Klage over, at en kiropraktor optog ubrugelige røntgenbilleder

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere kiropraktor <****> for hans behandling af <****> den 20. april 2004 i forbindelse med optagelse af røntgenbilleder, jf. kiropraktorlovens § 8.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere kiropraktor <****> for hans øvrige behandling af <****> i perioden til den 28. juni 2004 i sin klinik, jf. kiropraktorlovens § 8.

Hændelsesforløb

fik i april 2004 et akut hold i ryggen og opsøgte derfor sin praktiserende læge, der henviste ham til kiropraktor.

Den 20. april 2004 blev undersøgt af kiropraktor , i sin klinik. Kiropraktoren fandt ved sin undersøgelse af svag kraftudfoldelse af venstre ben, men ingen mistanke om lammelser. Der var normal følesans, normale reflekser, og øvrige undersøgelser for eventuel diskusprolaps var normale. Samme dag blev der foretaget en røntgenundersøgelse af lænderyggen, der ikke afslørede sygdomstilstande.

Derefter blev behandlet med gængs kiropraktisk manipulation, hvorved skævheden og smerterne i lænderyggen forsvandt. Dog tilkom der problemer med venstre fod.

var i alt til 13 konsultationer hos kiropraktor . Den sidste konsultation fandt sted den 28. juni 2004.

Den 19. juli 2004 fik pludselig voldsomme lændesmerter på ny og opsøgte derfor den kiropraktiske klinik igen. Da kiropraktor var på ferie, blev behandlingen varetaget af hans assistent, som efter 5 behandlinger valgte at henvise til et sygehus.

I forbindelse med undersøgelsen på sygehuset den 13. august 2004 blev instrueret i hjemmeøvelser, og da disse ikke havde effekt i løbet af 14 dage, blev han henvist til MR-scanning, der afslørede en diskusprolaps lavt i lændedelen. blev herefter opereret, og der blev opstartet genoptræning.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At kiropraktor ikke behandlede korrekt i perioden fra den 20. april til den 28. juni 2004.

Det er herved anført, at efter tredje behandling hos kiropraktoren fik problemer med venstre ben, hvilket han meddelte kiropraktoren. Ved alle de efterfølgende behandlinger fortalte han kiropraktoren, at problemerne med venstre ben blev værre. Det er hertil anført, at spurgte, om han havde en diskusprolaps, hvilket kiropraktoren afviste. Det er anført, at en MR-scanning senere har vist, at havde en diskusprolaps, som han nu er blevet opereret for. Det er anført, at kiropraktoren burde have stoppet behandlingen og henvist til anden behandling, idet den kiropraktiske behandling muligvis forværrede s sygdom.

Det er endvidere anført, at de røntgenbilleder, som kiropraktoren tog, var så mørke, at de ikke kunne bruges. Det er anført, at kiropraktoren derfor indledte sin behandling på et mangelfuldt grundlag.

Nævnets afgørelse af klagen

Kiropraktor har overtrådt kiropraktorlovens § 8 ved sin behandling af den 20. april 2004 i forbindelse med optagelse af røntgenbilleder.

Kiropraktor har ikke overtrådt kiropraktorlovens § 8 ved sin øvrige behandling af i perioden indtil den 28. juni 2004.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at første gang var til behandling hos kiropraktor den 20. april 2004. Han var henvist af egen læge med hold i ryggen.

Kiropraktor har i sin udtalelse til sagen oplyst, at ved konsultationen den 20. april 2004 oplyste, at han tidligere havde haft hold i ryggen. Han har endvidere oplyst, at han foretog klinisk undersøgelse i form af strakt benløftstest, undersøgelse af kraft i benene, undersøgelse af akilles- hase- og knæ-reflekser samt undersøgelse af smerte- og berøringssans i benene. Desuden foretog han en undersøgelse af bevægemønsteret i lænden og de forskellige bevægelsers eventuelle indvirkning på eventuelle bensmerter.

Kiropraktor har i sin udtalelse til sagen videre oplyst, at han ikke fandt tegn på diskusprolaps ved den kliniske undersøgelse, men derimod svag kraftudfoldelse af venstre ben og en markant fastlåsning i lænderyggen (L5). Han foretog manipulationsbehandling heraf, hvorved smerterne i ryggen forsvandt efter få behandlinger. Dog tilkom der i stedet problemer med venstre fod i form af følelsesløshed.

På baggrund af ovenstående er det nævnets opfattelse, at kiropraktor den 20. april 2004 optog en relevant sygehistorie samt foretog en fyldestgørende klinisk undersøgelse for diskusprolaps i lænden.

Det er anført i klagen, at behandlingen forværrede s tilstand.

Nævnet kan oplyse, at en diskusprolaps er en tilstand, som udvikles over tid, uger til måneder. Det er nævnets samlede vurdering, at der ikke er tegn på, at den behandling, som fik i perioden fra den 20. april til den 28. juni 2004, havde negativ indflydelse på udviklingen af prolapsen.

Nævnet kan videre oplyse, at i langt de fleste tilfælde af diskusprolaps i lænden kommer patienten over problemet uden operation. Der er forskellige ikke-operative (konservative) behandlingsmetoder, som kan anvendes mod diskusprolaps, førend operation overvejes. En af disse konservative behandlingsmetoder er den manipulationsbehandling, som kiropraktor benyttede ved behandlingen af .

Selvom kiropraktor havde fundet kliniske tegn på diskusprolaps, ville den anvendte manipulationsbehandling således ikke have været udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed.

Nævnet kan oplyse, at det er kiropraktorens ansvar løbende at vurdere, hvorledes tilstanden udvikler sig undervejs i forløbet, herunder om der er en udvikling, som kræver yderligere udredning.

Kiropraktor har i sin udtalelse til sagen anført, at han undervejs i behandlingsforløbet løbende undersøgte, om der var tegn på diskusprolaps, hvilket der ikke var.

I klagen er det oplyst, at der ved de første konsultationer hos kiropraktor var stor fremgang, men at i forbindelse med den 3. behandling oplyste, at han havde fået problemer med venstre fod. gav ved de efterfølgende konsultationer også udtryk for problemer med venstre fod.

Det er herefter nævnets vurdering, at der ikke er holdepunkter for, at s tilstand blev ændret til det værre, førend den akutte forværring, som fik ham til at opsøge klinikken igen den 21. juli 2004.

Nævnet finder herefter samlet, at kiropraktor ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden indtil den 28. juni 2004.

Det fremgår imidlertid af sagen, at der ved konsultationen den 20. april 2004 blev foretaget en røntgenundersøgelse. Efter gennemgang af røntgenbillederne er det nævnets opfattelse, at disse er af ringe kvalitet.

Nævnet kan oplyse, at en konventionel røntgenundersøgelse ikke bidrager til udredningen af, hvorvidt der er tale om diskusprolaps eller ej.

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at det forhold, at kiropraktor besluttede at foretage røntgenundersøgelse af s lænd som en del af den kliniske udredning, måtte indebære, at røntgenundersøgelsen skulle være af diagnostisk kvalitet.

Nævnet finder herefter, at kiropraktor handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. april 2004 i forbindelse med optagelse af røntgenbilleder.