Klage over, at patienten fik ordineret penicillin, selvom hun led af penicillinallergi, samt over ukorrekt behandling i forbindelse med udslæt.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge A for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 3. marts 2004 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på medicinsk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 3. til den 9. marts 2004, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge B for hans behandling af <****> den 12. marts 2004 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

I efteråret 2003 blev opereret og strålebehandlet for en svulst i hypofysen og havde siden været i behandling med skjoldbruskkirtel- og binyrebarkhormon. var overfølsom overfor penicillin, som gav hende udslæt.

Den 2. marts 2004 blev indlagt på medicinsk afdeling, , idet hun havde tendens til hævelser, åndedrætsbesvær og hoste. En røntgenundersøgelse af brystkassen viste tvivlsomt hjertesvigt, men iltindholdet i blodet var normalt. Der blev aftalt undersøgelse for en blodprop i lungerne den følgende dag, og der blev sendt opspyt til dyrkning for bakterier og resistensbestemmelse for antibiotika.

Den 3. marts 2004 blev indlagt på medicinsk afdeling, , hvor hun blev undersøgt af afdelingslæge A, som herefter ordinerede en prøve med henblik på dyrkning af bakterier samt ordinerede injektion Zinacef på mistanke om bronkitis. I indlæggelsesjournalen skrev hun, at ikke kunne tåle penicillin, og hun udfyldte medicinjournalen med hensyn til den ordinerede medicin, men udfyldte ikke rubrikken med ”cave/allergi” på medicinjournalens forside.

Den 4. marts 2004 blev informeret om, at der ikke længere var mistanke om en blodprop. Hun havde fået det bedre, men var dog fortsat noget kortåndet.

Den 6. marts 2004 ændrede overlæge C den antibiotiske behandling fra Zinacef til Pondocillin, idet prøver af s spyt fra ophost viste, at der var kraftig vækst af bakterier.

De følgende dage fik det stadig bedre, og hun blev derfor udskrevet den 9. marts 2004.

Den 12. marts 2004 henvendte sig på skadestuen, , idet hun havde kløende udslæt på kroppen. Hun blev undersøgt af reservelæge B, som vurderede, at udslættet skyldtes overfølsomhed overfor penicillin, hvorefter han standsede behandlingen med Pondocillin. Han behandlede hende desuden med Antihistamin og anbefalede hende at kontakte sin praktiserende læge, hvis generne fortsatte eller blev værre.

Den 13. marts 2004 blev indlagt akut på medicinsk afdeling, , idet pårørende havde fundet hende liggende på gulvet ude af stand til at klare sig selv. Ved indlæggelsen blev der fundet udslæt på kroppen og lokal blåfarvning af huden, men blodets indhold af ilt var normalt. Herefter blev dosis på Hydrocortison øget, og man iværksatte behandling med store doser binyrebarkhormon.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke blev korrekt behandlet på medicinsk afdeling.

Det er herved anført, at fik ordineret Pondocillin på trods af, at hun var allergisk overfor penicillin.

2. At ikke blev korrekt behandlet i skadestuen i forbindelse med udslæt.

Det er herved anført, at lægen vurderede, at ikke skulle indlægges, selvom hun havde fået penicillin på trods af hendes penicillinallergi, og selvom hun var i behandling med Hydrocortison. Det er videre oplyst, at den 13. marts 2004 om morgenen var konfus/halvt bevidstløs, hvorefter hun blev indlagt, og at lægerne i forbindelse med denne indlæggelse vurderede, at hun ikke ville have overlevet meget længere, såfremt hun ikke på daværende tidspunkt var kommet under behandling.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt.

Afdelingslæge A har ikke overtrådt lægelovens § 13, stk. 1, i forbindelse med sin journalføring af behandlingen af den 3. marts 2004 på medicinsk afdeling, . Det havde dog været hensigtsmæssigt, om hun havde udfyldt rubrikken med ”cave/allergi” i medicinjournalen.

De læger på medicinsk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 3. til den 9. marts 2004 har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 3. marts 2004, at havde fået foretaget en undersøgelse af lungerne (lungescintigrafi) for at udelukke, at hun havde en blodprop i lungen (lungeemboli). På grund af tekniske problemer var der endnu ikke kommet svar på lungescintigrafien. Labaratorieundersøgelser viste et forhøjet antal hvide blodlegemer og forhøjede infektionstal. Ved lytteundersøgelse af s lunger konstaterede afdelingslæge A, at der var let forlænget udånding (eksspiration), ingen fløjtelyde fra bronkierne og en let rallen. havde tiltagende hoste, men ingen grønlig slim (ekspektoration). På det foreliggende grundlag ordinerede afdelingslæge A herefter en prøve med henblik på dyrkning af bakterier (venyler) samt intravenøst Zinacef 750 mg. Samtidig noterede hun i journalen, at ikke kunne tåle penicillin.

Videre fremgår, at afdelingslæge A vurderede, at ikke havde en blodprop, men snarere en kronisk lungesygdom, og hun ordinerede derfor en særlig maske med Berodual.

Patientklagenævnet kan oplyse, at oplysninger om medicinallergi er vigtige, da der i nogle tilfælde kan udvikle sig alvorlige reaktioner i form af anafylaktisk shock. Allergi overfor penicillin er velkendt, selvom der i mange tilfælde kun er tale om udslæt og ikke systemiske reaktioner.

I medicinjournalen den 3. marts 2004 har afdelingslæge A ikke udfyldt rubrikken på forsiden med ”cave/allergi”.

Nævnet kan oplyse, at for at nedsætte risikoen for fejlmedicinering har det siden 1. juni 2003 været et krav fra Sundhedsstyrelsen, at medicinordinationer skal skrives på et særligt ordinations-
ark/medicinadministrationsark (medicinjournalen), som skal være en del af patientjournalen (énstrenget medicinsystem).

Det fremgår af vejledningen fra juni 2003 for læger og plejepersonale i udfyldelse af medicinjournal, at udfyldelse af skemaet primært er lægens opgave, men i et samarbejde kan sygeplejersken f.eks. på stuegang udfylde medicinjournalen efter lægens mundtlige ordination. Videre fremgår det, at når en patient indlægges, er det journalskrivende læge, der opstarter medicinjournalen.

Det er nævnets opfattelse, at afdelingslæge As havde ansvaret for at udfylde medicinjournalen, herunder rubrikken ”cave/allergi”, idet hun som journalskrivende læge ved indlæggelsen af skulle opstarte medicinjournalen, og idet udfyldelse af medicinjournalen primært var lægens opgave.

Det er dog nævnets opfattelse, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at afdelingslæge A ikke udfyldte rubrikken med ”cave/allergi” i medicinjournalen. Nævnet har herved lagt vægt på, at medicinjournalen var et nyt arbejdsredskab, og at der på de fleste afdelinger havde været indkøringsvanskeligheder med at opnå en korrekt udfyldelse af skemaet. Nævnet har videre lagt vægt på, at afdelingslæge A i indlæggelsesjournalen noterede, at ikke kunne tåle penicillin.

På den baggrund finder nævnet, at afdelingslæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring og behandling af den 3. marts 2004 på medicinsk afdeling, . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis hun også havde udfyldt rubrikken med ”cave/allergi” i medicinjournalen.

Det fremgår af journalen den 4. og 5. marts 2004, at fik det bedre. Hun havde ingen feber, men blev lidt kortåndet ved forskellige fysiske aktiviteter.

Det fremgår af journalen den 6. marts 2004, at fortsat var uden feber, men at der var konstateret kraftig vækst af bakterier (haemophilus) i spyttet, når hun hostede. Overlæge C ordinerede derfor ophør med Zinacef og opstartede i stedet en behandling med penicillin i form af Pondocillin 500 mg 3 gange dagligt i en uge.

Overlæge C har den 12. august 2004 udtalt, at hun kontrollerede ”cave”rubrikken på journalens forside og i medicinjournalen samt ”cave” sedlen beliggende bagerst i patientens journal. På ingen af disse check-punkter fremgik det, at havde penicillinallergi.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge C ikke gennemlæste journalen med henblik på eventuelle oplysninger om medicinallergi, og derfor ordinerede Pondocillin til . Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke fremgik af rubrikken med ”cave/allergi” på medicinjournalens forside, at havde penicillinallergi, og at medicinjournalen i henhold til princippet om et énstrenget medicinsystem er det afgørende dokument, når det gælder medicinordinationer.

På den baggrund finder nævnet, at overlæge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 6. marts 2004 på medicinsk afdeling, .

Ifølge journalen den 8. marts 2004 vurderede overlæge D, at havde det godt, og at hun kunne udskrives den følgende dag.

Det fremgår af medicinjournalen den 8. marts 2004, at overlæge D samme dag signerede denne.

Det fremgår af journalen den 9. marts 2004, at aktuelt fik Pondocillin på grund af bakteriel influenza, og at hun på dette punkt havde fået det meget bedre.

Ifølge medicinjournalen den 9. marts 2004 satte overlæge E samme dag sin signatur heri.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge D og overlæge E havde et medansvar for den fortsatte behandling med Pondocillin, idet de med deres signatur i medicinjournalen angav, at skulle fortsætte med den ordinerede medicin, herunder Pondocillin, og idet formålet med indførelse af medicinjournalen netop var, at lægen dagligt skulle vurdere, om den iværksatte behandling var korrekt. Det er dog nævnets opfattelse, at dette medansvar ikke i sig selv kan danne grundlag for at fastslå, at de handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet det ikke fremgik af rubrikken med ”cave/allergi” på medicinjournalens forside, at havde penicillinallergi, og idet medicinjournalen i henhold til princippet om et énstrenget medicinsystem er det afgørende dokument, når det gælder medicinordinationer.

På den baggrund finder nævnet, at overlæge D og overlæge E handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 8. og den 9. marts 2004 på medicinsk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Reservelæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 12. marts 2004 på skadestuen, .

Begrundelse

Det fremgår af skadejournalen den 12. marts 2004, at henvendte sig med universelt kløende udslæt på kroppen strækkende sig ud på begge lår. Det fremgår videre, at hun få dage tidligere var blevet udskrevet med Pondocillin, og at hun var kendt med penicillinallergi. Ved den objektive undersøgelse fandt reservelæge B, at hun var vågen og klar, samt at hun var varm og tør og havde pæne farver. Hun havde normalt åndedræt (fri respiration), var orienteret i tid, sted og egne data, og hendes blodtryk var 129/71.

Det fremgår videre, at reservelæge B gav en injektion Tavegyl 2 mg samt tablet Zyrtec 10 mg. Han anbefalede desuden tablet Zyrtec 1 gang dagligt samt henvendelse til praktiserende læge ved fortsatte gener eller forværring. Videre fremgår det, at nu var ophørt med tablet Pondocillin, og at hun var i behandling med Hydrocortison.

Det er nævnets opfattelse, at der ikke var indikation for at indlægge , idet B observerede, at hun var allergisk overfor penicillin, og idet han korrekt vurderede, at det kløende udslæt skyldtes penicillinallergi. Nævnet har videre lagt vægt på, at han ved den kliniske undersøgelse fandt, at hun var vågen og klar med fri respiration og havde normal puls. Endelig har nævnet lagt vægt på, at han stoppede behandlingen med Pondocillin, som var årsag til s udslæt, og at han behandlede hende med medicin mod allergi samt anbefalede hende at kontakte sin praktiserende læge ved fortsatte gener.

På den baggrund finder nævnet, at reservelæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 12. marts 2004 på skadestuen, .