Klage over uforsvarlige overflytninger til andre sygehuse.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 5. januar 2005 på nefrologisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 5. januar 2005 på intensiv afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge C for hans behandling af <****> den 18. januar 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus Y, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 18. januar 2005 på nefrologisk afdeling, Sygehus Y, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere E for hans behandling af <****> den 11. februar 2005 på intensiv afdeling, Sygehus Z, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
blev indlagt på Sygehus Z den 26. december 2004 med påvirket almentilstand, og han blev overflyttet til sygehusets intensiv afdeling den 27. december 2004 under et billede af flere svigtende indre organer, herunder hjertekredsløbet. Der blev under ultralydsvejledning anlagt dræn til inficeret galdeblære. Der udvikledes udsættende nyrefunktion, og der blev iværksat assisteret vejrtrækning ved respirator. På grund af manglende udstyr på Sygehus Z og manglende kapacitet i s Amt blev der foretaget overflytning til intensiv afdeling, Sygehus X.

På Sygehus X blev der gennemført intensiv behandling med blandt andet antibiotika på grund af blodforgiftning, såkaldt hæmodialyse med rensning af stofskifteaffaldsprodukter i blodet på grund af nedsat/ophævet nyrefunktion.

s tilstand blev stabiliseret, og den 5. januar 2005 vurderede den intensive afdeling, at der var klar fremgang, og at var færdigbehandlet i intensivt regi, og han blev overflyttet til fortsat hæmodialysebehandling på Sygehus Y.

Overlæge A, dialyseafdelingen, Sygehus X, har erklæret sig enig i den intensive vurdering.

blev den 6. januar 2005 overflyttet fra Sygehus X til nefrologisk afdeling, Sygehus Y. Hans tilstand blev ved overflytningen vurderet som vejrtrækningsmæssigt og hjerte-karmæssigt stabil, og der blev gennemført fortsat hæmodialyse. Under denne behandling bedredes tilstanden, og nyrepåvirkningen aftog. Den påbegyndte fysioterapi og genoptræning blev fortsat.

Den 18. januar 2005 blev det vurderet, at den kliniske tilstand var stabil, og at kunne transporteres. Før overflytningen fandt afdelingslæge C, kirurgisk afdeling, at der ikke var noget til hinder for, at kunne tilbageflyttes til Sygehus Z med henblik på genoptræning. Med hensyn til s afløbne galdeblærebetændelse blev det foreslået at vurdere galdevejsproblematikken på kirurgisk afdeling på hjemstedssygehuset efter 3 måneder.

Der blev herefter foretaget overflytning fra Sygehus Y til Sygehus Z den 18. januar 2005 med henblik på genoptræning og efterfølgende mulig fjernelse af galdeblæren.

Den 22. januar 2005 fik vejrtrækningsproblemer og blev på ny overført til Sygehus Z, intensiv afdeling. Der udvikledes svære vejrtrækningsproblemer på grund af lungebetændelse, og der blev behov for respiratorbehandling.

I efterforløbet udvikledes fornyet påvirket nyrefunktion, og den 11. februar 2005 fandt man fornyet dialysebehandling påkrævet. blev overflyttet til Sygehus Æ, hvor der var mulighed for såvel dialysebehandling som intensiv behandling, herunder respiratorbehandling.

Efter overflytningen til Sygehus Æ var s tilstand noget vekslende med fortsat behov for respiratorbehandling, og hans evne til at kommunikere med omgivelserne blev fortløbende søgt vurderet og fundet svingende.

I april 2005 udviklede nedsat blodtryk og vigende urinproduktion samt tiltagende besværet vejrtrækning, og døden indtrådte den 12. april 2005.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At det var lægefagligt uforsvarligt, at blev overflyttet fra Sygehus X til Sygehus Y, idet hans tilstand var kritisk.

2. At det var lægefagligt uforsvarligt, at blev overflyttet fra Sygehus Y til Sygehus Z, idet hans tilstand var kritisk.

3. At det var lægefagligt uforsvarligt, at blev overflyttet fra Sygehus Z til Sygehus Æ, idet hans tilstand var kritisk.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Overlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 5. januar 2005 på nefrologisk afdeling, Sygehus X.

Overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 5. januar 2005 på intensiv afdeling, Sygehus X.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 29. december 2004, at blev indlagt på Sygehus Z på grund af høj feber den 26. december 2004. Dagen efter blev han overflyttet til intensivafsnittet på grund af såkaldt septisk chok (chok som følge af ”blodforgiftning”), som var udløst af betændelse i galdeblæren (cholecystitis). Der blev iværksat respiratorbehandling samt anden behandling af den alvorlige infektionssygdom. Tilstanden kompliceredes hurtigt af nyresvigt, hvorfor dialysebehandling var nødvendig.

Da intensivafdelingen på Sygehus Z på daværende tidspunkt ikke rådede over det nødvendige udstyr hertil, blev den 29. december 2004 overflyttet til intensivafdelingen, Sygehus X, da der ikke var plads på Sygehus Y.

Det fremgår af journalen den 31. december 2004, at tilstanden hurtigt blev stabiliseret, og at respiratorbehandlingen kunne afsluttes. s kredsløb var stabilt, og han kunne mobiliseres til stol. Dialysen forløb planmæssigt.

Det fremgår af journalen den 5. januar 2005, at ikke længere krævede intensiv terapi, og at det blev planlagt at flytte ham til nefrologisk (nyremedicinsk) afdeling på Sygehus X. Imidlertid ønskede de pårørende, at han blev tilbageflyttet til s Amt.

Det fremgår af journalen den 6. januar 2005, at blev flyttet til Sygehus Y, som varetager dialysebehandlingen i s Amt.

Det fremgår af journalen den 6. januar 2005 fra Sygehus Y, at ved ankomsten til intensivafsnittet var vågen og klar, varm og tør, BT (blodtryk) 129/65, puls 82, Sat. 99 % (iltmætningen i arterieblodet – normal). Hans tilstand var således fuldstændig stabil, og han kunne umiddelbart samme dag flyttes til nefrologisk stamafdeling.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at der ikke var noget i s medicinske tilstand, som gjorde det uforsvarligt at overflytte ham fra Sygehus X til Sygehus Y den 6. januar 2005.

Patientklagenævnet finder herefter, at overlæge A, nefrologisk afdeling, Sygehus X, og overlæge B, intensiv afdeling, Sygehus X, har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres overflyttelse af til Sygehus Y den 6. januar 2005.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt..
Afdelingslæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 18. januar 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus Y.

Overlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 18. januar 2005 på nefrologisk afdeling, Sygehus Y.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 14. januar 2005 fra nefrologisk afdeling, at blev vurderet som ikke længere at være dialysekrævende, hvorfor adgangsvejen (hæmodialysekateteret) kunne fjernes.

Det fremgår af journalen den 18. januar 2005, at afdelingslæge C, kirurgisk afdeling, ved tilsyn fandt, at s leverfunktion var ved at normaliseres. Ved undersøgelse af maven var denne uden ømhed. Afdelingslæge C fandt, at der alene resterede et genoptræningsforløb samt en senere revurdering af s galdevejslidelse.

Det er på denne baggrund nævnet vurdering, at der ikke var tegn på, at havde en akut behandlingskrævende kirurgisk lidelse, og at det ikke var uforsvarligt at overføre ham til anden kirurgisk afdeling med henblik på stillingtagen til senere operation med fjernelse af galdeblæren.

Det fremgår af journalen den 18. januar 2005, at var under genoptræning og kunne rejse og sætte sig fra forskellige højder, men at han indimellem var svagere, fordi det havde knebet med nattesøvnen.

Det fremgå videre af journalen samme dag (den 18. januar 2005), at der blev konstateret et blodtryk på 160/110, samt at s multiorgansvigt måtte anses for overstået, således var nyresvigtet ophørt, idet der senest var målt en kreatininclearance på 45 ml/minut, hvilket måtte vurderes som værende tilfredsstillende efter det akutte nyresvigt. Der blev derfor blot anbefalet kontrol af nyrefunktion en gang ugentligt.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge den 18. januar 2005 fandt det forsvarligt at foretage overflytning af til hjemsygehuset, det vil sige Sygehus Z, og at det senere komplicerede forløb på overflytningstidspunktet var uforudsigeligt.

Patientklagenævnet finder herefter, at afdelingslæge C og overlæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 18. januar 2005.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt.
Overlæge E har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 11. februar 2005 på intensiv afdeling, Sygehus Z

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 18. januar 2005, at efter afsluttet behandling på nefrologisk afdeling, Sygehus Y, blev tilbageflyttet til hjemsygehuset, Sygehus Z.

Det fremgår af journalen den 22. januar 2005, at der indtrådte en forværring af s tilstand, som nødvendiggjorde fornyet indlæggelse på intensivafsnittet, hvor man fandt, at han havde en svær lungebetændelse, som nødvendiggjorde respiratorbehandling.

Det fremgår af journalen den 11. februar 2005, at der igen tilstødte nyresvigt. Den nødvendige dialysebehandling heraf kunne ikke foretages på intensivafsnittet, Sygehus Z. Da der ikke var plads på Sygehus Y, blev der aftalt og effektueret overflytning til intensivafsnittet, Sygehus Æ, som kunne tilbyde dialysebehandling.

Det fremgår af indlæggelsesjournalen fra Sygehus Æ, at ved ankomsten til intensivafsnittet var vågen og klar, han var tilsluttet en respirator og havde normal iltmætning af arterieblodet. Kredsløbet var stabilt.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at der ikke var noget i s medicinske tilstand, som gjorde det uforsvarligt at flytte ham fra Sygehus Z til Sygehus Æ den 11. februar 2005 med henblik på iværksættelse af den nødvendige dialysebehandling.

Patientklagenævnet finder herefter, at overlæge E har handlet i overensstemmelse med normen for almindelige anerkendt faglig standard ved behandlingen af den 11. februar 2005,.