Klage over manglende tilbud om konsultation.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> den 10. oktober 2005, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
rettede den 10. oktober 2005 mellem kl. 8 og 8.30 telefonisk henvendelse ad flere omgange til sin praktiserende læge. Hos s egen læge henviste telefonsvareren til praktiserende læge .

ringede efterfølgende til læge . Læge oplyste om, at hendes egen læge ikke havde fri og derfor burde kunne træffes. Læge tilbød derpå en ledig tid, som dog ikke ønskede at benytte sig af.

ringede igen til læge ca. 5 minutter senere og ønskede nu alligevel den tilbudte tid, der dog i mellemtiden var blevet givet til en anden patient.

Læge orienterede herefter s egen læge om, at hans telefonsvarer ikke var slået fra. Hun ringede derefter til og oplyste at egen læge nu havde afbrudt telefonsvareren og kunne træffes.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• at læge ikke ville modtage til konsultation.

Det er herved anført, at der var gået betændelse i et operationssår, og at s egen læge henviste til læge på sin telefonsvarer.

Nævnets afgørelse af klagen
Læge har ikke overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med sin behandling af den 10. oktober 2005.

Begrundelse
Det fremgår af læge s udtalelse, at den 10. oktober 2005 mellem klokken 8 og 8.30 havde forsøgt at kontakte sin egen læge telefonisk 5 gange. Dette skyldtes, at havde et operationssår, som der var (mistanke om) betændelse i, og ønskede derfor at få det vurderet af en læge.
Hos s egen læge var telefonsvareren slået til, og denne henviste til læge .

Det fremgår endvidere af udtalelsen, at efterfølgende ringede læge op, hvorefter læge kunne oplyse om, at s egen læge ikke havde fri og derfor burde være til at træffe. Det fremgår desuden af udtalelsen fra læge , at hun tilbød en ledig tid, men at ikke ønskede at benytte sig af dette.

Af udtalelsen fremgår det yderligere, at ringede til læge igen 5 minutter senere, da hun alligevel ønskede den tilbudte tid. Læge kunne nu oplyse om, at den ledige tid i mellemtiden var givet til en anden patient.

Det fremgår af udtalelsen, at læge efterfølgende ringede til s egen læge, der havde en besked på telefonsvareren om, at konsultationen var lukket, og der blev henvist til læge ved akut sygdom. Derpå ringede læge direkte til s egen læge og fortalte ham, at telefonsvareren var slået til.

Det fremgår endvidere af udtalelsen, at læge slutteligt ringede til og oplyste hende om, at telefonsvareren nu var slået fra, således at kunne kontakte egen læge.

Nævnet kan oplyse, at det ved kendt og aftalt forfald af en praktiserende læge, på grund af sygdom, efteruddannelse og ferie, er sædvanligt at modtage denne læges patienter til konsultation for akutte sygdomme og tilstande på samme måde som egne patienter. Viser det sig efterfølgende, at forfaldet ikke er reelt, men opstået på grund af fejlagtige informationer eller misforståelser, er det normalt at oplyse herom og anmode patienterne om at henvende sig hos egen læge.

Nævnet bemærker, at læge i første omgang mødte med tilbud om en akut tid ud fra en formodning om, at s egen læge havde reelt forfald. Da det efterfølgende blev problematisk at imødekomme s forventninger, undersøgte læge årsagen til, at ikke kunne komme i kontakt med egen læge. Dette viste sig at bero på en fejlagtig telefonsvarer. Læge informerede herefter om, at det nu var muligt for hende at kontakte egen læge.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge handlede i overensstemmelse med
normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med behandlingen af den 10. oktober 2005