Anmodning om genoptagelse af klage over behandling af patient med smerter i brystet

Patientklagenævnet kan ikke imødekomme administrerende overlæge C og praktiserende læge As anmodning om genoptagelse af sagen, hvor nævnet traf afgørelse den 25. august 2005.

Sagsnummer:

0660008

Offentliggørelsesdato:

20. april 2007

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger, Sygeplejersker

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet kan ikke imødekomme administrerende overlæge C og praktiserende læge As anmodning om genoptagelse af sagen, hvor nævnet traf afgørelse den 25. august 2005.

Nævnets afgørelse af den 25. august 2005


Patientklagenævnet fandt ved sin afgørelse af den 25. august 2005, at der var grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af den 4. december 2003, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet fandt i øvrigt grundlag for at kritisere den sygeplejerske, der ikke fandt anledning til at undersøge den 4. december 2003 på skadestuen, , jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1. Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere den pågældende sygeplejerske, blev afgørelsen sendt til afdelingssygeplejerske B til orientering.

Anmodningen om genoptagelse


Ved brev af den 27. september 2005 har administrerende overlæge C på vegne af afdelingssygeplejerske B anmodet nævnet om at genoptage sagen, idet han har anført, at man i den sagkyndige udtalelse vedrørende sygepleje fejlagtigt har opfattet som en primær selvhenvender. Den administrerende overlæge har videre anført, at baggrunden for at afdelingssygeplejersken oplyste, at det er en klar regel i forbindelse med selvhenvendende patienter, at patienterne skal tilses af plejepersonalet og henvises til rette instans, er, at man på har fælles skranke, der betjener både vagtlæger, skade og modtagelse. Den administrerende overlæge har endelig anført, at det ikke kan være rigtigt, at den involverede sygeplejerske anses for at have handlet kritisabelt, fordi hun ikke ville underkende vagtlægens kompetence.

Læge A har anmodet nævnet om at genoptage sagen, idet han har anført, at på spørgsmål omkring udviklingen af tilstanden alene svarede, at han ønskede en bedre smertestillende behandling. Lægen har videre anført, at han ikke kunne se, at det drejede sig om henvendelse fra en patient, der stod i venteværelset til lægevagten, skadestue og modtagelse. Lægen har endelig anført, at hvis der en gang imellem kommer en patient, der er dårlig, giver personalet i skranken direkte besked til lægevagten, eller i udvalgte tilfælde tage patienten ind til akut behandling på skadestuen eller på modtagelsen.

Begrundelse for afvisning af genoptagelse


Om der er grundlag for at genoptage en sag afhænger af, om der i forhold til den oprindelige behandling af sagen er kommet væsentlige nye oplysninger, som må antages at kunne medføre en ændret bedømmelse af sagen. Det skal forstås således, at der skal være tale om nye oplysninger, som ikke allerede forelå i udtalelser, journalnotater eller andre af sagens akter, da nævnet traf afgørelse i sagen. Disse nye oplysninger skal tillige være så væsentlige, at de måske kan føre til et andet resultat.

For så vidt angår administrerende overlæge Cs anmodning om genoptagelse har Patientklagenævnet lagt vægt på, at der ikke er fremlagt væsentlige nye oplysninger til sagen.

Nævnet finder i den forbindelse forsat, at det må lægges til grund, at efter at have været i telefonisk kontakt med lægevagten, henvendte sig til skadestuen på , og at han derfor må betragtes som selvhenvender til en åben skadestue, hvor også patienter, der har været i behandling hos egen læge og/eller lægevagten, kan forvente at blive tilset af plejepersonale.

Med hensyn til læge As anmodning om genoptagelse har Patientklagenævnet lagt vægt på, at der ikke er fremkommet væsentlige nye oplysninger til sagen omkring den konkrete lægefaglige behandling.

På denne baggrund finder Patientklagenævnet, at der ikke er fremkommet nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, der kan begrunde en fornyet realitetsbehandling i Patientklagenævnet.



NÆVNETS AFGØRELSE AF 25. AUGUST 2005



Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af den 4. december 2003, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere den sygeplejerske, der ikke fandt anledning til at undersøge den 4. december 2003 på skadestuen, , jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere den pågældende sygeplejerske, sendes afgørelsen til afdelingssygeplejerske B til orientering.

Hændelsesforløb


Natten mellem den 2. og den 3. december 2003 kontaktede vagtlægen på grund hoste, feber og smerter i højre side af brystet ved hoste. Den undersøgende vagtlæge vurderede, at det drejede sig om muskelsmerter og ordinerede smertestillende medicin.

Den 4. december 2003 henvendte sig til skadestuen, ,
på grund af tiltagende smerter i højre side af brystet, koldsved og feber. Han blev henvist til lægevagten, som han talte med i telefon to gange. Ved første henvendelse anbefalede vagtlægen smertestillende medicin (Pamol). Ved næste henvendelse en halv time efter talte med vagtlæge A og oplyste, at Pamol ikke virkede. Vagtlægen tilrådede at fortsætte med den smertestillende medicin og at henvende sig til sin praktiserende læge den efterfølgende dag.

har oplyst, at en lægesekretær efterfølgende bad en sygeplejerske i skadestuen om at se på ham. Det skulle sygeplejersken have nægtet. tog herefter hjem til sine forældre, som rekvirerede en ambulance. Han blev indlagt på medicinsk afdeling, , hvor man fandt, at han havde lungebetændelse. Han blev sat i behandling herfor og udskrevet den 22. december 2003.

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At en vagtlæge den 4. december 2003 i relation til en henvendelse på skadestuen, , ikke fandt grundlag for akut undersøgelse af .

Det er herved anført, at han havde feber og klagede over kraftige smerter i højre side af overkroppen. Vagtlægen tog ikke alvorligt og sagde, at han blot havde influenza.

2. At en sygeplejerske på skadestuen, , ikke fandt grundlag for akut undersøgelse af .

Det er herved anført, at en lægesekretær bad en sygeplejerske se på . Sygeplejersken afviste imidlertid dette, da vagtlægen ikke havde fundet grundlag for tilse ham. Under en time senere blev indlagt med ambulance, og det viste sig, at han havde en kraftig lungebetændelse.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt


Vagtlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 4. december 2003.

Begrundelse


Det fremgår af vagtlægejournalen den 3. december 2003, at kl. 3.23 ringede til vagtlægen på grund hoste, feber og smerter i højre side af brystet ved hoste.

Det fremgår videre af vagtlægejournalen, at en vagtlæge kl. 3.43 efter en undersøgelse af noterede, at der var kommet feber om natten, og at der var influenzalignende symptomer med smerter i højre side af brystet. Ved lytteundersøgelse af lungerne (stetoskopundersøgelse) konstaterede vagtlægen ingen unormale fund og vurderede, at det drejede sig om muskelsmerter og ordinerede smertestillende medicin (Pamol og Ibuprofen).

Ifølge klagen henvendte sig den 4. december 2003 til skadestuen, , på grund af tiltagende smerter i højre side af brystet, koldsved og feber. Han blev henvist til lægevagten, som han talte med i telefon to gange.

Af vagtlægejournalen fremgår det, at en vagtlæge kl. 21.06 den 4. december 2003 anbefalede Pamol.

Det fremgår yderligere af vagtlægejournalen og båndudskrift af næste henvendelse kl. 21.33, at talte med vagtlæge A.

Af båndudskrift af samtalen fremgår det, at oplyste, at han udover influenza også havde en fibersprængning eller forstrækning. Han havde forsøgt med et støttebind omkring brystet, og at smerterne var blevet meget værre, da han havde taget støttebindet af. bad i den anledning om en bedre smertestillende behandling.

Det fremgår videre af båndudskriften, at vagtlæge A konkluderede, at der fortsat måtte foreligge gener fra bevægeapparatet i forbindelse med infuenzasymptomer (eksempelvis såkaldt facetledssyndrom) og foreslog en vurdering hos s egen læge den følgende dag, hvis der fortsat var problemer.

Vagtlæge A har anført i sin udtalelse til sagen, at ved sin henvendelse først og fremmest forhørte sig om muligheden for smertestillende behandling.

Nævnet kan oplyse, at lungebetændelse er en komplikation, som kan optræde efter influenza. Visse former for lungebetændelse og ikke mindst med pneumokkoker kan udvikle sig meget hurtigt, også hos unge og i øvrigt raske mennesker. De typiske tegn på lungebetændelse er hoste, feber og smerter i den angrebne lunge ved vejtrækningen. Diagnosen stilles ved lytteundersøgelse af brystkassen og/eller ved røntgenundersøgelse, eventuelt suppleret med blodprøver. Behandlingen er antibiotika.

Det er nævnets opfattelse, at vagtlæge A burde have udspurgt om yderligere symptomer som for eksempel hoste, vejrtrækning og feber eller tilbudt en fornyet nærmere objektiv undersøgelse for at sikre sig et sikkert grundlag til bedømmelse af, om den oprindeligt stillede diagnose fortsat var gældende, eftersom ensidige brystsmerter i forbindelse med influenza kan være tegn på lungebetændelse eller sammenklapning af lunge (pneumothorax)

Det er herunder nævnets opfattelse, at der var klare tegn på en mulig infektion, som udviklede sig i uheldig retning, og det derfor var mindre relevant at fokusere på lindring af smerterne i højre side, før der var taget en fornyet stilling til, om der kunne foreligge en hurtigt forløbende lungeinfektion. Det var således vigtigt at få en bedømmelse af s almentilstand og vejrtrækning, fordi disse forhold er af stor betydning ved bedømmelse af akutte symptomer fra luftvejene.

Nævnet skal bemærke i denne sammenhæng, at selv om primært ved samtalen med vagtlæge A skulle have ønsket en mere effektiv smertestillende behandling, så kan det ikke forventes, at en patient i en situation som den foreliggende kan overskue, hvorledes sammenhængen kan være imellem de forskellige symptomer.

Nævnet finder på denne baggrund, at vagtlæge A handlede under almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. december 2003.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt


Den sygeplejerske på skadestuen, , der den 4. december 2003 ikke fandt anledning til at tilse , har overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Da det på det foreliggende ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere den pågældende sygeplejerske, sendes afgørelsen til afdelingssygeplejerske B, skadestuen, , til orientering.

Begrundelse


Ifølge klagen forsøgte en lægesekretær at få en sygeplejerske i skadestuen, , til at se på , da han fortalte, at vagtlæge A ikke havde fundet indikation for indkaldelse til nærmere undersøgelse i lægevagten. Den pågældende sygeplejerske nægtede dette, da vagtlægen umiddelbart forinden ikke havde fundet anledning til en nærmere objektiv udredning.

En afdelingssygeplejerske fra skadestuen, , har oplyst til sagen, at der er en helt klar regel i forbindelse med visitation af selvhenvendende patienter i skranken i skadestue/modtagelse, at patienterne skal tilses af et plejepersonale og henvises til rette instans.

Det er nævnets opfattelse, at selvom netop var henvist af vagtlæge til behandling hos egen læge den efterfølgende dag, så medførte dels hans fysiske tilstedeværelse ved skranken i skadestuen, dels det forhold at lægesekretæren forespurgte det vagthavende plejepersonale i skadestuen, om de ville tilse , at han måtte betragtes som selvhenvendende og dermed værende omfattet af ovennævnte regelsæt.

Nævnet finder ud fra disse konkrete omstændigheder, at den sygeplejerske på skadestuen, , der den 4. december 2003 ikke fandt anledning til at tilse , handlede under almindelig anerkendt faglig standard.

En afdelingssygeplejerske fra skadestuen, , har oplyst til sagen, at det vagtpersonale, der var på arbejde den 4. december 2003, ikke erindrer noget om situationen.

Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Da det på det foreliggende ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere den pågældende sygeplejerske, sendes afgørelsen til afdelingssygeplejerske B, skadestuen, , til orientering.