Klage over en sygeplejerskes manglende henvisning til en læge efter telefonisk konsultation

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere den sygeplejerske, der behandlede <****> den 7. oktober 2004 på <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere den pågældende sygeplejerske, sendes afgørelsen til overlæge A, som virksomhedsansvarlig læge, til orientering.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske B for hendes behandling af <****> den 11. oktober 2004 på <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge C for hans behandling af <****> den 4. oktober 2004 på <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 30. september 2004 var til forundersøgelse på med henblik på en kikkertundersøgelse af højre knæ. Overlæge C fandt, at der var en lille ansamling i knæet og ømhed svarende til indersiden af knæet.

Den 4. oktober 2004 blev kikkertundersøgelsen foretaget i rygmarvsbedøvelse af overlæge C, som fandt store mængder irriteret ledhinde samt brusk på knæskallen, der var præget af slidgigt. Endvidere blev der fundet knogleuregelmæssigheder, og den inderste menisk blev fundet med en mindre læsion, der blev tilrettet. blev udskrevet samme dag til kontrol og fjernelse af tråde den 13. oktober 2004.

Den 7. og den 11. oktober 2004 kontaktede telefonisk på grund af smerter og hævelse af knæet.

Den 11. oktober blev indlagt via vagtlæge på et andet sygehus på mistanke om infektion i højre knæ. Der blev påvist hvide stafylokokker (Staphylococcus albus) følsomme for Penicillin samt forhøjede infektionstal. fik flere gange foretaget knæpunkturer samt i fuld narkose et indgreb med fjernelse af ledhinde. Han blev behandlet med antibiotika, var indlagt til den 1. november 2004 og var herefter til kontrol og genoptræning indtil den 1. april 2005, hvor bevægeligheden i knæet var genvundet, men der var flere smerter og dårlige funktion end før den første kikkertundersøgelse.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At der den 4. oktober 2004 ikke blev foretaget en korrekt kikkertoperation af højre knæ.

har herved anført, at der efter operationen opstod en infektion med stafylokokker i højre knæ, og at dette må skyldes mangelfuld rengøring af operationsinstrumenter og/eller mangelfuld desinficering af højre knæ.

2. At der den 7. og 11. oktober 2004 ikke blev reageret korrekt på s efterfølgende henvendelser om komplikationer til , idet han straks burde have været henvist til at søge egen læge eller skadestue med henblik på en akut lægelig udredning.

har herved anført, at han torsdag den 7. oktober 2004 ringede til hospitalet og fortalte en sygeplejerske, at der var store smerter og hævelser i knæet. Det er videre anført, at sygeplejersken ikke fandt anledning til yderligere foranstaltninger, men at man burde have taget henvendelsen mere alvorligt.

Det er yderligere anført, at igen om formiddagen den 11. oktober 2004 talte med sygeplejerske B, som fik oplyst, at højre knæs tilstand var drastisk forværret, idet omkredsen af knæet var hævet med 10-12 cm, ligesom der var tiltagende voldsomme smerter. Sygeplejersken afviste, at kunne komme til en akut undersøgelse på hospitalet, men tilbød, at han kunne blive undersøgt af en af hospitalets læger den 14. oktober 2004.

Det er videre anført, at om eftermiddagen ringede og fortalte samme sygeplejerske, at han aktuelt var forpint af smerter, og at knæet fortsatte med at hæve, ligesom der var kommet en tydelig rød plamage på cirka 20 cm på knæet/benet. Sygeplejersken svarede, at der på grund af ferielukning ikke var læger på hospitalet og foreslog, at han kunne henvende sig til egen læge eller skadestue.

Det er endelig anført, at ved henvendelse til en praktiserende læge blev akut indlagt, og at der efterfølgende blev foretaget en intensiv efterbehandling, inkluderende knæpunkturer, og at han fortsat har betydelig problemer i form af nedsat gangdistance og hævelser og smerter i højre knæ.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 4. oktober 2004 på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen af den 4. oktober 2004, at i rygmarvsbedøvelse fik foretaget en kikkertundersøgelse af sit højre knæ. Ved undersøgelsen fandt overlæge C blandt andet store mængder irriteret ledhinde samt brusk på knæskallen, der var præget af slidgigt. Endvidere blev der fundet knogleuregelmæssigheder, og den inderste menisk blev fundet med en mindre læsion, der blev tilrettet. Indgrebet blev afsluttet med indsprøjtning af dels smertestillende midler (Morfin og Carbocain) dels Depomedrol.

Nævnet kan oplyse, at en kikkertundersøgelse har flere formål. Diagnostisk kan man klarlægge forholdene inde i knæet, både hvad angår brusk, slimhinder, menisker og korsbånd. Under samme indgreb kan man så behandle, i det aktuelle tilfælde fjerne ødelagt menisk.

Nævnet har bemærket, at undersøgelsen den 4. oktober 2004 viste, at der var udtalt slidgigt på knæskallens bagside og begyndende slidgigt andre steder i højre knæ. Som en følge af slidgigten fandtes slimhinden svulmet op i en del af knæet. Nævnet kan oplyse, at en sådan opsvulmet slimhinde producerer ledvæske og er forklaringen på den påviste ansamling ved forundersøgelsen. Nævnet har videre bemærket, at den indvendige menisk fandtes specielt i den bagerste del flosset med en mindre læsion. Nævnet kan oplyse, at en sådan læsion er et udtryk for slid og forekommer jævnligt i knæ med slidgigt. En delvis ødelagt menisk kan i sig selv irritere knæet og i en del tilfælde falder knægener helt eller delvis til ro, hvis den ødelagte del af menisken fjernes – også selv om der er slidgigt i knæet samtidig. Nævnet kan videre oplyse, at Depomedrol i en del tilfælde kan få slimhindehævelsen til at svinde, og dermed svinder hævelse og væskeansamling i flere tilfælde.

Nævnet kan videre oplyse, at der i en del tilfælde efter en kikkertundersøgelse optræder komplikationer i form af væskedannelse i knæet (ansamling). Det giver anledning til spænding og smerter i knæet, og det kan derfor blive nødvendigt at tømme knæet for væske ved punktur i lokalbedøvelse. En ansamling i et knæ er ikke i sig selv udtryk for infektion, selvom ansamlingen kan blive inficeret.

Nævnet kan oplyse, at infektion efter en kikkertundersøgelse i et knæ (artroskopi) er uhyre sjælden. Det drejer sig om få tilfælde pr. 100.000 udførte artroskopier. Infektion efter knæpunktur, hvor der kun er foretaget afspritning af huden er derimod betydeligt hyppigere forekommende. Staphylococcus albus er en normal hudbakterie, som findes på patientens egen hud og sjældent giver anledning til infektioner.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at den ansamling, som opstod efter indgrebet den 4. oktober 2004, ikke i sig selv er udtryk for infektion. Det er en hændelig komplikation til artroskopi, specielt hvis der forud for indgrebet var ansamling.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at overlæge C har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. oktober 2004 på .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Sygeplejerske B har overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1 ved sin behandling af den 11. oktober 2004 på .

Den sygeplejerske, der behandlede den 7. oktober 2004 på har overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere den pågældende sygeplejerske, sendes afgørelsen til overlæge A, som virksomhedsansvarlig læge, til orientering.

Begrundelse

Ifølge klagen blev den 5. oktober 2004 telefonisk kontaktet af en sygeplejerske, som ville høre, hvordan det gik. Ifølge klagen var der ingen problemer på det tidspunkt.

Ifølge klagen kontaktede den 7. oktober 2004 telefonisk, idet han havde stærke smerter og hævelser. Ifølge klagen sagde en sygeplejerske, at de beskrevne symptomer var helt normale, og at skulle tage det roligt, da smerterne og hævelserne ville forsvinde i løbet af 1-2 uger.

Nævnet kan oplyse, at hævelse og mindre smerter ikke er usædvanligt efter en kikkertundersøgelse af knæ, men det kan også være de første symptomer på en eventuel infektion.

Det er derfor nævnets opfattelse, at den pågældende sygeplejerske burde have spurgt , om der var andre symptomer på infektion i form af rødme, varme og temperaturstigning. Disse tre symptomer er sammen med smerte og hævelse almindelig kendte infektionstegn. Det er endvidere nævnets opfattelse, at den pågældende sygeplejerske burde have videregivet s henvendelse til en ansvarlig speciallæge med henblik på vurdering af, hvorvidt der var behov for en lægelig klinisk vurdering.

Nævnet har bemærket, at det af korrespondancen mellem og den virksomhedsansvarlige overlæge på fremgår, at der på privathospitalet foreligger en klar instruks om, at patienter ved problemer kan få kontakt med én af privathospitalets speciallæger.

Det har ikke været muligt at identificere den sygeplejerske, som talte med den 7. oktober 2004.

Nævnet finder, at den pågældende sygeplejerske har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i forbindelse med telefonsamtalen den 7. oktober 2004.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere den pågældende sygeplejerske, sendes afgørelsen til overlæge A, som virksomhedsansvarlig læge, til orientering.

Ifølge klagen blev s problemer tiltagende større i dagene efter den 7. oktober 2004, og den 11. oktober 2004 kontaktede atter , hvor han fortalte sygeplejerske B om den drastiske forværring i de seneste dage, og han bad om at blive undersøgt af en læge på privathospitalet.

Det fremgår endvidere af klagen, at fik afslag på dette, men sygeplejersken ville i stedet sørge for, at han kunne blive set den 13. oktober 2004. Efterfølgende ringede sygeplejersken tilbage og ændrede tiden til den 14. oktober 2004. Ifølge klagen ringede omkring tre timer senere atter til sygeplejerske B og fortalte, at smerterne var blevet forværret inden for de seneste timer, og at det næsten var blevet umuligt at bukke og strække det højre knæ. Knæet fortsatte med at hæve, og det var varmt, og der var tilkommet en tydelig rød plamage med en diameter på ca. 20 cm omkring knæet. Sygeplejerske B fastholdt, at først kunne blive undersøgt den 14. oktober 2004, og hun fortalte, at der ingen læger var til rådighed på grund af ferie, men hun kunne forsøge at kontakte en af de ferierende læger, som kunne kontakte telefonisk senere på dagen. Sygeplejersken foreslog endvidere, at kunne henvende sig til egen læge eller skadestuen.

Ifølge sygeplejerske B’s udtalelse til sagen talte hun med , som fortalte, at hendes råd om at holde benet højt løftet og i ro ikke havde hjulpet. Da ingen af privathospitalets faste ortopædkirurger var til stede foreslog hun, at den vagthavende speciallæge ringede tilbage til . Ifølge udtalelsen afviste dette, da han havde en tid i ambulatoriet 1-2 dage senere, og sygeplejersken foreslog, at han kunne kontakte egen læge eller skadestuen. Ifølge udtalelsen har sygeplejerske B på intet tidspunkt sagt, at ikke kunne komme på privathospitalet. Sygeplejerske B skrev herefter en mail til ortopædkirurgerne og forklarede situationen.

Ifølge klagen fremkom oplysningen om, at skulle søge egen læge eller skadestue først, efter at han flere gange havde fået afslag på akut undersøgelse på , og oplysningen fremkom først under den anden samtale den 11. oktober 2004 med sygeplejerske B. Under den første samtale blev der ikke sagt noget om at søge behandling andre steder. Endvidere var han på intet tidspunkt under samtalerne den 11. oktober 2004 ubekymret eller tilfreds, derimod var yderst bekymret og flere gange også vred og ophidset over sygeplejerskens afslag.

Nævnet har bemærket, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem oplysningerne i klagen om telefonsamtalen den 11. oktober 2004 og sygeplejerske Bs udtalelse, hvoraf det også fremgår, at det er sparsomt, hvad hun husker om forløbet.

Nævnet har dog bemærket, at sygeplejerske B forsøgte at etablere kontakt fra én af s speciallæger til , og det er nævnets opfattelse at sygeplejerske B i den givne situation relevant orienterede om mulighederne for enten at kontakte egen læge eller skadestue. Endvidere fremgår det at sygeplejerske Bs udtalelse til sagen, at hun efter telefonsamtalen skrev en mail til ortopædkirurgerne og forklarede situationen.

Det har ikke været muligt for nævnet at indhente denne mail, idet overlæge A har oplyst, at mailen er skrevet på hospitalets interne mailsystem, men hverken findes hos hverken afsender eller modtager. Edb-afdelingen har endvidere oplyst, at det ikke er muligt at genskabe beskeden.

På denne baggrund finder nævnet, at sygeplejerske B har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved selve sin rådgivning af under telefonsamtalen den 11. oktober 2004 på .

Nævnet har dog bemærket, at sygeplejerske B den 11. oktober 2004 ikke har gjort notater om telefonsamtalerne med .

Nævnet kan oplyse, at der i lov om sygeplejersker ikke er en egentlig lovbestemmelse, der pålægger sygeplejefagligt personale en pligt til at føre journal. Det er dog nævnets opfattelse, at sygeplejerskers forpligtigelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed omfatter en pligt til at føre ordnede optegnelser om patientens tilstand, pleje- og observationsbehov, således at de efterfølgende sundhedspersoner kan udføre en forsvarlig sygepleje og behandling.

Nævnet har lagt vægt på, at sygeplejerske B den 11. oktober 2004 gav råd og vejledning, og herudover var der efter nævnets vurdering tale om symptomer, som kunne have betydning for fjernelse af tråde og den lægelige ambulante kontrol, der var planlagt til den 14. oktober 2004. Derfor burde disse informationer efter nævnets opfattelse være anført enten i sygeplejejournal eller i den lægelige journal.

På denne baggrund finder nævnet, at sygeplejerske B ved at undlade at gøre notater om de to telefoniske samtaler med har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 11. oktober 2004.