Klage over tvangsfiksering med bælte og fodremme.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn <****> den 21. august 2006 om tvangsfiksering af <****> på psykiatrisk afdeling, Sygehus X.

Hændelsesforløb

er en 36-årig mand, der var kendt fra 12 tidligere indlæggelser under dels diagnosen skizo-affektiv og dels diagnosen paranoid skizofreni med affektive symptomer. Han har tidligere været tilknyttet et psykoseteam i de perioder, hvor han ikke var indlagt, men det har imidlertid ikke været muligt at opretholde nogen behandlingskontakt det sidste 1½ år forud for indlæggelsen.

Forud for den aktuelle indlæggelse opførte sig gennem længere tid særdeles truende overfor blandt andet sin mor. Aftenen inden indlæggelsen tvang han hende således til at tage bad med tøj på og efterfølgende til at skrive testamente. Han havde endvidere opført sig truende på biblioteket i , hvorfra politiet havde måttet bortvise ham.

Aktuelt blev indlagt på fareindikation på psykiatrisk afdeling, Sygehus X, den 11. juni 2006 kl. 13. Ved ankomsten var han svært psykotisk, opfarende, højtråbende og truede personalet med udtalelser som ”du skal dø”. Han var nogle gange ved at kamme over i gråd på grund af raseri og var præget af vrangforestillinger i form af megalomane forestillinger om sin herkomst.

Umiddelbart efter ankomsten blev det besluttet at bæltefiksere på grund af hans opkørthed. Han lagde sig, efter nogen motivation, selv i sengen. Han spyttede efterfølgende vand i ansigtet på et personalemedlem og kom med udtalelser om personalet som ”so” og ”sæk”, hvorfor det på grund af farlighed blev besluttet tillige at anlægge fodremme.

modtog kl. 13.30 beroligende medicin i form af tablet Stesolid og tablet Zyprexa, hvilket havde en god effekt. Han faldt således i søvn kort tid efter indtagelsen.

Den 12. juni 2006 om formiddagen var ved en samtale med overlægen fortsat agiteret og verbalt truende. Han havde talepres og megalomane forestillinger, og han var uforstående overfor indlæggelsen, samt at det var nødvendigt at behandle med antipsykotisk medicin. Han indvilligede dog modstræbende i at tage Zyprexa 40 mg per døgn. Det blev vurderet, at han fortsat var farlig, hvorfor fikseringen blev opretholdt.

Den 12. juni 2006 kl. 14 kunne fikseringen med fodremme ophøre, efter at havde haft god effekt af medicinen, og han var efterrettelig og overholdt de indgåede aftaler.

Samme dag kl. 20.10 kunne fikseringen med bælte endvidere ophøre.

Klagen

klagede over tvangsfikseringen til Det Psykiatriske Patientklagenævn .

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte afgørelsen af 21. august 2006 vedrørende tvangsfikseringen af .

Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte overlægens beslutning, hvorefter i perioden fra den 11. juni 2006 kl. 13 til den 12. juni 2006 kl. 20.10 var tvangsfikseret med bælte samt beslutningen om, at tvangsfikseringen var suppleret med remme fra den 11. juni 2006 kl. 13 til den 12. juni kl. 14.

Nævnet fandt det godtgjort, at tvangsfiksering af i den omhandlende periode var nødvendig for at afværge, at han udsatte sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred, jf. lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien § 14, stk. 2, nr. 1.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på sagens oplysninger om s psykotiske, svært agiterede og råbende og truende tilstand i tvangsfikseringsperioden.

Nævnet lagde herudover vægt på det oplyste om s meget truende og voldelige adfærd forud for tvangsindlæggelsen den 11. juni 2006 – herunder det oplyste om hans voldelige og truende opførsel natten forud for indlæggelsesdagen.

Endelig blev det tillagt vægt, at ved ankomsten til afdelingen var svært udadreagerende, både fysisk og verbalt, overfor både personale og medpatienter.

Afgørelse af anken vedrørende tvangsfikseringen den 11. juni 2006 kl. 13 til den 12. juni kl. 20.10.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer afgørelsen af 21. august 2006 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn om tvangsfikseringen af på psykiatrisk afdeling, Sygehus X.

Begrundelse

Det er Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse, at der på baggrund af sagens akter ikke er grundlag for at antage, at var udadreagerende i et sådant omfang, at det nødvendiggjorde, at han blev tvangsfikseret.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder på denne baggrund, at det ikke er dokumenteret i et sådan omfang, at det kan lægges til grund, at selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn skal bemærke, at fiksering med handsker samt fod- og håndremme forudsætter, at fiksering med bælte ikke skønnes tilstrækkelig.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan i forlængelse heraf oplyse, at det er nævnets praksis, at der skal foreligge særlige omstændigheder, førend bæltefiksering suppleret med handsker eller fod- og håndremme kan accepteres. Således kan kombinationen af et løst bælte og en fodrem, i for eksempel de tilfælde hvor patienten er meget tynd, være mindre indgribende end et stramt anlagt bælte.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn den 21. august 2006.