Klage over manglende information om risiko ved anlæggelse af stent i en pulsåre i benet.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1.reservelæge A for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 25. juni 2004 på karkirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1.reservelæge A for hans behandling af <****> den 7. juni 2004 på karkirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 28. juni 2004 på røntgenafdelingen, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 28. maj 2004 fik ondt i højre ben, mens hun var på vej til arbejde.

Den 1. juni 2004 var hos egen læge, der henviste til blodtryksmåling på benet hos . Den første ledige tid til denne undersøgelse var den 24. juni 2004, hvorfor egen læge foranledigede, at hun den 7. juni 2004 blev undersøgt ambulant af 1.reservelæge A på karkirurgisk afdeling, Sygehus X.

1. reservelæge A konstaterede, at havde haft tiltagende gener fra højre ben i et årstid og at gangdistancen var 200 meter. Ved undersøgelse blev der fundet puls i begge lysker. Ankeltrykket måltes til 70 mm kviksølv på højre side. 1. reservelægen ordinerede skanning, der på grund af travlhed ikke kunne udføres samme dag, men blev udført den 22. juni 2004.

Ved duplexscanning den 22. juni 2004 blev der fundet aflukning af pulsåren ved knæet, hvorfor blev indlagt til videre udredning.

Den 23. juni 2004 viste røntgenundersøgelse en blodprop i pulsåren, hvorfor blev behandlet med blodpropopløsende medicin (Actilyse) gennem et kateter i pulsåren.

Ny røntgenundersøgelse den 24. juni 2004 viste fortsat blodpropper, hvorfor behandlingen med Actilyse blev opretholdt.

Den 25. juni 2004 viste røntgenundersøgelse, at blodproppen i pulsåren ikke længere var tilstede, men der var flere forsnævringer i pulsåren.

Ved konference mellem røntgenafdelingen og karkirurgisk afdeling blev det besluttet at tilbyde udvidelse (ballon-dilatation) af de nævnte forsnævringer og eventuel metalforing af pulsåren (indlæggelse af stent). Dette indgreb blev udført den 28. juni 2004 af overlæge B. Indgrebet medførte, at ankeltrykket i højre ben steg til 140 mm kviksølv og der føltes puls i fodens pulsåre, hvorefter hun blev udskrevet den 29. juni 2004.

Ved ambulant kontrol den 16. august 2004 var tilstanden fortsat god med et ankeltryk på 160 mm kviksølv og puls i fodens pulsåre.

Den 27. december 2004 blev akut indlagt på karkirurgisk afdeling, Sygehus X, på grund af et døgns vedvarende symptomer fra højre ben i form af en gangdistance på 50 meter. Ved indlæggelsen var højre ben koldt samt uden puls og med et ankeltryk på 70 mm kviksølv.

Den 28. december 2004 blev der udført røntgenundersøgelse, der viste, at den ved operationen den 28. juni 2004 indsatte stent var tilstoppet og gået i stykker.

blev opereret den 30. december 2004 med anlæggelse af omkørsel fra pulsåre ved knæet til pulsåre på underbenet.

Operationen medførte, at blodforsyning til højre underben blev normal og blev udskrevet den 10. januar 2005.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at ikke har modtaget en korrekt behandling ved undersøgelsen den 7. juni 2004, idet det blev vurderet, at der ikke skulle foretages en skanningsundersøgelse af hendes ben denne dag.

Det er herved anført, at blev henvist til Sygehus X på grund af smerter i højre ben. Det er endvidere anført, at det ved scanning den 22. juni 2004 blev konstateret, at hun havde en blodprop i knæet, og hun mener, at denne blodprop var opstået den 7. juni 2004.

2. at ikke har modtaget tilstrækkelig behandling og information ved den efterfølgende indlæggelse, hvor hun fik indopereret en stent i knæet.

Det er herved anført, at stenten efterfølgende knækkede, og at måtte opereres igen. Det er videre anført, at hun ikke fik nogen information om risici og komplikationer ved stent-operationen, og at hun heller ikke blev oplyst om alternativer til stent-operationen.

Nævnets afgørelse af 1.-2. klagepunkt

1. reservelæge A har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7, ved indhentelse af informeret samtykke fra den 25. juni 2004 på karkirurgisk afdeling, Sygehus X.

1. reservelæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 7. juni 2004 på karkirurgisk afdeling, Sygehus X.

Overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 28. juni 2004 på røntgenafdelingen, Sygehus X.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 7. juni 2004, at var blevet akut henvist til karkirurgisk afdeling på Sygehus X, på grund af nedsat blodtryk i højre ben (vindueskigger sygdom), da der var lang ventetid hos .

Det fremgår videre af journalen samme dag, at blev undersøgt af 1. reservelæge A. Ved undersøgelsen fandt 1. reservelægen nedsat blodtryk på ankelniveau på højre ben. Trykket var over det kritiske område, og hun havde udelukkende haft funktionssmerter, hvorfor der blev ordineret scanning i ambulatoriet på et senere tidspunkt. Endvidere var der travlhed i ambulatoriet, hvorfor scanningen ikke kunne foretages den pågældende dag.

Det er nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at der først blev udført duplexscanning den 22. juni 2004, idet ved undersøgelsen den 7. juni 2004 havde et blodtryk i højre ben, der var over det kritiske område, samt at hun udelukkende havde funktionssmerter.

På denne baggrund finder nævnet, at 1. reservelæge A ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 7. juni 2004.

Det fremgår af journalen den 22. juni 2004, at blev akut indlagt via ambulatoriet, da duplexscanningen havde vist en tilstopning af pulsåren i højre knæ. På mistanke om blodprop blev der ordineret røntgenundersøgelse af benets pulsårer (angiografi).

Det fremgår af journalen den 23. juni 2004, at røntgenundersøgelsen bekræftede mistanken om en blodprop i knæets pulsåre, hvorefter der blev ordineret medicinsk opløsning af blodproppen med blodpropopløsende medicin (Actilyse).

Det fremgår af journalen den 24. juni 2004, at en ny røntgenundersøgelse fortsat viste blodpropper i pulsåren, hvorfor behandlingen med blodpropopløsende medicin blev fortsat.

Det fremgår af journalen den 25. juni 2004, at en ny kontrolrøntgenundersøgelse viste, at der ikke længere var blodpropper i pulsåren, men at der var forsnævringer i pulsåren, som var betinget af åreforkalkning. Ved efterfølgende konference mellem røntgenafdelingen og karkirurgisk afdeling blev det besluttet at tilbyde udvidelse af de nævnte forsnævringer og eventuel metalforing af pulsåren (indlæggelse af stent).

Det fremgår videre af journalen samme dag, at blev tilset af 1. reservelæge A efter røntgenundersøgelsen. Han informerede hende om, at der var forsnævringer i pulsåren, hvorfor man ville tilbyde hende operation herfor. Han informerede endvidere om risikoen for blødninger samt perifere blodpropper ved indgrebet. Hun accepterede indgrebet samt den risiko, der var forbundet hermed.

Nævnet kan oplyse, at det er velkendt, at kar efter en ballonudvidelse kan danne blodpropper på ny (retrombosere). Dette kan ske både ved ballonudvidelse med og uden anlæggelse af stent. Særligt ved behandlinger, hvor der anvendes stenter i et lednært område, er det kendt, at der er en øget risiko for blodpropper samt beskadigelse af stenten.

Det fremgår af klagen, at ikke modtog nogen information om risici og komplikationer ved stent-operationen samt, at hun heller ikke blev oplyst om alternativer til stent-operationen.

Det er nævnets opfattelse, at 1. reservelæge A informerede om risikoen for blodpropper i benet som følge af indgrebet.

Det er videre nævnets opfattelse, at 1. reservelæge A burde have informeret om risikoen ved anvendelse af ballonudvidelse med anlæggelse af stents samt forelagt hende, at der var andre muligheder for behandling af forsnævringerne.

Samlet finder nævnet, at 1. reservelæge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af , idet han burde have informeret i videre udstrækning om risikoen ved indgrebet samt, at der fandtes andre behandlingsmuligheder end ballonudvidelse.

Det fremgår af journalen den 28. juni 2004, at fik foretaget ballonudvidelse af forsnævringerne i knæets pulsåre og der blev anlagt en stent. Indgrebet blev foretaget af overlæge B.

Det fremgår endvidere af journalen samme dag, at indgrebet medførte, at ankeltrykket i benet steg til 140 mm kviksølv svarende til normaltrykket.

Det er nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard først at forsøge medicinsk opløsning af blodprop i knæets pulsåre og da det ikke lykkes, at udføre en ballonudvidelse med anlæggelse af stent (metaltrådsrør).

Det er videre nævnets vurdering, at den af overlæge B udførte ballonudvidelse af forsnævringerne i pulsåren samt indsættelse af stent var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

På den baggrund finder nævnet, at overlæge B ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 28. juni 2004.