Klage over manglende korrekt behandling i forbindelse med fortolkning af svar på en tripletest

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 20. januar 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

ringede den 16. januar 2006 til sin praktiserende læge for at få svar på en tripletest, som var taget i forbindelse med svangrekontrol. havde på et tidligere tidspunkt også fået foretaget en nakkefoldsscanning af fosteret. Ved telefonsamtalen manglede der nogle oplysninger om terminen, og det blev aftalt med den pågældende læge, at skulle ringe tilbage vedrørende disse oplysninger.

ringede tilbage den 20. januar 2006 og talte da med praktiserende læge .

blev den 25. januar 2006 indkaldt til samtale i svangreambulatoriet, idet tripletesten og den tidligere nakkefoldsundersøgelse havde vist en samlet forøget risiko for mongolisme hos fosteret (Down Syndrom). Der blev foretaget ultralydsscanning samt taget fostervandsprøve, og resultaterne var normale.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog korrekt behandling i forbindelse med fortolkning af svar på en tripletest.

har herved anført, at lægen ikke kunne oplyse hende resultatet af testen, da han ikke kunne finde ud af at fortolke tallene. har videre anført, at lægen sendte resultatet af testen til hende, så hun selv kunne finde ud af at få tallene fortolket.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af .

Begrundelse

Det er ved gennemgang af prøvesvaret nævnets vurdering, at dette utvetydigt tilråder en fostervandsprøve (amniocentese).

Det er videre nævnets vurdering, at patienten i en sådan situation med det samme bør henvises af lægen til specialafdeling.

Det er videre nævnets vurdering, at lægen, såfremt denne ikke selv kan tolke prøvesvaret (tripletesten) overfor patienten, og derfor ikke føler sig i stand til at rådgive hende, enten kan konferere med specialafdeling, om hvorledes han skal rådgive patienten bedst, eller sikre sig, at hun kommer til information på afdelingen hurtigst muligt.

Nævnet kan oplyse, at der tidligt i graviditeten er tilbud til alle gravide om undersøgelser, der kan give et billede af det ufødte barns tilstand (risikovurdering) Det drejer sig om undersøgelser, som kan afklare, om den gravide skal tilbydes egentlig fosterdiagnostik, det vil sige fostervandsprøve. Disse tidlige undersøgelser omfatter tidlig blodprøve (doubletest 8 – 13 graviditetsuge), nakkefoldsscanning (11- 13 uge), og sen blodprøve (tripletest 14 – 20 uge).

Nævnet kan videre oplyse, at man opnår større sikkerhed, såfremt man kombinerer flere af disse undersøgelser, men til gengæld er resultaterne sværere at tolke.

Endelig kan nævnet oplyse, at det kræver en specialviden, at sammenholde to resultater og nå til en samlet risikovurdering, og dette foregår derfor altid på en specialafdeling og ikke hos den praktiserende læge.

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at læge i det konkrete tilfælde umiddelbart burde have sikret, at kom videre i systemet.

Samlet finder nævnet, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af