Klage over ukorrekt sammensyning

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 11. oktober 2004 på kirurgisk gastroenterologisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på kirurgisk gastroenterologisk afdeling, Sygehus X, der var involveret i behandlingen af <****> fra den 11. oktober til den 13. oktober 2004, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

fik i 2004 ved en kikkertundersøgelse (sigmoideoskopi) foretaget på Sygehus Y, påvist en svulst i tyktarmen 30 cm over endetarmsåbningen. Mikroskopidiagnosen var kræft (adenokarcinom).

Den 11. oktober 2004 blev indlagt på kirurgisk gastroenterologisk afdeling, Sygehus X. Overlæge A og to andre læger foretog det operative indgreb for at fjerne tarmsvulsten.

Ledende overlæge B gik formiddagsstuegang på afdelingen den 12. oktober 2004, og han fandt, at forløbet efter operationen var roligt. havde efter operationen et lidt lavt blodtryk, som blev behandlet med lægemidler (efedrin) uden den store effekt, samt problemer med vejrtrækningen.

Den 13. oktober klokken 04.30 havde fortsat vejrtrækningsproblemer og han blev derfor overflyttet til intensivafdelingen af en narkoselæge. Narkoselægen kontaktede den kirurgiske bagvagt, læge C, som på grund af de oplyste symptomer bestilte en røntgenundersøgelse af tyktarmen med kontrast.

Undersøgelsen gav mistanke om, at sammensyningen af tyktarmsstykkerne ikke var i orden (insufficient), hvorfor der samme dag blev foretaget en reoperation. Læge D foretog indgrebet, hvor han fandt, at ca. 3 cm tarm ovenfor sammensyningen ikke var i live (vital).

I de følgende dage blev s tilstand præget af vejrtrækningsproblemer, for lavt blodtryk og en blodforgiftningslignende tilstand, som medførte nyresvigt, så måtte i dialyse.

Man måtte i den følgende tid flere gange åbne til bughulen, og den 26., 27. og 30. oktober var der op til 2 liter blodklumper hver dag på grund af siveblødning.
Det blev endvidere nødvendigt at foretage en kikkertundersøgelse af galdevejene og et mindre kirurgisk indgreb på mistanke om galdevejsbetændelse på grund af galdesten. Endvidere måtte man igen have i behandling på grund af blodforgiftning og i respirator på grund af luftvejsproblemer.

Den 21. november 2004 blev opereret for en stor byld i bughulen og samme dag fik han en hjerneblødning, som medførte døden den 23. november 2004.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med en operation den 11. oktober 2004 på Sygehus X, idet sammensyningen ikke blev foretaget korrekt.

Det er herved anført, at sammensyningen af tarmen ikke var tæt, og at man ikke sikrede sig, at der var tilstrækkelig blodforsyning efter sammensyningen.

2. At lægerne på Sygehus X ikke foretog en korrekt behandling efter operationen den 11. oktober 2004 på Sygehus X, idet de ventede for længe med at reoperere.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 11. oktober 2004 på kirurgisk gastroenterologisk afdeling, Sygehus X.

Begrundelse

Det fremgår af journalen for den 5. oktober 2004, at blev henvist fra Sygehus Y, idet der var påvist en kræftsvulst i tyktarmens s-formede del.

Det fremgår endvidere af journalen for den 8. oktober 2004, at blev informeret om indgrebet og mulige komplikationer. blev ifølge overlæge As udtalelse til sagen atter informeret om operationen og risici inden operationen den 11. oktober 2004.

Overlæge A havde ifølge sin udtalelse forsøgt at gentage informationen den 8. oktober 2004, hvor var indlagt til forundersøgelse, men da overlæge A opsøgte med henblik på at informere om operationen og risici, havde forladt sygehuset.

Det fremgår af operationsbeskrivelsen i journalen for den 11. oktober 2004, at en overlæge foretog en kikkertundersøgelse af tarmen under selve operationen og påviste stedet, hvor svulsten sad. Det stykke af tyktarmen, som svulsten befandt sig i, var indlejret i sammenvoksninger, og svulsten var derfor svær at lokalisere. Den blev fjernet efter afdelingens vanlige principper ved at fjerne det stykke tyktarm, som indeholdt svulsten.

Der blev derefter ifølge overlæge As udtalelse til sagen sikret god blodforsyning og anlagt en clipset sammensyning af tarmens ender (anastomose). Da de to tilbageværende tyktarmsstykker var syet sammen, viste en test, at syningen ikke var helt tæt, hvorfor dette område blev oversyet. Overlæge A fandt i øvrigt de to tarmstykker i live (vitale) med god blodforsyning.

Nævnet kan oplyse, at ved operationer for kræft i tyktarmen fjerner man det svulstbærende stykke af tarmen, således at der sikres god afstand fra selve svulsten. På den måde sikres det, at der ikke er kræftforandringer i den del af tarmen, som bliver tilbage (frie resektionsrande).

Nævnet kan videre oplyse, at der herefter foretages sammensyning af tarmens ender (anastomose), hvilket kan udføres med tråd (sutur) eller clips. Metoderne er ligeværdige, men anvendelse af clips foretrækkes under omstændigheder, hvor simpel syning er vanskelig på grund af pladsforhold, således som det forekommer i den øverste og nederste del af bughulen. Det er vigtigt, at der ved anlæggelse af sådanne anastomoser sikres god blodforsyning til begge tarmender.

Endelig kan nævnet oplyse, at ved anlæggelse af anastomoser i den nedre del af tyktarmen vil der opstå bristning af sammensyningen (anastomoselækage) i ca. 6-12 % af tilfældene. En sådan lækage er uforudsigelig og kan være vanskelig at diagnosticere. Den opstår oftest efter 4-7 dage, men der er stor variation.

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 11. oktober 2004 på kirurgisk gastroenterologisk afdeling, Sygehus X.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

De læger på kirurgisk gastroenterologisk afdeling, Sygehus X, der var involveret i behandlingen af fra den 11. oktober til den 13. oktober 2004, har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af journalen for den 12. oktober 2004, at B ved stuegangen om formiddagen konstaterede, at s tilstand var tilfredsstillende bortset fra et lidt lavt blodtryk og svimmelhed. Der blev foretaget smertebehandling, og blærekateteret blev fjernet.

Det er nævnets opfattelse, at der var tale om en forventelig tilstand dagen efter operationen.

Det fremgår af sygeplejejournalen for den 12. oktober 2004, at kl. 20.30 blev s temperatur målt til 39,5 grader, og en røntgenundersøgelse af lungerne viste øget væske i lungehinden. blev henvist til ultralydsafdelingen med henblik på udtømning af lungehinden.

Ifølge journalen forværredes tilstanden de næste timer, og en narkoselæge konstaterede dårlig ilttilførsel til blodet og desuden øget surhedsgrad i blodet. blev flyttet til intensivafdelingen på grund af denne tilstand.

Ifølge læge- og sygeplejejournal blev der konfereret med bagvagt 1. reservelæge C, som ordinerede kontrastundersøgelse af anastomosen. Da der var mistanke om en bristning, blev det fortaget en ny operation, hvorved en mindre lækage blev konstateret.

Nævnet kan oplyse, at diagnosen anastomoselækage er vanskelig at stille og er en kombination af den kliniske tilstand og røntgenundersøgelsen.

Det er nævnets opfattelse, at lækagen i s tilfælde opstod på et meget tidligt tidspunkt efter operationen, og derfor var en lækage ikke forventet. Da tilstanden hos blev forværret om aftenen den 12. oktober 2004, blev der foretaget relevante undersøgelser som påviste lækagen.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at de foretagne handlinger var relevante, ligesom den foretagne reoperation ifølge operationsbeskrivelsen blev udført efter anerkendte principper.

Nævnet finder herefter, at de læger ved kirurgisk gastroenterologisk afdeling, Sygehus X, der var involveret i behandlingen af fra den 11. oktober til den 13. oktober 2004, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.