Klage over tvangsmedicinering med depotmedicin

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn <****> den 18. oktober 2006 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 6. oktober 2006 på psykiatrisk afdeling <****>.

Hændelsesforløb

En 43-årig mand var første gang indlagt på psykiatrisk afdeling i 1994-1995, hvor han fik stillet diagnose paranoid skizofren. Han har siden været indlagt 12 gange, senest med udskrivelse i april 2006 efter 6½ måneds indlæggelse. Hver indlæggelse har skyldtes medicinsvigt, idet han ikke har ønsket at indgå i en behandlingsalliance.

Forud for den aktuelle indlæggelse var den 22. august 2006 hos sin egen læge, idet han ønskede at få behandlet kryb, der kom gennem hans arm. Han mente, at han havde 25 børn, som alle var bortført, samt at kongehuset og regeringen chikanerede ham.

Aktuelt blev indlagt den 25. september 2006 på behandlingsindikation, efter at han havde optrådt truende overfor sin praktiserende læge. Han var anspændt, forpint, råbende og uden sygdomsindsigt. Han var desuden paranoid, havde produktive symptomer og mente, at der var fluer, der var kommet ind i kroppen for at komme ud gennem lysken. Han mente tillige, at der var kommet en hvid anakondaslange, edderkopper og andet kryb ind gennem hans brevsprække, fordi han havde overhørt en samtale mellem to piger på et værtshus. Han afviste at lade sig behandle medicinsk.

Under indlæggelsen var verbal aggressiv samt opfarende, og den formelle og emotionelle kontakt med ham var svært læderet. Han var fortsat uden sygdomsindsigt og havde megalomane og paranoide forestillinger. Kontakten var helt på hans præmisser og præget af privat logik.

Det fremgår af behandlingsplanen fra den 26. september 2006, at dagligt skulle søges motiveret for behandling primært med Risperdal depot, alternativt for tablet Risperdal.

Det fremgår af overlægens erklæring til Det Psykiatriske Patientklagenævn, at der i begyndelsen ville være behov for depotbehandling kombineret med behandling med tablet.

Den 6. oktober 2006 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med injektion Risperdal depot op til 75 mg hver 14. dag, alternativt tablet Risperdal op til 8 mg dagligt.

Klagen

klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse
Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte ved afgørelse af 18. oktober 2006 beslutningen om tvangsmedicinering af .

Det Psykiatriske Patientklagenævn fandt det godtgjort, at undladelse af behandling ville være uforsvarlig, fordi udsigten til at ville blive helbredt eller få en betydelig og afgørende bedring af sin tilstand ellers ville blive væsentlig forringet.

Den trufne afgørelse om tvangsbehandling fandtes tillige at opfylde kravet om mindst indgribende foranstaltning, idet i 11 dage forud for, at beslutningen om tvangsbehandling blev truffet, blev forsøgt motiveret for frivillig medicinsk behandling med Risperdal. Nævnet lagde herudover vægt på, at han tidligere havde modtaget antipsykotisk medicin med god effekt på hans tilstand, samt at yderligere forsøg på motivation ikke kunne forventes at få til frivilligt at tage den ordinerede medicin.

Nævnet fandt ud fra en helt konkret vurdering, at behandling med Risperdal i depotform opfyldte kravet om mindst indgribende behandlingsform.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på s langvarige sygdomsforløb med gentagne indlæggelser, på at det aldrig havde været muligt at bibringe ham sygdomsindsigt, samt at han gentagne gange var ophørt med behandling med antipsykotisk medicin efter udskrivelse.

Det Psykiatriske Patientklagenævn lagde endvidere vægt på, at tidligere havde været velbehandlet med Risperdal i depotform, samt at han havde en udtalt modstand mod medicin, hvorfor daglig tvangsbehandling med tablet eller injektion ikke fandtes at være hensigtsmæssig, idet dette efter den lægelige vurdering ville være angstprovokerende for ham og formentlig forbundet med daglig fysisk magtanvendelse.

Endvidere fandt nævnet, at den ordinerede behandling opfyldte kravet om anvendelse af et afprøvet lægemiddel i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 18. oktober 2006 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn om tvangsmedicinering af på psykiatrisk afdeling .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af vrangforestillinger, at han var forpint og uden sygdomsindsigt.

For så vidt angår motivation af for frivillig behandling, så fremgår det af hans partshøringssvar, at han kun blev forsøgt motiveret for medicinen et par gange.

Det fremgår af sygeplejejournalen, at blev motiveret den 28., 29. og 30. september og den 2. oktober 2006.

Overlægen har i sit partshøringssvar anført, at der skete daglig motivation af , hvilket er dokumenteret i medicinskemaet, hvoraf det fremgår, at medicinen dagligt blev tilbudt , men at han ikke ville tage den.

For så vidt angår valg af præparat, fremgår der intet herom i de daglige notater i journalen, førend den 6. oktober 2006.

Imidlertid fremgår det af behandlingsplanen fra den 26. september 2006, at skulle motiveres for behandling med Risperdal depot, alternativt tablet Risperdal.

Samme dag noterede overlægen på medicinskemaet, at der skulle motiveres for injektion Risperdal depot, alternativt tablet Risperdal.

Af sygeplejejournalen den 26. september 2006 fremgår det, at skulle motiveres for behandling med Risperdal hver dag.

Endelig fremgår det af overlægens partshøringssvar af 6. februar 2007, at der blev motiveret for behandling med depot Risperdal, alternativt tablet Risperdal.

Nævnet har på denne baggrund lagt til grund, at blev motiveret for primær behandling med depot Risperdal, alternativt behandling med tablet Risperdal.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder således på baggrund af sagens akter, at tvangsbehandlingen med depotmedicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem 11 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det følger af bekendtgørelse nr. 1404 af 14. december 2004, om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger § 5, at depotpræparater i videst muligt omfang bør undgås og ikke må være begyndelsesbehandling ved tvangsmedicinering af patienter, hvis reaktion på behandlingen, man ikke kender.

Videre kan Sundhedsvæsenets Patientklagenævn oplyse, at mindste middels princippet indebærer, at tvangsbehandling med injektion som udgangspunkt må betragtes som et mere indgribende middel end peroral behandling. Det er nævnets praksis, at behandling med depotmedicin som udgangspunkt anses for den mest indgribende behandlingsform, hvorfor der skal være særlige grunde til stede for at vælge denne behandlingsform.

Det fremgår af afgørelsen fra Det Psykiatriske Patientklagenævn, at tidligere har været velbehandlet med Risperdal i depotform, at han har en udtalt modstand mod medicin, samt at daglig tvangsbehandling formodentlig vil være angstprovokerende for ham og forbundet med daglig fysisk magtanvendelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder ud fra en konkret vurdering, at Risperdal i depotform opfyldte kravet om mindst indgribende behandlingsform på det tidspunkt, hvor beslutningen om tvangsbehandling blev truffet. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at i forbindelse med størstedelen af de foregående 12 indlæggelser har været indlagt på psykiatrisk afdeling , og at man her havde et særdeles godt kendskab til og behandlingen af ham, herunder behandlingen med Risperdal depot. Videre har nævnet lagt vægt på, at han tidligere har modtaget behandling med Risperdal depot med god effekt på tilstanden.

Nævnet finder således, at behandling med depot i det konkrete tilfælde var i overensstemmelse med mindste middels princippet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Risperdal er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom de besluttede doseringer er almindelige.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn .