Klage over manglende indbringelse til skadestue

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ambulancebehandler <****>, for hans behandling af <****> den 11. april 2005 i forbindelse med ambulancetilkald.

Hændelsesforløb

faldt den 11. april 2005 på sin cykel. Der blev herefter rekvireret en ambulance via 112 klokken 17.26. Ambulancen ankom til stedet klokken 17.36, og den ene af ambulancebehandlerne, , henvendte sig til , mens den anden ambulancebehandler talte med de mennesker, der havde overværet uheldet.

På forespørgsel fra ambulancebehandler oplyste , at hun var snublet over sin cykel og faldet på venstre side og havde slået sin venstre albue. Hun gav udtryk for stærke smerter. Ambulancebehandler orienterede om, at ville blive kørt til Sygehus As skadestue. Ambulancen forlod stedet uden at tage med.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ambulancebehandlerne stillede en diagnose.

Det er herved anført, at ambulancebehandlerne fandt, at der ikke var noget, der var brækket, og ikke tog med. Hun har derudover anført, at hun senere blev kørt på skadestuen, hvor det viste sig, at albuen var brækket, og hun blev indlagt til operation.

Nævnets afgørelse af klagen

Ambulancebehandler har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 11. april 2005 i forbindelse med ambulancetilkald.

Begrundelse

Ifølge ambulancebehandler s udtalelse til sagen gav udtryk for stærke smerter, da han tog hendes vindjakke af for at sammenligne de 2 albuer. Han fandt imidlertid ikke umiddelbart nogen forskel på disse. Da han ville se nærmere på albuen, gav igen udtryk for stærke smerter og oplyste, at hun ikke ønskede at blive tilset nærmere.

Ambulancebehandler har desuden anført i sin udtalelse til sagen, at han ønskede at undersøge nærmere i ambulancen, og oplyste hende om, at han ikke havde mulighed for at konstatere om albuen var brækket, når hun ikke ville lade ham foretage en grundigere undersøgelse. Han orienterede om, at hun ville blive kørt til Sygehus As skadestue. Imidlertid ønskede at blive kørt til Sygehus Bs skadestue, idet hun boede i nærheden, og hun ønskede, at ambulancen skulle vente på, at hendes mand kom, så han kunne tage hendes cykel med.

Ambulancebehandler oplyste, at det var standardprocedure, at patienter skulle køres til nærmeste skadestue, hvilket i det pågældende tilfælde var Sygehus A. Da angiveligt insisterede på at blive kørt til Sygehus Bs skadestue, foreslog ambulancebehandler , at hun afventede sin mand, så han kunne køre hende til Sygehus Bs skadestue, hvilket hun accepterede, da hun gerne ville have sin cykel med.

Ifølge s udtalelse til sagen foreslog ambulancebehandler ikke yderligere undersøgelser i ambulancen, men han konstaterede på grundlag af sine undersøgelser på fortovet, at der ikke var noget brækket. Han undersøgte ikke om stræk og bøj funktionen virkede, og hun har på intet tidspunkt udtalt, at hun ikke ønskede albuen nærmere undersøgt.

har desuden anført, at hun ikke insisterede på at komme på Sygehus Bs skadestue, og at det ikke er korrekt, at hun ønskede, at ambulancen skulle vente på hendes mand.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra ambulancebehandler og om forløbet.

Det fremgår af ambulancejournalen, at ambulancebehandler foretog blodtryksmåling samt målte saturations, og at begge værdier var normale. Derudover fandt han ingen tegn på brud, idet albuen kunne bevæges uden gener.

Derudover fremgår det af ambulancejournalen, at behandlede med en ispose.

Nævnet kan oplyse, at alle ambulancetransporter bestilt over alarmcentralen bringes til nærmest egnede sygehus.

Nævnet har lagt ambulancejournalens oplysninger til grund, og på denne baggrund finder nævnet, at ambulancebehandler har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglige standard i forbindelse med behandling af .