Klage over manglende information i forbindelse med operation samt behandling

HændelsesforløbDen 16. december 2004 henvendte sig akut hos ...

Sagsnummer:

0761515

Offentliggørelsesdato:

20. maj 2007

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger, Mavetarmsygdomme, kirurgiske (kirurgisk gastroenterologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Hændelsesforløb Den 16. december 2004 henvendte <****> sig akut hos <****>...

Hændelsesforløb
Den 16. december 2004 henvendte sig akut hos , hvor han blev undersøgt af praktiserende læge B, som havde akutvagt. oplyste, at han igennem tre uger havde haft diffuse mavesmerter og afføring varierende mellem tynd og hård konsistens. Læge B fandt, at der var tale om irritabel tyktarm.

henvendte sig i vagtlægekonsultationen samme dag med de samme symptomer fra mave-/tarmsystemet, og efter undersøgelse i vagtlægekonsultationen blev han anbefalet at kontakte egen læge igen.

Den 17. december 2004 kontaktede igen læge B og oplyste, at vagtlægen havde anbefalet indlæggelse. Da den kliniske tilstand ikke havde ændret sig, fandt læge B ikke indikation for en indlæggelse, men anbefalede fornyet kontakt til lægehuset, hvis maven ikke blev bedre.

Den 17. december 2004 blev indlagt på medicinsk afdeling, Sygehus X.

På morgenkonference den 22. december 2004 blev aftalt forsøg på anlæggelse af aflastende passage af forsnævringen i tyktarmen med efterfølgende operation. Samme dag forsøgte afdelingslæge A fornyet undersøgelse af tarmen ved en koloskopi, men det var ikke teknisk muligt at passere forsnævringen i tyktarmen.

Afdelingslæge A orienterede om, at det på grund af tarmslyng var nødvendigt med akut operation og anlæggelse af stomi, og operationen blev gennemført.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling af læge B hos den 17. december 2004 i forbindelse med mavesmerter.

Det er herved anført, at læge B på trods af vagtlægens råd afslog at indlægge .

2. At ikke modtog tilstrækkelig information forud for en operation den 22. december 2004 på Sygehus X.

Det er herved anført, at fik indopereret et rør i penis samt fik stomi uden at være blevet informeret om det før operationen.

3. At ikke modtog en korrekt behandling den 22. december 2004 på Sygehus X, idet hans urinrør blev klippet over.


Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Praktiserende læge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 16. og den 17. december 2004 i sin klinik.

Begrundelse
Det fremgår af journalen, at henvendte sig den 16. december 2004 til læge B, fordi han i tre uger havde haft skiftende afføringsmønster og diffuse mavesmerter.

Det fremgår af journalen, at i september 2003 havde været indlagt med lignende symptomer fra mave-/tarmsystemet, og at en undersøgelse af tyktarmen (koloskopi) den 19. november 2003 havde vist flere udposninger på tarmen (divertikler), men ingen tegn på forsnævring eller rumopfyldende processer. Der forelå desuden oplysninger om, at havde et alkoholforbrug, samt at blodprøver september 2003 havde vist leverpåvirkning, formentlig som følge af alkoholforbruget.

Det fremgår af journalen, at læge B ved den kliniske undersøgelse af den 16. december 2004 fandt, at ikke var akut påvirket, herunder uden tegn på fysisk eller psykisk abstinens samt uden tegn på væskemangel.

Ved undersøgelse af bugen fandtes denne ifølge journalen overalt blød og noget oppustet, men uden mistanke om udfyldning. Bugen var ikke øm, og tarmlydene var normale. Læge B havde på dette tidspunkt ikke mistanke om tarmslyng, hverken på grundlag af sygehistorien eller ved den objektive undersøgelse, men fandt, at der formentlig var tale om en irritabel tyktarm.

Læge B fandt derfor ifølge journalen ikke indikation for akut indlæggelse, men anbefalede kostomlægning, ophør med alkohol samt laboratorieprøver med henblik på at vurdere behovet for en fornyet undersøgelse af mave-/tarmsystemet.

Det fremgår endvidere af journalen, at læge B orienterede om at kontakte lægehuset igen ved ændring eller forværring af tilstanden.

Det fremgår af læge Bs udtalelse, at det var hendes opfattelse, at forstod den givne information, og at han var enig i den lagte plan.

Det fremgår videre af journalen, at den følgende dag henvendte sig telefonisk, idet han aftenen forinden havde henvendt sig i lægevagten. Ifølge notatet fra lægevagten fandt den undersøgende vagtlæge s tilstand forenelig med irritabel tyktarm (colon irritabile) og henviste ham til at kontakte egen læge igen for eventuel udredning.

Det fremgår ikke af vagtlægenotatet, at der skulle være blevet anbefalet indlæggelse.

Læge B konkluderede, at der ikke forelå nye omstændigheder og anbefalede fornyet kontakt ved manglende bedring. Læge B konkluderede, at s uhensigtsmæssige alkoholindtagelse kunne bidrage til symptomerne.

Nævnet finder, at der er journalmæssig dokumentation for, at læge B den 16. og 17. december 2004 foretog relevant objektiv undersøgelse samt overvejelser vedrørende s tilstand, der på tidspunktet for undersøgelsen ikke var således, at akut indlæggelse var påkrævet.

Det er nævnets opfattelse, at akut indlæggelse i forbindelse med mavesmerter som udgangspunkt er påkrævet, såfremt der er tegn på akut operationskrævende sygdom. Sådanne kan være blindtarmsbetændelse og tarmslyng, eventuelt hul på tarm eller mavesæk. I alle tilfælde vil symptomerne være alarmerende, og der vil være betydelig påvirket almen tilstand.

Nævnet finder, at det forhold, at der efterfølgende skete en forværring i tilstanden, ikke er ensbetydende med, at de vurderinger, som læge B foretog de pågældende datoer var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder således, at læge B har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. og den 17. december 2004.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Afdelingslæge A har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7 ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 22. december 2004 på kirurgisk afdeling, Sygehus X.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 22. december 2004 uden tidsangivelse, at der på en morgenkonference blev truffet beslutning om, at skulle have indlagt et rør i tyktarmen (en colonstent) til aflastning og derefter planlagt operation.

Det fremgår af udtalelse fra overlæge C, at faglige beslutninger vedrørende operation truffet ved konference viderebringes til patienten ved stuegang eller af operatøren forud for det operative indgreb med henblik på information, drøftelse og indhentelse af informeret samtykke.

Det fremgår af det næste notat i journalen den 22. december 2004, at befandt sig på operationsstuen kl. 11.20, og nævnet har derfor lagt til grund, at der ikke var gået stuegang hos , forinden at han blev kørt til operation, idet der ikke er noget notat herom.

Det er nævnets opfattelse, at det før en operation på venstre tyktarmshalvdel altid skal sikres, at patienten er orienteret om, at en stomi kan blive en nødvendighed. Dette gælder også, hvis man planlægger at oplægge en stent i tyktarmen for at aflaste tarmen før et planlagt indgreb. Man skal sikre sig, at patienten har forstået dette, og at beskeden ikke gives til en patient under indflydelse af medicin.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at ved tyktarmstarmslyng, hvor der skal forsøges anlagt stent, skal patienten orienteres om risiko for akut operation, for hvis forsøget med at indsætte en stent mislykkes, har man blæst så meget luft op i forbindelse med kikkertundersøgelsen, at tarmslyngs-tilstanden umiddelbart skal aflastes med operation.

Det fremgår ikke af journalen eller af udtalelserne til sagen, at der blev givet information til om risikoen for anlæggelse af en stomi eller akut operation, forinden han blev kørt til operation kl. 11.20.

Nævnet finder på den baggrund, at afdelingslæge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved ikke at informere om risikoen for anlæggelse af en stomi forud for foretagelse af koloskopien og om risikoen for akut operation.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at det i s tilfælde var planlagt indsættelse af en stent, men som det udviklede sig, måtte fremgangsmåden ændres. Denne besked blev givet umiddelbart efter koloskopien og lige før operationen, hvor var under påvirkning af bedøvelsesmiddel (sedationsmiddel).

Nævnet finder, at den måde og det tidspunkt, som afdelingslæge A gav denne besked på, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afdelingslæge A har således handlet i strid med lov om patienters retsstilling ved sin indhentelse af informeret samtykke fra og for sin information til under operation den 22. december 2004 på kirurgisk afdeling, Sygehus X.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt
Afdelingslæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin operative behandling af den 22. december 2004 på kirurgisk afdeling, Sygehus X.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 22. december 2004, at afdelingslæge A opererede kl. 11.21 og fandt, at tyktarmen var svært udvidet ned til overgangen mellem tyktarm og endetarm, hvor der var en tumor (proces), som sad fast på venstre bækkenvæg. Under operationen, hvorunder denne tumor blev fridissekeret fra omgivelserne, blev urinlederen (ureter) læderet, hvorfor en tilkaldt speciallæge fra urologisk afdeling foretog sammensyning af læsionen på urinlederen. Som et led i behandlingen af læsionen af urinlederen blev anlagt et kateter fra urinblære til nyrebækken. Forsnævringen på tyktarmen blev opereret (ad modum Hartmann), og der blev foretaget stomi af tyktarmen.

Nævnet kan oplyse, at overskæringer af urinledere sker i under 1 % af tilfældene ved operation på overgangen mellem tyk- og endetarm (det S-formede tyktarmsstykke). Risikoen for, at der sker en overskæring af urinlederen nedsættes, såfremt man fritlægger urinlederen ovenfor eller nedenfor den proces, som urinlederen er lejret op til eller ind i. I tilfælde, hvor der er tale om betændte processer, vil der ofte være så udtalte forandringer i operationsfeltet, at en isolation af urinlederen ikke umiddelbart kan ske. I sådanne tilfælde kan man under operationen oplægge et kateter, hvis man ikke er sikker på urinlederens forløb.

Det er nævnets opfattelse, at der i det konkrete tilfælde var tale om en begyndende betændt proces, som sad fast på bækkenvæggen, og endvidere var der en ledsagende tarmslyngstilstand og en deraf følgende udvidelse af tarmlumen ovenfor processen. Det var under disse forhold, at beskadigelsen af urinlederen skete.

Nævnet finder derfor, at afdelingslæge A burde have sikret sig urinlederens forløb ved at oplægge et kateter, før han gik i gang med at fridissekere den fastsiddende proces i området, især når de vanskelige oversigtsforhold i operationsfeltet tages i betragtning.

Nævnet finder således, at afdelingslæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med den operative behandling af den 22. december 2004 på kirurgisk afdeling, Sygehus X.