Klage over utilstrækkelig behandling i forbindelse med symptomer på diskusprolaps

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 9. til den 11. november 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

I 2002 og 2004 var flere gange i konsultation hos læge , idet han havde smerter i ryggen. En scanning viste, at han havde 2 diskusprolapser lavt i lænden.

Den 8. november 2005 var i konsultation hos læge . Han oplyste, at han havde ondt i lænden, men at han godt kunne gå på arbejde.

Den 9. november 2005 henvendte sig telefonisk til læge . Han havde smerter i ryggen og en sovende fornemmelse omkring endeballerne. Han oplyste, at han ikke havde haft afføring i flere dage, og at han skulle presse for at komme af med vandet. Hun tilrådede ham at tage smertestillende medicin, at aflaste ryggen og gøre øvelser samt at henvende sig igen, hvis han fik det værre.

Den 11. november 2005 var i konsultation hos læge , hvor han oplyste, at han var følelsesløs i pungen, havde smerter i lænden og ballerne og havde problemer med at komme af med vandet og afføringen. På baggrund af hans symptomer og den efterfølgende undersøgelse vurderede hun, at han havde et hold i lænden, samt at han havde bivirkninger fra den smertestillende medicin, han indtog. Hun ordinerede derfor en ændring af den smertestillende medicin, samt muskelafslappende medicin og et afføringsmiddel. Hun tilrådede ham desuden at kontakte en læge, hvis han ikke fik det bedre.

Den 12. november 2005 henvendte sig til lægevagten, idet han havde besvær med vandladning og var følelsesløs i sæderegionen. Han blev herefter indlagt akut på Sygehus X, og den følgende dag blev han overflyttet til Sygehus Y, hvor man konstaterede, at han havde tydelig nedsat følesans i sæderegionen og ingen funktion af endetarmens lukkemuskel. Man vurderede, at der var tale om et klassisk tilfælde af læsion af nerverødder i ryghvirvelkanalen med manglende kontrol over afføring og vandladning, som var udviklet over cirka 3 dage. Han blev samme dag opereret for en prolaps ved 5. lændehvirvel.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog korrekt behandling den 9. november 2005 i forbindelse med en telefonisk konsultation.

Det er herved anført, at havde ryg-/lændesmerter, sovende fornemmelse i ridebukseområdet og ben og fødder samt nedsat funktion til at tisse og komme på toilettet. Lægen sagde, at han skulle give det lidt tid og så ringe, hvis det blev værre.

2. At ikke modtog korrekt behandling den 11. november 2005 i forbindelse med en undersøgelse.

Det er herved anført, at lægen undersøgte , også analt og sagde, at det ikke var noget, at han skulle tage lidt smertestillende, og det ville gå i sig selv i løbet af 8 dage. Det er videre anført, at han dagen efter blev undersøgt af vagtlægen, da han hverken kunne sidde eller gå. Vagtlægen sendte ham direkte til Sygehus X, hvor han blev indlagt og dagen efter overflyttet til Sygehus Y, hvor han samme dag blev opereret for 2 diskusprolapser. Endelig er det anført, at han stadig har problemer med at tisse og have afføring, og at han stadig har problemer med følelsen i fødder og ridebukseområdet.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 9. til den 11. november 2005 i sin klinik.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 9. november 2005, at henvendte sig vedrørende smerter i ryggen. Han havde desuden en sovende fornemmelse i området omkring endeballerne og smerteudstråling til venstre ben. Han havde ingen symptomer på lammelser, specielt ikke lammelse af endetarmsmusklen (sfinktersymptomer). Det fremgår videre, at han havde det meget godt, når han gik. Læge ordinerede aflastning, øvelser og smertestillende medicin. Desuden vejledte hun ham om, hvilke symptomer han skulle være opmærksom på.

I udtalelse af 12. februar 2006 har læge anført, at hun spurgte om, hvorvidt han kunne gå på tæer og hæle, hvilket han bekræftede. Hun spurgte herefter, om han kunne holde på vandet og afføringen samt styre dette, hvortil han svarede, at han ikke havde haft afføring i flere dage. Han kunne tisse, men skulle presse mere end vanligt. Hun har videre udtalt, at hun vurderede, at hans besvær med afføringen, vandladningen og den sovende fornemmelse kunne skyldes selve smerterne i hans ryg. Hun vejledte ham herefter om, at hvis generne blev forværret skulle han henvende sig igen. Dette gjaldt især, hvis han fik lammelser, ikke kunne gå på tæer eller hæle eller ikke kunne styre vandladning og afføring.

Patientklagenævnet kan oplyse, at smerter i lænden med udstråling til ballemuskulaturen og benet kan skyldes diskusprolaps, men kan også skyldes andre årsager. I særlige tilfælde kan der ved en diskusprolaps udvikles lammelser af endetarmsmuskulaturen, og der kan udvikles manglende kontrol over afføring og vandladning (Cauda equina syndrom). I de tilfælde hvor symptomerne udvikles gradvist, kan det være vanskeligt i starten at stille diagnosen. Tilstanden bør behandles med akut operation, og faresignalerne kan for eksempel være smerter i sæderegionen og forstyrrelser i afføring og vandladning. Ved den objektive undersøgelse kan der findes nedsat eller ophævet berøringssans i området omkring endetarmen, pungen og ned på lårenes inderside (ridebukseområdet) samt slaphed af endetarmsmusklen.

Det er herefter nævnets opfattelse, at læge burde have indkaldt til en undersøgelse i konsultationen, da han henvendte sig telefonisk, idet han havde faresymptomer i form af en sovende fornemmelse i området omkring endeballerne og forstyrrelser i afføring og vandladning.

Det fremgår af journalen den 11. november 2005, at havde følelsesløshed i pungen (scrotum), ondt i ballerne samt lettere smerter i lænden. Han havde ikke haft afføring i 10 dage, men havde tidligere haft forstoppelse i forbindelse med indtagelse af det smertestillende præparat Dolol. Ved vandladning kom urinen i en tynd stråle, og han havde ikke problemer med at holde på vandet (inkontinens).

Det fremgår videre, at læge ved den objektive undersøgelse fandt, at ´ gang var naturlig, og han kunne gå på tæer og hæle. Han havde normal følesans på benene, naturlige reflekser ved knæene (patellarreflekser), men manglende reflekser bag på anklerne (achillesrefleks). En test, af hvor højt han kunne løfte benet i strakt tilstand, viste normale forhold (Laseque negativ). Følesansen i ridebukseområdet var normal, bortset fra en let ændret fornemmelse i pungen, og der var normal muskelstyrke i endetarmen. Hun tilrådede herefter, at han skulle ophøre med at tage Dolol og ordinerede i stedet Ibuprofen og Panodil samt muskelafslappende medicin i form af Klorzoxason samt Laktulose mod forstoppelse. Hun tilrådede ham desuden at kontakte en læge, hvis han ikke fik det bedre.

I sin udtalelse har læge anført, at hun vurderede, at havde et lændehold. Med hensyn til hans manglende afføring og besværede vandladning, så mistænkte hun dette for at være en bivirkning til de smertestillende piller Dolol, også fordi han tidligere havde haft forstoppelse i forbindelse med denne behandling.

Det er herefter nævnets opfattelse, at læge burde have konfereret ´ symptomer med en speciallæge i neurologi eller neurokirurgi eller have indlagt ham akut, idet han, udover de tidligere faresignaler, ved konsultationen nævnte yderligere et faresignal i form af følelsesløshed i pungen. Det er videre nævnets opfattelse, at uanset at der ved den objektive undersøgelse ikke fandtes holdepunkter for, at havde Cauda Equina syndrom, så kunne det ikke udelukkes, at dette syndrom var til stede.

Nævnet finder herefter, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 9. til den 11. november 2005 i sin klinik.