Klage over mangelfuld undersøgelse og behandling i forbindelse med tarmblødning

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger i skadestuen, Sygehus X, der var involverede i behandlingen af <****> den 7. maj 2004, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på kirurgisk afdeling, Sygehus X, der var involverede i behandlingen af <****> i perioden fra den 7. maj til den 4. juni 2004, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans information af <****> den 8. juni 2004 på kirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de vagtlæger der var involverede i behandlingen af <****> den 13. juni 2004 henholdsvis kl. 14.40 og 15.25, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på kirurgisk afdeling, Sygehus X, for deres behandling af <****> i perioden fra den 4. til den 20. juni 2004, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hendes behandling af <****> i juni 2004 på medicinsk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på kirurgisk afdeling, Sygehus X, der var involverede i behandlingen af <****> for deres journalføring, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Hændelsesforløb

Den 7. maj 2004 fik stærke mavesmerter, sved på panden og besvimede. Efter kontakt til 112 blev han kørt til skadestuen, Sygehus X, hvor han blev undersøgt af reservelæge C fra medicinsk afdeling. Ultralydsundersøgelse viste, at legemspulsåren havde en maksimal diameter på 3,5 cm. Der var ingen tegn på, at havde begyndende blodprop i pulsåren. Reservelægen konfererede med karkirurgerne, der ikke fandt grund til at ændre det ambulante forløb. Under opholdet i skadestuen blev igen dårlig, og kvitterede frisk blod fra endetarmen.

Derfor blev efter aftale med reservelæge C’s bagvagt, afdelingslæge D, overflyttet til Sygehus X ledsaget i ambulancen af reservelægen. blev indlagt på kirurgisk afdeling. Han blev ved indlæggelsen undersøgt af kursusreservelæge E, der ordinerede kikkertundersøgelse af tyktarmen, spiserør, mavesæk, og tolvfingertarm den næste dag.

Den 8. maj 2004 kl. 1.15 havde igen 2 tilfælde med smerter i maven og ildebefindende samt frisk blødning fra endetarmen. Senere samme aften kl. 19.30 blev der udført kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (gastroskopi) samt de nederste 30 cm af endetarm og tyktarm (koloskopi), idet han ikke var tilstrækkelig udtømt til en regelret undersøgelse af tyktarmen. Der var ikke tegn til blødning.

Undersøgelse af hele tyktarmen (koloskopi) blev udført den 11. maj 2004, og viste en lille godartet udseende kirteldannelse i endetarmen (adenom).

Den 13. maj 2004 blev der lavet en ny undersøgelse af tyktarmen, der omfattede den nederste del af tyktarmen, hvor der blev konstateret talrige udposninger (divertikler), men ingen synlig blødning. Ved samme undersøgelse blev der udført såkaldt laserbehandling (argonbeaming) af adenom. Da blodprocenten var på 6,3, og da der ikke var tegn på blødning fra endetarmen blev samme aften udskrevet af 1. reservelæge F.

Den 18. maj 2004 blev indlagt på medicinsk afdeling, Sygehus X, på grund af fornyet besvimelse og frisk blødning fra endetarmen. Den 21. maj 2004 blev han overflyttet til kirurgisk afdeling.

Den 22. maj 2004 blev udført kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen (sigmoideoskopi). Der var, som ved sidste undersøgelse, talrige udposninger, men nu var der blødning fra disse udposninger. Senere samme dag blev der foretaget en ultralydsskanning af maven, der viste legemspulsåren med en diameter på 3,5 cm (lumen) og 4,3 cm (inklusive væg). Desuden var der en mindre blodprop på væggen i pulsåren.

Den 23. maj 2004 kl. 5.30 fik igen ondt i maven ledsaget af blodtryksfald og var i 1-2 minutter ukontaktbar. Han blev behandlet med blodtransfusion. Ved undersøgelse af maven var der en pulserende udfyldning under navlen. Der var puls i begge lårs pulsårer (ateria femoralis), tydeligst på højre side. Ultralydsundersøgelsen blev konfereret med karkirurgerne, der ikke fandt anledning til yderligere.

Den 27. maj 2004 blev udført røntgenundersøgelse af tyndtarmen, der var normal.

Den 1. juni 2004 var s blodprocenten stabil på 6,9, og han blev udskrevet med henblik på yderligere undersøgelse af mavetarmkanalen (kapsel endoskopi), samt CT-skanning af maven.

Den 3. juni 2004 blev endnu engang indlagt på kirurgisk afdeling på grund af smerter i maven ledsaget af besvimelse, og efter et par timer blødning fra endetarmen. Der blev foretaget en kapselendoskopi undersøgelse, der viste blod i mavesækken, hvorfor han den 4. juni 2004 blev overflyttet til kirurgisk afdeling, Sygehus X, hvor der samme dag blev udført kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. I tolvfingertarmen var 4-5 overfladiske akutte sår. Han blev behandlet med medicin, der nedsatte mavesyreproduktionen samt antibiotika mod bakterie i maveslimhinden (helicobactor pylori).

Den 8. juni 2004 blev der udført CT-skanning med kontrast af maven, der var ingen udsivning af kontraststof fra pulsåresystemet og således ingen tegn til hul (perforation) mellem pulsåren og mave-tarm-kanalen. Desuden var der ingen tegn til pågående blødning.

blev den 8. juni 2004 udskrevet af konstitueret overlæge .

Den 13. juni 2004 om aftenen fik igen mavesmerter ledsaget af blødning fra endetarmen, men ingen besvimelse, og han blev indlagt på kirurgisk afdeling samme dag.

Den 15. juni 2004 blev der atter udført kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, hvor der blev fundet et frisk blodkoagel i tolvfingertarmen. På mistanke om hul (fistel) mellem legemspulsåren og tolvfingertarmen blev efter kikkertundersøgelsen overført til intensiv afdeling, hvorfra han den 16. juni 2004 blev flyttet tilbage til kirurgisk afdeling, da hans tilstand blev skønnet stabil.

Den 18. juni 2004 blev udført scintigrafi, der ikke viste tegn til pågående blødning. Den 20. juni 2004 kl. 22.00 besvimede efterfulgt af opkastning af blod ledsaget af umåleligt blodtryk. Der blev tilkaldt narkoselæge, der ankom kl. 22.10, og han blev overflyttet til intensiv afdeling. Han blev behandlet med blodtransfusioner. Han blev ukontaktbar og fik meget lav puls, og han fik hjertestop, der ikke reagerede på den medicinske behandling.

døde den 20. juni 2004 kl. 22.50.

Obduktionserklæring viste forbindelse (fistel) mellem legemspulsåren og tolvfingertarmen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at ikke modtog tilstrækkelige undersøgelser og behandling den 7. maj 2004, i forbindelse med, at han havde voldsomme mavesmerter og var besvimet.

Det er herved anført, at oplyste, at han havde en udposning på hovedpulsåren og gik til kontrol på Sygehus Y af denne grund.

2. at ikke modtog tilstrækkelige undersøgelser og behandling i forbindelse med, at han havde haft styrtblødninger og en udposning på hovedpulsåren.

Det er herved anført, at fik gentagne styrtblødninger i perioden. Han fik fjernet en polyp på tarmen og blev behandlet med mavesårsmedicin, men blødningerne fortsatte.

3. At ikke modtog korrekt behandling, da vagtlægen blev kontaktet den 13. juni 2004.

Det er herved anført, at vagtlægen blev kontaktet, da fik endnu en styrtblødning i hjemmet kl. 5.30. Vagtlægen henviste til praktiserende læge.

4. At den 13. juni 2004 ikke modtog korrekt behandling.

Det er anført, at tidligere på dagen havde haft 3 styrtblødninger, og at han burde være blevet overflyttet akut til Sygehus X.

5. At ikke modtog tilstrækkelig information under sit sygdomsforløb.

Det er herved anført, at ikke blev informeret tilstrækkelig om behandlingsforløb, undersøgelser og resultater heraf.

6. At der ikke er blevet ført tilstrækkelig journal over s sygdomsforløb.

Det er herved anført, at der ikke er ført optegnelser over de første 4 uger af s sygdomsforløb. Optegnelserne begynder den 4. juni 2004 selvom blev indlagt første gang 7. maj 2004.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

De læger i skadestuen, Sygehus X, der var involverede i behandlingen af den 7. maj 2004 har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at var kendt med asbestlunger og udvidelse af legemspulsåren i maven (aortaaneurisme).

blev den 7. maj 2004 kørt akut til skadestuen, Sygehus X, idet han havde fået et ildebefindende med stærke mavesmerter. Han ankom til skadestuen kl. 16.38 og blev straks tilset af læge C, der fandt ham vågen og klar med normal puls, blodtryk og iltindhold i blodet. Da var kendt med et aortaaneurisme, blev der foretaget en akut ultralydsskanning, der viste uændrede forhold fra tidligere.

Ifølge udtalelse af den 30. november 2004 fra ledende overlæge G konfererede læge C med vagthavende på karkirurgisk afdeling, der ikke fandt anledning til at modtage akut.

Ifølge journalen fik atter et ildebefindende og kvitterede frisk blod fra endetarmen i skadestuen. Læge C konfererede med bagvagten afdelingslæge D, der vurderede sammen med læge C, at han skulle blive overflyttet akut til kirurgisk afdeling, Sygehus X, på mistanke om iltmangel til tarmene, som årsag til blødningen fra endetarmen. Læge C ledsagede under overflytningen, og han blev afsluttet fra skadestuen kl. 22.00.

Det er nævnets vurdering, at således blev indlagt akut med et ildebefindende, men var relativt upåvirket ved ankomsten. Imidlertid fik han atter et ildebefindende med frisk blod fra endetarmen, og i løbet af knapt 5 ½ time blev han klinisk vurderet med akut ultralydsskanning. Der blev konfereret med karkirurgisk afdeling, og han blev overflyttet akut med lægeledsagelse til kirurgisk afdeling.

Det er på den baggrund nævnes vurdering, at de læger i skadestuen, der den 7. maj 2004 var involverede i behandlingen af iværksatte relevante undersøgelser og reagerede relevant på det ved undersøgelserne konstaterede, herunder skanning og kontakt til karkirurgerne.

Nævnet finder, at de læger i skadestuen, Sygehus X, der var involverede i behandlingen af den 7. maj 2004 har ikke handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

De læger på kirurgisk afdeling, Sygehus X, der var involverede i behandling af i perioden fra den 7. maj til den 4. juni 2004, har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at blødning fra mave-tarmkanalen (gastrointestinal blødning) er hyppig forekommende tilstand. Det kan være en langsomt udviklet tilstand, som præsenterer sig som blodmangel (anæmi), og det kan være en meget akut tilstand med voldsom blødning, som kan være livstruende (shock). Imellem disse yderpunkter findes alle grader. Blødningens sværhedsgrad bedømmes på patientens almene tilstand, som kan være fra upåvirket til en tilstand, hvor patienten er bleg, klam og svedende med blodtryksfald og hurtig puls, eventuel besvimelse og i denne situation ofte synlig blødning i forbindelse med opkastning eller afføring. Dette er en shocktilstand. De almindelige undersøgelser består i kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk, tolvfingertarm ved øvre blødninger (oesophagogastroduodenoskopi). Ved nedre blødninger kikkertundersøgelse af tyktarm og endetarm samt endetamskanalen (sigmoideoskopi, koloskopi og anoskopi). Er disse undersøgelser normale, kan der suppleres med kapselendoskopi (lille videokamera, som patienten sluger, der transmitterer billeder som bliver vurderet på computerskærm) som søger blødningskilder i tyndtarmen. Ved svære blødningstilfælde kan man med radioaktivt materiale sprøjtet ind i blodbanen (blødningsscintigrafi) og/eller røntgenkontrast undersøgelse af pulsårene (angiografi eller CT-angiografi) lokalisere en blødning, men det kræver, at der er en pågående blødning af en vis styrke på undersøgelsestidspunktet. Det er karakteristisk for gastrointestinale blødninger, at de er intermitterende og med mindre man finder en oplagt blødningskilde (eksempelvis blødende mavesår), kan det være overordentlig vanskeligt at lokalisere blødningskilden også ved svære blødninger.

Nævnet kan videre oplyse, at en fistel til tolvfingertarmen ved et ubehandlet aneurysme er ekstremt sjældent, mens tilstanden er kendt efter operation med indsyning af protese i legempulsåren.

Det fremgår af journalen den 7. maj 2004, at blev indlagt på kirurgisk afdeling, Sygehus X, efter at være vurderet på medicinsk modtagelse. Han blev indbragt på grund af smerter, besvimelse og lavt blodtryk. Lægerne vidste, at han havde fået påvist et aortaaneurysme, men at karkirurgerne afviste en sammenhæng. Da der kom blødning fra endetarmen, blev flyttet til kirurgisk afdeling.

I perioden fra den 7. til den 13. maj 2004 blev der ifølge journalen foretaget kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk, tolvfingertarm og hele tyktarmen. Eneste fund var udposninger på tarmen og en lille polyp, som blev brændt. Under indlæggelsen fik et yderligere blodtryksfald og fald i blodprocent. Der blev givet blodtransfusioner.

Da tilstanden blev opfattet som stabil blev ifølge journalen den 13. maj 2004 udskrevet. Men blev genindlagt den 21. maj 2004, idet han fortsat blødte fra endetarmen og var besvimet.

Det fremgår af journalen, at der under indlæggelsen indtil den 1. juni 2004 blev foretaget undersøgelser, herunder ultralydsskanning med henblik på aortaaneurysmet, for at finde blødningkilde i tyktarmen. Der blev atter konfereret med karkirurgerne, der fortsat ikke fandt en sammenhæng. Endelig blev der foretaget tyndtarmsundersøgelse med kontrast, som viste normale forhold.

Ifølge journalen den 28. maj 2004 blev der planlagt kapselundersøgelse ambulant. Herefter blev den 1. juni 2004 udskrevet med henblik på videre udredning.

Imidlertid havde den 3. juni 2004 atter afgang af rigelige store mængder med blod fra endetarmen og et besvimelsesanfald. På den baggrund blev kapselundersøgelsen fremskyndet.

Samme dag blev der ifølge journalen foretaget kapselundersøgelsen, der viste blod i tolvfingertarmen. blev herefter overflyttet til kirurgisk afdeling, Sygehus X, der varetager den øvre mavetarmkirurgi.

Samlet er det nævnets vurdering, at de læger på kirurgisk afdeling, Sygehus X, der var involverede i behandlingen af iværksatte relevante undersøgelser og reagerede relevant på det ved undersøgelserne konstaterede.

Nævnet finder herefter, at de læger på kirurgisk afdeling, Sygehus X, der var involverede i behandlingen af i perioden fra den 7. maj til den 4. juni 2004 ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Læge H har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 13. juni 2004 i lægevagten.

Læge I har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 13. juni 2004 ved sygebesøg.

Begrundelse

Ifølge klagen kontaktede lægevagten den 13. juni 2004 kl. 5.30 om morgenen på grund af blødning, men den visiterende læge henviste til at kontakte egen læge, når denne åbnede klokken 8.

Imidlertid fremgår det af journalen fra lægevagten, at kontaktede lægevagten henholdsvis kl. 14.40, der resulterede i et sygebesøg samme dag kl. 15.25.

Ifølge journalen talte visiterende vagtlæge H den 13. juni 2004 kl. 14.40 med , der oplyste, at han havde været indlagt til udredning for blødning fra endetarmen, at han var udskrevet tre dage tidligere, og at han nu atter kvitterede frisk blod fra endetarmen. havde ikke smerter og var ikke svimmel, og lægen visiterede herefter ham til at modtage et sygebesøg.

Det er nævnets vurdering, at læge H reagerede relevant på de oplysninger, han modtog fra og visiterede lægebesøg.

Nævnet finder, at læge H ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 13. juni 2004 i lægevagten.

Ifølge journalen den 13. juni 2004 kl. 15.25 modtog besøg af læge I, der konstaterede, at han havde haft fire friske blødninger fra endetarmen. Lægen fandt ikke, at han var akut påvirket, og der var normalt blodtryk.

På baggrund af s foreliggende sygehistorie og fornyede blødninger fandt læge I indikation for at indlægge ham på sygehus til undersøgelse og behandling.

Det er nævnets vurdering, at læge I iværksatte relevante undersøgelser og reagerede relevant ved at indlægge til videre undersøgelser på sygehus.

Nævnet finder, at læge I ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 13. juni 2004.

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt

De læger på kirurgisk afdeling, Sygehus X, der i perioden fra den 4. til den 20. juni 2004 var involverede i behandlingen af har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 4. juni 2006, at blev overflyttet fra kirurgisk afdeling, Sygehus X til kirurgisk afdeling, Sygehus X, idet der ved kapselundersøgelse var blevet lokaliseret en blødning ved tolvfingertarmen. Der blev iværksat et målrettet undersøgelsesprogram efter blødningskilde omkring tolvfingertarmen.

Der blev ifølge journalen den 4. juni 2004 gennemført en kikkertundersøgelse af tolvfingertarmen suppleret med CT-skanning, herunder undersøgelse af blodkar med specielt henblik på om blødningen kom fra aortaaneurysmet.

Ved konference den 16. juni 2004 blev resultaterne ifølge journalen forelagt karkirurgerne, der forsat ikke fandt anledning til yderligere.

Det fremgår af journalen den 17. og den 18. juni 2004, at igen havde blødningsepisoder. Den 20. juni 2004 havde han en voldsom episode, hvorefter afgik ved døden.

Det er nævnets vurdering, at de læger på kirurgisk afdeling, der var involverede i behandlingen af iværksatte relevante undersøgelser, herunder kikkertundersøgelser af tolvfingertarmen og en CT-skanning, og det er videre nævnets vurdering, at undersøgelserne var målrettede med særligt fokus på mulig fistel fra aneurysmet til tolvfingertarmen uden, at dette kunne påvises.

Nævnet finder herefter, at de læger på kirurgisk afdeling, Sygehus X, der var involverede i behandlingen af ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen den 18. juni 2004, at overlæge J af fik forevist et brev, som han havde modtaget fra overlæge B, medicinsk afdeling, Sygehus X, om, at han var henvist til karkirurgisk regi på Sygehus Z.

Det fremgår af overlæge B udtalelse af den 9. august 2006, at ikke var indlagt på medicinsk afdeling, men grunden til at hun blev involveret var, at han var blevet henvist af praktiserende læge til nærmere undersøgelse for forsnævring af karrene til tarmene (mesenteriel angina). Derfor blev der forud for den planlagte forundersøgelse den 10. juni 2004 foretaget en CT-skanning med fokus på karforholdene. Da denne skanning viste en forsnævring af karrene vurderede overlæge B, at skulle blive kirurgisk vurderet.

Videre fremgår det af overlæge B’s udtalelse, at da ikke mødte op til den planlagte forundersøgelse, valgte hun at henvise ham direkte til karkirurgisk afdeling, Sygehus Y, der bad om at viderehenvise til karkirurgisk afdeling, Sygehus Z, da man her havde overtaget behandlingen for denne lidelse.

Det fremgår af til sagen vedlagte breve, at overlæge B herefter informerede dels praktiserende læge, dels karkirurgisk afdeling, Sygehus Z, og dels , som på daværende tidspunkt var indlagt på kirurgisk afdeling.

Det er således nævnets vurdering, at overlæge B iværksatte relevante undersøgelser af , idet hun henviste til den rette afdeling, hvilket både og hans praktiserende læge blev informeret om.

Nævnet finder herefter, at overlæge B ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i juni 2006 på medicinsk afdeling, Sygehus X.

Nævnets afgørelse af 5. klagepunkt

Overlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin information af den 8. juni 2004 på kirurgisk afdeling, Sygehus X.

De læger på kirurgisk afdeling, Sygehus X, der var involverede i behandlingen af i perioden fra den 4. til den 20. juni 2004 har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af journalen i perioden fra den 4. til den 20. juni 2004, at var indlagt på kirurgisk afdeling, Sygehus X.

Ifølge klagen modtog ikke tilstrækkelig information om udredningen af blødning fra endetarmen, undersøgelserne og resultaterne heraf.

Det fremgår ikke af journalen for perioden fra den 4. til den 16. juni 2004, at modtog information om udredningen og behandlingsplanen.

Nævnet kan oplyse, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægeligt mere forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, skal der særligt oplyse herom.

Ifølge udtalelse fra overlæge af den 2. november 2006 fremgår imidlertid, at han informerede om hele forløbet, herunder vanskelighederne med at finde blødningskilden. Dette blev anført i sygeplejejournalen.

På den baggrund er det nævnets vurdering, at overlæge den 8. juni 2004 informerede tilstrækkeligt om resultatet på CT-skanningen og om den videre behandlingsplan.

Nævnet finder herefter, at overlæge ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af den 8. juni 2004 på kirurgisk afdeling, Sygehus X.

Det fremgår af journalen den 16. juni 2004, at og hans familie blev informeret om den videre behandlingsplan.

Videre fremgår det af journalen den 20. juni 2004, at s datter blev informeret om, at hendes far atter blødte og om, at der eventuelt ville blive foretaget operation.

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at i perioden fra den 16. til den 20. juni 2004 blev informeret tilstrækkeligt.

Nævnet finder, at de læger på kirurgisk afdeling, Sygehus X, der var involverede i behandlingen af gav ham tilstrækkelig information i perioden fra den 16. til den 20. juni 2005.

Nævnets afgørelse af 6. klagepunkt

De læger på kirurgisk afdeling, Sygehus X, der var involverede i behandlingen af i perioden fra den 7. maj til den 4. juni 2004, har ikke overtrådt lægelovens § 6.

De læger på kirurgisk afdeling, Sygehus X, der var involverede i behandlingen af , har ikke overtrådt lægelovens § 13 stk. 2 ved deres journalføring i perioden fra den 7. maj til den 4. juni 2004.

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at hospitalslægers journalføring har til opgave, at fungere som det nødvendige interne kommunikationsmiddel mellem det personale, der deltager i undersøgelse, behandling og pleje med det formål at sikre det bedst mulige grundlag for den diagnostiske proces og iværksættelsen af den adækvate behandling.

Nævnet kan oplyse, at det af Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 235 af 19. december 1996 om lægers pligt til at føre journal § 6 fremgår, at journalen blandt andet skal indeholde oplysninger om årsagen til patientkontakten, undersøgelsesresultater, diagnose og lægens skøn angående sygdommens art, den iværksatte behandling, ordinationer, information, aftaler om kontrol, indikation for undersøgelsen og konkret vejledning.

Det er nævnets vurdering, at der foretaget relevant journaloptegnelser over s sygehistorie, de undersøgelser der blev foretaget, resultaterne heraf samt over den løbende behandlingsplan lægerne havde lagt.

Videre fremgår det løbende af journalen, at og hans familie blev informeret om hvilke undersøgelser, der ville blive iværksat, resultatet på disse samt den videre plan,

Nævnet finder samlet, at de læger på kirurgisk afdeling, Sygehus X, der var involveret i behandlingen af ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres journalføring.

Videre finder nævnet, at de læger på kirurgisk afdeling, Sygehus X, der var involverede i behandlingen i perioden fra den 7. maj til den 4. juni 2004 af har givet løbende og tilstrækkelig information.