Klage over manglende røntgenundersøgelse af nakke og ryg efter et hoved- og rygtraume.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes behandling den 22. maj 2005 af <****> på skadestuen, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

forulykkede den 22. maj 2005 på en motorcross-cykel og slog sit hoved. Han blev med Falck bragt til skadestuen, Sygehus X.

Ved ankomsten til Sygehus X blev undersøgt af reservelæge A. Reservelægen fik oplyst, at var væltet på sin motorcross- cykel og havde slået sit hoved mod jorden. mente ikke selv, at han havde været egentlig bevidstløs, men han havde let hukommelsestab for det, der var sket.

Ved sin undersøgelse fandt reservelæge A, at havde smerter svarende til muskulaturen på begge sider af det midterste forløb af rygsøjlens brystkassedel. Der var endvidere smerter svarende til begge skulderregioner. Ved sin undersøgelse fandt reservelæge A, at der ikke var tale om smerter svarende til hals, brystkasse eller lændedelen af rygsøjlen ved tryk på hvirvlernes torntappe (processi spinosi). Reservelæge A foretog en grov neurologisk undersøgelse og fandt her god og ensartet kraft i arme og ben. Der blev fundet normal følesans og ingen tegn på affektion af kranienerverne.

Reservelæge A foranledigede en røntgenundersøgelse af begge skuldre. Undersøgelsen viste ikke tegn på brud.

blev observeret i cirka to timer på skadestuen. s kæreste, som var lægesekretær, fulgte patienten. Hun blev medgivet en folder omkring forholdsregler i forbindelse med observation for hjernerystelse og blev opfordret til at opsøge sygehuset, såfremt s tilstand skulle ændre sig.

Den 9. juni 2005 konsulterede en kiropraktor. Kiropraktoren foretog røntgenoptagelser, hvorefter fik to kiropraktikbehandlinger.

Da blev ved med at have smerter, fik han foranlediget, at billederne optaget i kiropraktorklinikken den 9. juni 2005 blev gennemset af en overlæge på radiologisk afdeling, Sygehus Y. Overlægen fandt, at billederne gav mistanke om brud, hvorfor der den 14. juni 2005 på afdelingen blev foretaget en CT-scanning. Ved denne undersøgelse blev der fundet brud på halshvirvelsøjlen samt mistanke om brud på første brystkassehvirvel.

blev herefter set på ambulatoriet på neurologisk afdeling, Sygehus Y. Herfra blev han henvist til bandagist med henblik på behandling med stiv halskrave.

Ved røntgenkontrol i august 2005 blev der fundet normal bevægelighed af halshvirvelsøjlen og ingen instabilitet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At det ikke blev fundet nødvendigt efter et hoved- og rygtraume at foretage røntgenundersøgelse af nakke og ryg.

Det er herved anført, at i forbindelse med et motorcrossløb var blevet kastet over styret og havde ramt en bakke direkte med hovedet. Det er videre anført, at skadestuelægen alene fandt grundlag for at foretage en røntgenundersøgelse af skulderne, og at blev udskrevet efter to timers observation. Det er derudover anført, at røntgenbilleder af nakken taget hos en kiropraktor 3 uger senere blev forevist på røntgenafdelingen, Sygehus Y, hvorved det blev konstateret, at der var to åbenlyse brud. Endelig er det anført, at en efterfølgende akut CT-scanning viste, at der var flere brud i nakken, blandt andet en fraktur i bagkanten ind mod spinalkanalen og flere kompressionsfrakturer.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling den 22. maj 2005 af på skadestuen, Sygehus X..

Begrundelse

Det fremgår af skadesedlen den 22. maj 2005, at samme dag var forulykket på en motorcross-cykel og havde slået sit hoved. Han blev med Falck bragt til skadestuen, Sygehus X. Det følger af journalen, at ikke blev modtaget som multitraumepatient, og der blev ikke udløst traumekald.

Det fremgår af journalen, at ved ankomsten blev undersøgt af reservelæge A, der fik oplyst, at var væltet forover på sin motorcross-cykel og havde slået hovedet mod jorden. mente ikke selv, at han havde været egentlig bevidstløs, men han havde let hukommelsestab for det, der var sket. Der havde været let dobbeltsyn umiddelbart efter ulykken, men det var svundet ved ankomsten til skadestuen. Det er videre noteret, at var klar og relevant, og at han havde smerter på bagsiden af brystkassen og i skuldrene.

Det er noteret i skadejournalen, at reservelæge A ved sin undersøgelse konstaterede, at havde smerter svarende til muskulaturen på begge sider af det midterste forløb af rygsøjlens brystkasse del. Der var endvidere smerter svarende til begge skulderregioner. Ved sin undersøgelse fandt reservelæge A, at der ikke var tale om smerter svarende til hals, brystkasse eller lændedelen af rygsøjlen ved tryk på hvirvlernes torntappe (processi spinosi). Reservelæge A foretog en grov neurologisk undersøgelse og fandt her god og ensartet kraft i arme og ben. Der blev fundet normal følesans og ingen tegn på affektion af kranienerverne. Reservelæge A foranledigede endelig en røntgenundersøgelse af begge skuldre. Undersøgelsen viste ikke tegn på brud.

Reservelæge A har anført i en udtalelse til sagen, at den journalførte undersøgelse af kranienerver også omfattede de muskler, der er styret af kranienerver, herunder også muskler, der bevæger halsen. Hun undersøgte endvidere for nakkeømhed ved kompression oven på hovedet.

På skadejournalen er det noteret, at blev observeret i cirka to timer på skadestuen. s kæreste fulgte ham. Hun blev medgivet en folder omkring forholdsregler i forbindelse med observation for hjernerystelse og blev opfordret til at opsøge sygehuset, såfremt s tilstand skulle ændre sig.

Nævnet har lagt til grund, at der senere den 14. juni 2005 blev foretaget en CT-scanning. Ved denne undersøgelse blev der fundet brud på halshvirvelsøjlen samt mistanke om brud på første brystkassehvirvel. Der blev således beskrevet en let kompressionsfraktur af 5. og 6 halshvirvelsøjle (C5 og C6). Der blev endvidere vurderet at være brud på buen (arcus) i venstre side af C6 samt i venstresidige pedikel. Facetleddet gabte en smule, men der var ikke forskydning (luksering). Der blev derudover observeret en knækdannelse fortil i 3. brysthvirvel (corpus TH3) og en gennemgående skleroseret linie i denne hvirvel. Der var ikke tegn på fraktur bagtil. Der var yderligere mistanke om frakturlinie i 1. halshvirvel (corpus TH1). Ved gennemgang af de originale tynde snit fik man også mistanke om et forskudt (udisloceret) brud i venstre side af buen på C5.

Nævnet har ud fra de foreliggende oplysninger om undersøgelsen på skadestuen, Sygehus X, lagt til grund, at reservelæge A foretog en udførlig objektiv gennemgang, herunder undersøgelse af nakkerygsøjle og kranienerver og arme og ben. Hun kunne ikke påvise smerter i nakken, da der ikke var ømhed af torntappene, og der var normal funktion af kranienerver og ensartet kraft og funktion af armene.

Det fremgår af traumemanualen på skadestuen, Sygehus X, at alle patienter, der er udsat for højenergipåvirkning betragtes som multitraumepatienter, indtil sidste skade er diagnosticeret, og ved højenergipåvirkning forstås eksempelvis fald fra stor højde, fastklemte patienter, patienter kastet ud af køretøj eller oplysning om andre dræbte i samme køretøj. Det fremgår i øvrigt af manualen, at en svært traumatiseret patient er en patient, som efter et fysisk traume har eller kan mistænkes for at have livstruende læsioner.

Nævnet skal oplyse, at den sidstnævnte generelle formulering forpligter den læge, der foretager undersøgelse og behandling af en patient, til at overveje, om den pågældende patient er svært tilskadekommen og ikke bogstaveligt holde sig til de definitioner, der er anført i manualen. At definitionen på højenergitraume ikke omfattede en tilskadekommen, som var kastet af eller væltet med en motorcykel/motorcrosscykel, friholder ikke lægen for at overveje, om der i et sådant tilfælde har været tale om en højenergipåvirkning.

Det er i den sammenhæng nævnets opfattelse, at selv om det i s tilfælde kunne have været relevant at udspørge nærmere om traumemekanismen, herunder motorcyklens hastighed i skadeøjeblikket, så må dette i forhold til bedømmelsen af behandlingen anses for mindre væsentligt i og med, at der blev udført en udførlig undersøgelse af en vågen og klar patient, og at der efterfølgende blev foretaget observation i skadestuen. Det forhold, at ulykken var sket under motorcrossløb, burde ikke i sig selv en udløse udvidet radiologisk udredning i form af eksempelvis CT-scanning.

Nævnet har i den forbindelse lagt til grund, at der ikke hverken på baggrund af sygehistorien eller ved den klinisk undersøgelse var grundlag for at mistænke muligt brud på halsrygsøjlen. Reservelæge A havde rettet sin opmærksomhed imod, at kunne have hjernerystelse, og brud i skuldrene blev udelukket ved røntgenundersøgelse.

Det er herefter nævnets opfattelse, at det var korrekt at undlade røntgenoptagelse af nakkerygsøjlen og observere tilstanden, da der ikke var fremsagt klager over nakkerygsmerter af , som var klar og samlet, og da den objektive gennemgang ikke gav mistanke om brud på nakkerygsøjlen. Da der efter cirka 2 timer ikke var ændringer af tilstanden, herunder ingen symptomer på hjernerystelse, var det korrekt at hjemsende med information om at opsøge skadestue ved forværring.


Nævnet finder ud fra disse samlede omstændigheder, at reservelæge A ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 22. maj 2005 på skadestuen, Sygehus X.