledfladen, og hvor der i selve ledfladen ses en klar forskydning imellem fragmenterne på mellem 3 – 5 mm, således at ledfladen fremstår uregelmæssig og med spring i ledfladen på ca. 3-4 mm. Desuden ses den normale vinkling af spolebenets ledflade mod håndfladen at være ændret til at vinkle mod håndryggen, hvilket dog også er anført i overlæge Bs røntgenbeskrivelse, samt at der ikke foreligger nævneværdig forkortning. Det er endvidere nævnets opfattelse, at det er korrekt, at røntgenundersøgelsen af højre håndled den 26. juni 2003 består af ”skæve” optagelser samt et underbelyst sidebillede.

Nævnet kan oplyse, at når der er tale om et eventuelt brud, foretages en røntgenundersøgelse af et håndled normalt i to på hinanden vinkelrette planer, et forfra og et side billede. Hvis dette ikke er muligt, og de foreliggende optagelser ikke er tilstrækkelige til at vurdere et bruds stilling, bør der gøres opmærksom på dette i røntgenbeskrivelsen og anbefales, at der snarest foretages en fornyet røntgenundersøgelse eller en CT-scanning for at fremstille bruddets stilling tilstrækkelig klart til, at ortopædkirurgerne kan planlægge behandlingen, specielt når der er tale om et kompliceret brud i håndleddet hos yngre personer.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 26. juni og den 1. juli 2003 i røntgenafdelingen, Sygehus X.

Det fremgår af journalen den 9. juli 2003, at røntgenundersøgelsen uforandret viste god stilling af bruddet. Det fremgår videre af journalen, at oplyste, at der havde været diskussion om, hvorvidt hun skulle have opereret. Der blev konfereret med overlæge C. Det er anført, at der var et spring i ledfladen, som eventuelt burde have været opereret fra starten af, men det var dog nu for sent, da bruddet var mere end 14 dage gammelt.

Nævnet kan oplyse, at splintrede brud i håndleddet hos yngre personer kræver en særlig opmærksomhed med hensyn til aktiv behandlingsindsats, oftest i form af kirurgisk indgreb, for at genskabe leddet i tilfredsstillende stilling.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge C burde have rådført sig med sagkyndige håndkirurgiske kolleger, da han havde set billederne den 9. juli 2003, om hvorvidt der var begrundelse for at foretage et operativt indgreb enten på Sygehus X eller i håndkirurgisk regi, selvom der var gået mere end 14 dage siden bruddets opståen.

På den baggrund finder nævnet, at overlæge C handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 9. juli 2003 i ortopædkirurgisk ambulatorium, Sygehus X.