Klage over øjenlæges mindre ændring af brillestyrken hos patient med sukkersyge og tegn på blødninger i øjenbaggrunden på begge sider

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme <****> for hans behandling af <****> den 30. april 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

havde siden 2001 været fulgt af speciallæge i øjensygdomme , . I forbindelse med en undersøgelse i februar 2003 blev henvist til øjenafdelingen, , og det blev efterfølgende konstateret, at han led af sukkersyge.

Den 30. april 2004 henvendte sig igen til øjenlæge og gav da udtryk for, at han gerne ville kunne se noget bedre. Ved en undersøgelse blev det centrale syn på begge øjne fundet aftaget. For at hjælpe til bedre at kunne læse udleverede øjenlæge en recept på brilleglas, hvor afstandsfeltet var en smule stærkere end i de gamle briller, og hvor læsetillægget blev forhøjet fra +2,5 til +3,0.

Ved undersøgelse af øjenbaggrundene på begge øjne fandt øjenlægen den 30. april 2004 tegn på blødninger på begge sider, hvorfor blev henvist til øjenafdelingen, , for at blive vurderet med henblik på eventuel laserbehandling. En sådan laserbehandling ville dog ikke have indflydelse på den umiddelbare læseevne, men havde alene til hensigt at forsøge at bevare det syn, allerede havde.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At øjenlægen fandt indikation for, at skulle have nye briller.

Det er herved anført, at en øjenlæge på har fortalt , at briller ikke afhjælper hans synsproblemer.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge i øjensygdomme har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 30. april 2004 i sin klinik.

Begrundelse

Det følger af journalen, at siden september 2001 havde været fulgt af øjenlæge .

Det fremgår af journalen den 24. februar 2003, at kom til undersøgelse hos øjenlæge , der fandt grundlag for at henvise ham til øjenafdelingen, , med henblik på vurdering af nogle øjenforandringer. På sygehuset fandt man grundlag for at henvise til egen læge med henblik på bedre regulering af blodtrykket.

Af journalen følger det, at efterfølgende kort før påske 2003 hos egen læge fik konstateret sukkersyge.

I journalen den 30. april 2004 er det videre noteret, at kom til en ny konsultation hos øjenlæge , hvor han gav udtryk for, at han gerne ville kunne se noget bedre. Øjenlægen foretog en objektiv undersøgelse og konstaterede, at det centrale syn på højre øje var aftaget fra 0,6 til 0,4 og på venstre øje fra 0,4 til 0,3. Ved en efterfølgende læseprøve fandt øjenlægen, at læsesynet kunne bedres mærkbart med et stærkere læsefelt i brillen (fra + 2,50 til + 3,00).

Øjenlæge har anført i sin udtalelse til sagen, at han på den baggrund udleverede en recept på nye brilleglas med ændret læsestyrke, men uændret afstandsstyrke.

Det fremgår desuden af journalnotatet den 30. april 2004, at øjenlæge ved undersøgelse af øjenbaggrunden (oftalmoskopi) observerede nethindeblødninger på begge sider. På mistanke om sukkersygebetingede nethindeforandringer henviste øjenlægen til øjenafdelingen, .

Nævnet har ud fra ovenstående lagt til grund, at øjenlæge den 30. april 2004 udførte en korrekt undersøgelse af s diabetiske øjensygdom og konstaterede, at der var behandlingskrævende forandringer i nethinden. På den baggrund henviste han patienten til eventuel laserbehandling på øjenafdelingen, . Han forholdt sig også til s klager over nedsat læsesyn og fandt, at det kunne bedres mærkbart med et stærkere læsefelt i brillen (fra + 2,50 til + 3,00).

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at brilleordination til en diabetiker generelt frarådes, hvis sukkersygen er meget dårligt reguleret. Det skyldes, at brilleudmålingen kan være behæftet med store fejl på grund af ændret brydning i linsen som følge af blodsukkersvingninger.

Det er nævnets opfattelse, at øjenlæge var opmærksom på dette, idet han blot foretog en lille, men betydningsfuld ændring i læsebrillestyrken.

Nævnet kan endvidere oplyse, at selv efter eventuel opstramning af blodsukkerregulationen eller laserbehandling vil en sådan læsebrille stadig være anvendelig.

Det er nævnets opfattelse ud fra disse samlede omstændigheder, at ordineringen af de nye brilleglas var lægefagligt velbegrundet.

Nævnet finder således, at speciallæge i øjensygdomme handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 30. april 2004 i sin klinik.