Klage over ukorrekt behandling af hundebid og manglende røntgenundersøgelse.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hans behandling af <****> i perioden fra den 28. oktober til den 8. november 2004, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> den 10. oktober 2004 på Lægevagten, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge C for hans behandling af <****> den 12. oktober 2004 i Lægevagten, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
blev den 10. oktober 2004 bidt af en hund i højre lillefinger og på benet.

henvendte sig til Lægevagten, og hun blev undersøgt af lægevagt B på skadestuen, Sygehus X. Han fandt flere små sår efter biddet og behandlede sårene med steril afvaskning og forbinding, og satte hende i behandling med penicillin (tabletter Dicillin 500mg x 3 daglig). Han tilrådede ro og elevation af fingeren samt skift af forbindingen hos egen læge to dage senere. Der blev ikke foretaget røntgenundersøgelse af fingeren.

Da s praktiserende læge havde ferie, henvendte hun sig til Lægevagten i den 12. oktober 2004 om eftermiddagen og blev behandlet af vagtlæge C.

Læge C fandt såret lidt urent og rensede det med hospitalssprit og anlagde derefter forbinding (bactigras-sterilforbinding-fingertut) og forsatte den antibiotiske behandling samt henviste hende til skiftning af forbindingen to dage senere. Der blev ikke taget røntgenbillede af fingeren.

forsatte med ti dages antibiotikabehandling, men henvendte sig først til sin egen læge, A den 28. oktober 2004. Han fandt ved sin første undersøgelse, at fingeren var hævet med nedsat bevægelighed i fingerens led og valgte at behandle såret konservativt i form af daglige skiftninger indtil den 8. november 2004, hvor fingeren var blevet øm, og der kunne udtrykkes pus ovenfor sårskorpen.

Praktiserende læge A bestilte den 8. november 2004 en røntgenundersøgelse af fingeren på mistanke om, at der var kommet betændelse i knoglen (ostit, benedder). Den 11. november 2004 var huden på lillefingerens yderstykke blevet skinnende og rød, hvorfor han genoptog behandlingen med penicillin (Dicillin).

Røntgenundersøgelsen blev foretaget den 15. november 2004 og viste, at der var tale om knoglebetændelse med destruktion af den yderste del af højre lillefingers mellemstykke, og via skadestuen, Sygehus X, blev overført til behandling på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus Y. Her foretog lægerne et kirurgisk indgreb, hvor de fjernede det betændte knogle og gjorde det yderste led stift. Man behandlede derefter med antibiotika i tre måneder.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At ikke blev behandlet korrekt på skadestuen, Sygehus X.

Det er herved anført, at hun var blevet bidt i en finger af en hund, men at hun den 10. oktober 2004 blot blev sendt hjem med en forbinding og en mild penicillin uden at komme til røntgenundersøgelse, selv om fingeren tydeligt ikke sad, som den skulle. Det er videre anført, at den 12. oktober 2004 igen blev undersøgt på skadestuen, hvor man kun skiftede forbindingen og bad hende søge egen læge, når denne kom tilbage fra ferie.

2. At praktiserende læge A først efter en måned fandt grundlag for foretagelse af en røntgenundersøgelse.

Det er anført, at der allerede ved første konsultation sprøjtede betændelse ud af fingeren, da forbindingen blev fjernet. Det er videre anført, at en røntgenundersøgelse en måned senere viste et knust led i fingeren og såkaldt benæder, hvorfor blev opereret samme dag og blev indlagt i to uger, hvor hun i drop fik stærk penicillin flere gange om dagen.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Vagtlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 10. oktober 2004 på Lægevagten, .

Vagtlæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 12. oktober 2004 i Lægevagten, .

Begrundelse
Det fremgår af journalen, at den 10. oktober 2004 blev bidt af en hund i højre lillefinger. blev i Lægevagten, , undersøgt af vagtlæge B, der fandt, at såret på 5. finger var et uregelmæssigt knusningssår (let lassereret).

Det fremgår af journalen, at såret blev behandlet med vask, og at der blev ordineret Dicillin kapsler (penicillilnpræparat, der specialet anvendes imod infektion med stafylokokker)

Der er ikke journalført undersøgelse vedrørende sener og led, men det fremgår af vagtlæge Bs udtalelse til sagen, at han altid råder patienter med læsioner til kontrol 2 dage efter, og han har desuden oplyst, at fingeren ved undersøgelsen den 10. oktober 2004 ikke sad skævt, og at der ikke var mistanke om sene eller ledlæsioner, og at der var normal bevægelighed.

Patientklagenævnet kan oplyse, at ved sårlæsioner på fingre, herunder også bidsår, er den almindeligt anvendte førstebehandling steril afvaskning, undersøgelse for sene og nervelæsioner samt vurdering af om der foreligger knoglebrud. Ved mistanke om knoglebrud henvises til røntgenundersøgelse. I det beskrevne hændelsesforløb har vagtlæge B beskrevet et uregelmæssigt eller flosset knusningssår (let lacereret) uden tegn til sene eller nervelæsioner og uden tegn til knoglebrud.

Den sidste del af undersøgelsen er ikke noteret i journalnotatet, men disse undersøgelser er så selvfølgelige og enkle, at nævnet finder det rimeligt at tage vagtlæge Bs supplerende udtalelser til efterretning.

Det er ud fra overstående nævnets opfattelse, at vagtlæge B iværksatte en relevant behandling med steril afvaskning og forbinding samt ordination af et almindelig anvendt penicillinpræparat der specielt er egnet til infektion med stafylokokker. Vagtlæge B har yderligere tilrådet patienten kontrolundersøgelse efter to dage, en undersøgelse der almindeligvis tilrådes for at vurdere eventuel infektion i såret.

Nævnet finder på denne baggrund, at vagtlæge B ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 10. oktober 2004.

I journalen er videre noteret, at der i Lægevagten fandt forbindingsskift sted den 12. oktober 2004, hvor vagtlæge C undersøgte og observerede, at såret var lidt snasket. Såret blev renset, hvorefter der blev lagt ny forbinding og anbefalet forbindingsskift ved egen læge to dage senere.

Nævnet har ud fra ovenstående lagt til grund, at den 12. oktober 2004 var tale om en henvendelse vedrørende forbindingsskift.

Nævnet er ud fra disse omstændigheder af den opfattelse, at det var forsvarligt, at vagtlæge C henviste til egen læge to dage senere. Han kan i øvrigt ikke bebrejdes for at henvendelse først skete den 28. oktober 2004.

Nævnet finder således, at vagtlæge C ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 12. oktober 2004 i Lægevagten, .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Praktiserende læge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 28. oktober til den 8. november 2004.

Begrundelse
Det følger af journalen den 28. oktober 2004, at først denne dag henvendte sig til læge A. Læge A konstaterede, at såret endnu ikke var helet, og at fingeren var meget hævet uden særlig bevægelighed. Han valgte at behandle såret konservativt i form af daglige skiftninger indtil den 8. november 2004, hvor fingeren var blevet øm, og der kunne udtrykkes pus ovenfor sårskorpen.

Det er noteret i journalen, at læge A den 8. november 2004 bestilte en røntgenundersøgelse af fingeren, idet han havde mistanke om, at der var kommet betændelse i knoglen (ostit, benedder). Den 11. november 2004 var huden på lillefingerens yderstykke blevet skinnende og rød, hvorfor han genoptog behandlingen med penicillin (Dicillin).

Røntgenundersøgelsen blev foretaget den 15. november 2004 og viste, at der var tale om knoglebetændelse med destruktion af den yderste del af højre lillefingers mellemstykke.

Da et dyrebid overføres med betydelig kraft, bør bid på hænder og fødder, som ovennævnte, på ringe foranledning supplerende undersøges med røntgenundersøgelse, og det er nævnets opfattelse, at der den 28. oktober 2004 burde have været foranlediget røntgenundersøgelse uden unødig forsinkelse, da fingeren var meget hævet uden bevægelighed.

Nævnet finder på dette grundlag, at praktiserende læge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 28. oktober til den 8. november 2004.