Klage over mangelfuld behandling i skadestuen af slimsækbetændelse på albue

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 10. januar 2006 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 9. januar 2006 henvendte sig på skadestuen, , på grund af rødme, hævelse og smerter svarende til venstre albue. Der blev iværksat penicillinbehandling på mistanke om betændelse.

Den 10. januar 2006 blev på ny undersøgt på skadestuen, . Reservelæge ordinerede fortsat behandling med antibiotika samt anlæggelse af en højvinklet gipsskinne med henblik på at immobilisere armen. Der blev desuden planlagt kontrol efter en uge.

Ved kontrolundersøgelse den 16. januar 2006 var ’s tilstand forværret, hvorfor hun blev indlagt til operativ behandling af slimsækbetændelse på venstre albue. Et senere mikrobiologisk svar viste, at antibiotikabehandlingen havde været virkningsløs på grund af resistens.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling, da hun på opfordring af sin praktiserende læge henvendte sig på grund af infektion i en talgknop på venstre albue, idet hun blot fik lagt armen i gips.

Det er herved anført, at s praktiserende læge havde vurderet, at der var tale om en stafylokokinfektion, som det var nødvendigt at operere. Videre er det anført, at hun først 9 dage senere blev opereret, hvilket medførte et længerevarende sygdomsforløb. Herudover er det anført, at det er uvist, om hun vil få fuld førlighed i armen.

Det er endvidere anført, at den undersøgende læge havde svært ved at kommunikere med , selvom hun forsøgte sig på både dansk og engelsk

Nævnets afgørelse af klagen
Reservelæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 10. januar 2006 på skadestuen, .

Begrundelse
Den 9. januar 2006 henvendte sig på skadestuen, , på grund af rødme, hævelse og smerter svarende til venstre albue. På mistanke om betændelse blev hun sat i penicillinbehandling (Dicillin 1 g, tre gange dagligt i syv dage), og hun fik besked om at henvende sig til den praktiserende læge ved manglende bedring.

Den 10. januar 2006 henvendte sig til den praktiserende læge, som henviste hende til skadestuen, , med henblik på operativ behandling.

På skadestuen blev ifølge journalen undersøgt af reservelæge , som ved sin undersøgelse fandt et 5 x 5 cm stort rødt område over albuebenet (olecranon), samt i centrum et 2 x 2 cm stort område med ansamling af væske (fluktuation).

Det fremgår endvidere af journalen, at reservelæge konstaterede en lille gul prik i centrum samt rødme nedad på underarmen og direkte ømhed på albueknoglen. Han vurderede, at det drejede sig om en irritation i slimsækken (bursit), som muligvis var med betændelse (inficeret). Der blev ordineret fortsat behandling med penicillin (Diclosil) samt anlæggelse af en højvinklet gipsskinne med henblik på immobilisation af armen. Endelig fik en tid i ortopædkirurgisk ambulatorium en uge efter til klinisk kontrol samt besked om at henvende sig på skadestuen i tilfælde af feber.

Reservelæge har anført i sin udtalelse til sagen, at befandt sig tidligt i sit sygdomsforløb med debut dagen før, at hun var upåvirket, samt at der var gået mindre end 24 timer efter påbegyndt antibiotikabehandling, og at han på denne baggrund valgte at fortsætte den konservative behandling suppleret med gipsskinne og tid til klinisk kontrol en uge efter.

Reservelæge har desuden anført, at han ikke havde nogen problemer med at forstå, hvad sagde til ham. Det var således hans vurdering, at hun troede, at han ikke forstod hende, fordi han iværksatte en anden behandling end den, som hun havde forventet, at der ville blive iværksat.

Nævnet kan oplyse, at rødme angiver tegn på betændelse i huden, samt at fluktuation angiver underliggende og dybere ansamling af betændelsesvæske.

Videre kan nævnet oplyse, at fundet af en lille gul prik skal henlede undersøgerens opmærksomhed på mistanken om snarlig perforation af den underliggende byld, idet det er tegn på dybere infektion, som yderst sjældent responderer på antibiotisk behandling og immobiliserende skinnebehandling.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge s kliniske vurdering af var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet den kliniske undersøgelse burde have givet ham mistanke om en underliggende operationskrævende byld.

Det er nævnets opfattelse, at man i tilfælde, hvor man finder de aktuelle kliniske tegn, bør afholde tætte kliniske kontroller. Dersom den undersøgende læge er usikker på diagnosen bør andre diagnostiske redskaber tages i brug, eksempelvis måling af infektionstal, der kan afspejle uspecifik betændelse, og ultralydsscanning til påvisning af væskeansamling i slimsækken omkring albuebenet.

Nævnet finder herefter, at den behandling, som modtog af reservelæge den 10. januar 2006 på skadestuen, , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.