Klage over behandlingen ved fjernelse af fedtknude

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i kirurgi for hans journalføring af behandlingen af den 4. oktober 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 13, stk. 2.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i kirurgi for hans behandling af den 4. oktober 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0760424

Offentliggørelsesdato:

19. september 2007

Juridisk tema:

Journalføring

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i kirurgi <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> den 4. oktober 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i kirurgi <****> for hans behandling af <****> den 4. oktober 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


, der er udviklingshæmmmet, blev den 4. oktober 2005 kl. 14 opereret af speciallæge i ortopædkirurgi for en fedtdannelse (lipomdannelse) ved venstre lårs yderside. Han blev under ledsagelse af en vejleder informeret om operationen, herunder risiko for komplikationer som blødning og infektion.

Selve indgrebet var ukompliceret, med fjernelse af en velafgrænset kapseldækket fedtknude, der blev fjernet i et stykke. Der var ingen blødninger, og såret blev lukket med en resorberbar sutur i dybden, en Nylon sutur i huden. Herefter blev der anlagt en lille komprimerende forbinding til fjernelse døgnet efter, og der blev planlagt suturfjernelse hos egen læge 10. dage senere.

Cirka kl. 19.30 den 4. oktober 2005 på skadestuen, , konstaterede man en blodansamling med sivning fra operationsstedet. Operationsstedet blev åbnet, og alle overfladiske tråde blev fjernet. Der blev fjernet en større mængde koaguleret blod med skarpske. På den øverste øvre sårkant blev observeret en pulserende blødning. Pulsåren (arterien) blev syet efterfulgt af kompression med mere. blev instrueret i at aflaste og hæve benet.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At der ikke af speciallæge blev foretaget korrekt behandling i forbindelse med fjernelse af en fedtknude på venstre lår.

Det er herved anført, at der senere på operationsdagen sivede blod fra såret, og at skadestuen, , derfor blev kontaktet. Det er videre anført, at man på skadestuen stoppede blødningen, fjernede mere af knuden og foranledigede indvendig og udvendig syning af operationssåret.

Nævnets afgørelse af klagen


Speciallæge i kirurgi har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 ved sin journalføring af behandlingen af den 4. oktober 2005 i sin klinik.

Speciallæge i kirurgi har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 4. oktober 2005 i sin klinik.

Begrundelse


Det fremgår af journalen, at den 4. oktober 2005 blev opereret af speciallæge i ortopædkirurgi for en 4 cm i diameter stor flad fedtdannelse (lipomdannelse) ved venstre lårs yderside. Han blev forinden under ledsagelse af en vejleder informeret om operationen, ardannelse med mere.

Det fremgår af journalen, at indgrebet foregik i lokalbedøvelse, og at fedtknuden blev fjernet i et stykke. Der var ingen blødninger, og såret blev lukket med en resorberbar sutur i dybden, en Nylon sutur i huden. Herefter blev der anlagt en lille komprimerende forbinding til fjernelse døgnet efter, og der blev planlagt suturfjernelse hos egen læge 10 dage senere.

Nævnet har lagt til grund ud fra journalen, at fedtknuden i det aktuelle tilfælde målte 4 x 4 x 1½ cm, og at der var kapselbeklædning på noget af vævet.

Nævnet kan oplyse, at fedtknuden havde en størrelse, som tillod, at man fjernede den i speciallægepraksis.

Nævnet kan videre oplyse, at det ikke er usædvanligt, at der optræder blødninger i det efterladte hulrum efter fjernelse af fedtknuder.

Nævnet skal herunder samtidig bemærke, at det ikke af skadesedlen, , fremgår, at der skulle være fjernet yderligere væv. Det er i stedet noteret, at der blev fjernet en større blodansamling fra såret.

Speciallæge har anført i udtalelse af den 21. august 2006 til sagen, at der ved lokalanæstesien blev anvendt en infilitrationsanæstesi. Der blev anvendt Carbocain ½ % med adrenalin cirka 5 ml.

Nævnet kan oplyse, at den observerede pulserende blødning på skadestuen, , på det foreliggende må anses for betinget af, at der ved operationen blev anvendt lokalbedøvelse med adrenalin, hvorved der skete en sammentrækning af blodkarrene, som stoppede, når lokalbedøvelseseffekten ophørte. Dette er et ikke helt usædvanligt forløb og skyldes ikke fejl ved operationen, men må betegnes som hændeligt.

Det er ud fra disse samlede omstændigheder nævnets opfattelse, at fedtknuden blev fjernet efter sædvanlige retningslinier.

Nævnet finder på denne baggrund, at speciallæge i kirurgi ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling den 4. oktober 2005 i sin klinik.

Det fremgår imidlertid af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 846 af 13. oktober 2003 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) § 9, at der blandt andet skal foretages journalføring af ordination af lægemidler (navn, styrke, mængde, dosering og administrationsmåde).

Det fremgår af journalen, at speciallæge ikke foretog journalføring af den anvendte anæstesi.

Nævnet finder på denne baggrund, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 4. oktober 2005 i sin klinik.

Afgørelsen er truffet af et flertal. Nævnsmedlemmerne og har afgivet følgende mindretalsudtalelse:

og mener ikke, at der er grundlag for at kritisere speciallæge for hans journalføring af behandlingen af den 4. oktober 2005, da i partshøringssvar af 7. september 2006 angiver, at han har anvendt lokal anæstesi i henhold til standardinstruks.