Klage over behandling af barn med tarmslyng

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge A, kirurgisk afdeling, for hendes behandling af <****> den 4. maj 2004, børneafdelingen, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske B for hendes behandling af <****> natten til den 5. maj 2005, børneafdelingen, Sygehus X, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involveret i behandlingen af <****> den 5. maj 2004 på radiologisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge C og afdelingslæge D for deres behandling af <****> den 5. maj 2004, børneafdelingen, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
blev indlagt den 4. maj 2004 på børneafdelingen på Sygehus X, efter at han 1-2 timer tidligere havde fået pludselige turevise smerter i maven og havde kastet op.

Ved indlæggelsen var akut påvirket, men uden feber og maven var blød og flad, men dog med nogen ømhed i højre side. Han blev behandlet med smertestillende medicin på mistanke om, at det drejede sig om en nyresten. blev tilset af en læge kl. 20.30, hvor man ordinerede tilsyn fra kirurgisk afdeling.

Kl. 21.45 blev undersøgt af reservelæge A fra kirurgisk afdeling. Der havde på det tidspunkt været løs afføring. Reservelæge A fandt ikke, at det brune opkast var blodtilblandet, men mente, det kunne være kakao, som havde drukket cirka 7 timer tidligere. Ved sin undersøgelse fandt hun urolig, bleg og forpint. Hun fandt maven blød og flad med ømhed omkring navlen samt let ømhed over skambenet. Reservelæge A fandt ikke tegn på påvirkning i bughulen. Hun mente, det drejede sig om en mavetarminfektion.

Den 5. maj 2004 kl. 0.30 blev igen tilset at læge på grund af mange smerter, men på det tidspunkt sov han.

sov stort set ikke om natten på grund af smerter og opkastninger.

var fortsat urolig og smerteforpint om morgenen og blev tilset af læge C. Denne mistænkte, at der var tale om tarmslyng og bestilte røntgenundersøgelse af maven. Røntgenundersøgelsen blev bestilt kl. 7.55 og blev udført kl. 11.10. Inden da, kl. cirka 10.30 blev tilset af afdelingslæge D. Han fandt, at kirurgerne burde se igen og bestilte samtidig ultralydsundersøgelse af maven. skulle herefter faste.

Røntgenundersøgelsen blev foretaget kl. 11.10 og ultralydscanningen kl. 11.23. Herefter blev kl. 12.55 tilset fra kirurgisk afdeling, der fandt grundlag for operation, da billederne havde vist, at der var tale om tarmslyng.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på børneafdelingen, Sygehus X den 4. og 5. maj 2004.

Det er herved anført, at havde meget stærke mavesmerter og kastede op, men at den tilkaldte tarmkirurg vurderede, at der var tale om en mavevirus.

Det er endvidere anført, at den ordinerede smertestillende behandling ikke havde nogen effekt, hvorfor der burde have været yderligere lægeligt tilsyn om natten fra den 4. til den 5. maj 2004.

Videre er det anført, at der gik for lang tid fra den akutte scanning og røntgen blev bestilt, til disse undersøgelser blev udført og viste, at havde tarmslyng.

Nævnets afgørelse af klagen
Reservelæge A, kirurgisk afdeling D, har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 4. maj 2004, Sygehus X.

Sygeplejerske B har overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1 ved sin behandling og observation af natten til den 5. maj 2004, børneafdelingen, Sygehus X.

De læger, der var involveret i behandlingen af den 5. maj 2004 på radiologisk afdeling, Sygehus X, har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Læge C og afdelingslæge D har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved deres behandling af den 5. maj 2004, børneafdelingen, Sygehus X.

Begrundelse
Det fremgår af journalen, at blev indlagt akut på børneafdelingen, Sygehus X, den 4. maj 2004 sidst på eftermiddagen på grund af turevise stærke mavesmerter og opkastninger. var 3 måneder forinden opereret for blindtarmsbetændelse. Ved indlæggelsen var således akut påvirket, havde ikke feber, men var smerteøm i venstre side af maven.

Det fremgår af sygeplejejournalen, at i modtagelsen fik Panodil og Voltaren for smerter henholdsvis kl. 17.50 og kl. 18.00, som havde nogen effekt. s opkastninger blev ifølge sygeplejejournalen vurderet til at indeholde gammelt blod.

Der blev - ifølge journalen – ordineret tilsyn fra mavetarmkirurgisk afdeling kl. 20.30 på mistanke om, at tilstanden kunne skyldes følger efter den tidligere operation.

Det fremgår af journalen, at reservelæge A tilså kl. 21.45 og fandt, at han var forpint. Desuden fandt hun ømhed i den midterste del af maveregionen. Der foreligger ikke journaloplysninger om, hvorvidt der havde været luftafgang. Reservelæge A undersøgte ikke for brok. Det fremgår af journalen, at reservelæge A mente, at det drejede sig om en mavetarminfektion.

Nævnet finder, at reservelæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. maj 2004, idet hun på trods af, at der var karakteristiske symptomer og relevant sygehistorie (opereret for blindtarmsbetændelse) undlod at bestille røntgenundersøgelse af maveregionen.

Nævnet kan oplyse, at tarmslyng sædvanligvis ytrer sig ved turevise mavesmerter og opkastninger. Der kan være stop for afføring, men dette er ikke obligatorisk. Således taler forekomst af løs afføring eller diarre ikke imod, at der skulle være tarmslyng.

Det er nævnets opfattelse, at det er vigtigt at få information om, hvorvidt der har været luftafgang. Tarmslyng opstår i de fleste tilfælde som følge af sammenvoksninger efter tidligere operationer eller som følge af indeklemning af et tarmstykke i et brok. Ved klinisk undersøgelse er det vigtigt at bemærke eventuelle brok. Desuden vurderes udspilingsgraden af maven og eventuelt ømhed samt karakteren af ømhed. Tarmlydene vil ofte være karakteristiske ved tarmslyng, men tilstedeværelsen af normale tarmlyde kan ikke udelukke tarmslyng. Det er derfor nævnets opfattelse, at den vigtigste undersøgelse ved mistanke om tarmslyng er røntgenundersøgelse af maveregionen (oversigt over abdomen).

Det fremgår af sygeplejejournalen kl. 00.15, at havde opkastninger, og at en sygeplejerske skrev, at hun også syntes, at opkastet lignede blod, men at kirurgen sagde nej.

Det fremgår af sygeplejerske Bs udtalelse til sagen, at hun var rigtigt meget omkring natten til den 5. maj 2004, og at han havde en del mavesmerter og opkastninger, men at tilstanden ikke ændrede sig i løbet af natten, efter at en børnelæge havde tilset ham kl. 0.30 udover, at blev mere træt som natten skred frem.

Det fremgår endvidere af sygeplejerske Bs udtalelse, at sov/blundede i løbet af natten afbrudt af mavesmerter og opkastninger. Da hun mødte kl. 23.00 blev tilset af en børnelæge og en kirurg, som ikke mente, at der var blod i opkastningen. Endelig fremgår det af sygeplejerske Bs udtalelse, at hun ikke senere på natten så blodtilblanding i opkastet.

Det fremgår af sygeplejejournalen, at stort set ikke sov natten til den 5. maj 2004 på grund af turevise smerter og opkastningerne, og at man forsøgte opstart med Revolyt (elektrolytvæske til erstatning af den væske og elektrolytter, der tabes ved opkastninger), men at også dette blev kastet op. Det blev endvidere beskrevet, at de små hyppige opkastninger nu sikkert var blodtingeret (med tegn af blod).

Det er således modstridende oplysninger mellem sygeplejerske Bs udtalelse og det i journalen anførte vedrørende eventuelle blodtingerede opkastninger.

Nævnet finder ikke grundlag til at tilsidesætte det i journalen anførte.

Det fremgår endvidere af sygeplejerske Bs udtalelse til sagen, at hun tilkaldte en læge kl. 06.00.

Nævnet finder herefter, at den sygeplejerske B, der passede natten til den 5. maj 2004, handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin undladelse af at tilkalde læge i tidsrummet fra kl. 0.30 til kl. 6.00 for at vurdere opkastninger, som hun mente indeholdt blod jf. journalen.

Det fremgår af journalen, at læge C tilså kl. 7.00 den 5. maj 2004 sammen med forvagten. Ved den lægelige undersøgelse var der mistanke om begyndende bughindereaktion, og på den baggrund mistænkte læge C tarmslyng.

Det fremgår af læge Cs udtalelse til sagen, at klokken nærmere var halv otte om morgenen, da han tilså .

Det fremgår af journalen, at læge C ordinerede en røntgenundersøgelse af bughulen. På henvisningssedlen til røntgenafdelingen er sygehistorien og fundene fra den lægelige undersøgelse noteret, ligesom det er noteret, at undersøgelsen er rekvireret akut kl. 7.55.

Det fremgår af sygeplejerske Es udtalelse til sagen, at henvisningen blev bragt til røntgenafdelingen akut af personalet. Undersøgelsen blev stemplet kl. 8.45 i røntgenafdelingen.

Det fremgår af læge Cs udtalelse til sagen, at der skulle have fundet en henvendelse sted til røntgenafdelingen igen kl. ca. 9.00, men denne henvendelse er ikke noteret i journalen.

Det fremgår af den lægelige forvagts oplysninger, at han umiddelbart efter undersøgelsen af gik til morgenkonference, og det er nævnets opfattelse, at det er almindelig kutyme, at det afgående vagthold ved morgenkonferencen overgiver ansvaret til det nye vagthold og afdelingens øvrige læger.

Nævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at læge C handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling og ordination af røntgenundersøgelse af den 5. maj 2004, idet nævnet har lagt vægt på, at henvisningen til røntgenafdelingen indeholdt de relevante oplysninger og den korrekte arbejdsdiagnose, og at plejepersonalet bragte henvisningen til røntgenafdelingen akut.

Det fremgår at den ledende overlæges udtalelse til sagen, at blev afhentet fra børneafdelingen kl. 10.45 til røntgenundersøgelse og røntgenundersøgelsen blev udført kl. 11.10 efterfulgt af ultralydsscanning kl. 11.23. Nævnet har lagt vægt på, at undersøgelsen blev booked kl. 8.45. Nævnet kan oplyse, at dette tidspunkt anvendes af røntgeninformationssystemet som et fiktivt undersøgelsestidspunkt, idet det nøjagtige tidspunkt for en akut undersøgelse ikke kan angives på forhånd.

Det er nævnets opfattelse, at en akut henvisning efter visitation og bookning tilgår det relevante undersøgelsesrum, og at undersøgelsen udføres, så snart der er et hul mellem de i forvejen planlagte patienter. Et interval på et par timer er et normalt tidsforløb i den henseende.

Nævnet finder herefter, at de læger på radiologisk afdeling, der var involveret i behandlingen af , ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen, at afdelingslæge D tilså på stuegang kl. ca. 10.35, og at han fandt, at havde stærke smerter ved føleundersøgelse af hele bughulen og sparsomme tarmlyde. Afdelingslæge D ordinerede, at skulle genvurderes af kirurgerne, og han ordinerede faste og anlægggelse af drop med henblik på eventuel forestående operation. Samtidig ordinerede han en ultralydsundersøgelse af bughulen.

Nævnet finder herefter, at afdelingslæge D handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 5. maj 2004, idet det er nævnets opfattelse, at der ikke var lejlighed til at bede om en fremskyndelse af den bestilte røntgenundersøgelse af bughulen.