Klage over behandling i forbindelse med korrektion af næseskillevæg

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans indhentelse af informeret samtykke fra den 10. maj 2005 på øre-, næse- halsafdelingen, Sygehus X, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af den 19. december 2001 på øre-, næse- halsafdelingen, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af den 28. maj 2004 og den 10. maj 2005 på øre-, næse- halsafdelingen, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0762213

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2007

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Øre-næse-halssygdomme (oto-rhino- laryngologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 10. maj 2005 på øre-, næse- halsafdelingen, Sygehus X, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 19. december 2001 på øre-, næse- halsafdelingen, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 28. maj 2004 og den 10. maj 2005 på øre-, næse- halsafdelingen, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


Efter henvisning fra praktiserende speciallæge og forudgående ambulant undersøgelse på ambulatoriet, øre-, næse- halsafdelingen, Sygehus X (det tidligere ), blev på grund af en skæv næseskillevæg, indlagt til operation den 19. december 2001. Operationen blev udført af overlæge B.

I maj måned 2004 blev genhenvist af egen læge til øre-, næse- halsafdelingen, Sygehus X (det tidligere ), fordi hun trods operationen tre år tidligere stadig havde nedsat luftpassage, især i højre side af næsen. Det blev besluttet at indlægge til fornyet operation på næseskillevæggen.

Denne operation blev foretaget den 28. maj 2004 af overlæge A og medførte forbedret luftpassage gennem begge næsebor, men der udviklede sig en generende såkaldt ”hump” midt på ’ næseryg. Hun udtrykte allerede ved en kontrol i september 2004 sin interesse for fornyet operation med henblik på bedring af det kosmetiske resultat.

Dette sidste indgreb blev udført den 10. maj 2005 af overlæge A. Ved den sidste ambulante kontrol på Sygehus X i august 2005 var fortsat ikke var tilfreds med operationsresultatet, hvorfor hun blev henvist til Sygehus Y.

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At den 19. december 2001 ikke modtog korrekt behandling på øre-, næse- halsafdelingen, Sygehus X.

2. At den 28. maj 2004 ikke modtog korrekt behandling på øre-, næse- halsafdelingen, Sygehus X.

3. At den 10. maj 2005 ikke modtog korrekt behandling på øre-, næse- halsafdelingen, Sygehus X.


Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt


Overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 19. december 2001 på øre-, næse- halsafdelingen, Sygehus X.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 8. oktober 2001, at efter et slag på næsen havde problemer med nedsat luftpassage i højre næsehalvdel. Desuden led af tendens til natlig vejrtrækning gennem munden med snork og forstyrret (kompromitteret) søvnrytme, og der havde ikke været effekt af lokal behandling med binyrebarkhormon. Ved en undersøgelse fandt man, at næseskillevæg havde kraftig skævhed (deviation) mod højre, og der var nedsat luftpassage i højre side. Desuden fandt man tegn til deformation af ydre næse. Det blev derfor besluttet at foretage en operation af ’s næseskillevæg (septumplastik), hvilket ifølge journalen accepterede.

Det fremgår af journalen den 19. december 2001, at overlæge B foretog operationen efter, at der var foretaget klinisk fotografi af næse. Årsagen til, at næseskillevæggen var skubbet mod højre, blev angivet til at være en bruskdannelse (basal spina) i bunden af venstre side af næsehulen. Ved operationens afslutning var forholdene pæne, selvom operationen havde været vanskelig, og næseskillevæggen kunne placeres i midtlinien. Der blev placeret støtte tamponer vædet i hydrocortison med terramycin (HT = binyrebarkhormon og antibiotika), som skulle ligge i fire døgn.

Det fremgår af journalen den 24. december 2001, at forholdene var upåfaldende ved fjernelsen af tamponerne bortset fra en større masse af størknet blod (blodkoagel). Der blev anbefalet, at anvendte saltvandsspray inhalationer for at fremme skorpeafstødning, og blev udskrevet.

Nævnet kan oplyse, at ophelingen efter en operation på næseskillevæggen ikke er mulig at styre, og det sker ofte, at næseskillevæggen igen bliver skæv i mere eller mindre grad. Det er således ikke usædvanligt, at langtidsresultatet af en operation for skæv næseskillevæg opleves som ikke perfekt for patienten. Det betyder imidlertid ikke, at der er foretaget fejl ved operationen.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge B udførte operationen af i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, da den anvendte metode er standard behandling for skæv næseskillevæg, og ifølge operationsbeskrivelsen afviger den ikke fra typiske operationer af denne art.

Nævnet finder derfor, at overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 19. december 2001 på øre-, næse-halsafdelingen, Sygehus X.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt


Overlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 28. maj 2004 på øre-, næse-halsafdelingen, Sygehus X.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 6. maj 2004, at blev henvist af egen læge, idet hun efter operationen stadig havde nedsat luftpassage især i højre side. Endvidere følte sig lidt generet af en lidt skæv ydre næse med nærmest humpdannelse på højre næseknogle (os nasale). Ved den objektive undersøgelse fandt man blandt andet, at den ydre næse var lidt skæv med en lille deviation af næseryggen (dorsum nasi), samt at højre næseknogle var noget mere stejlstillet end venstre, og der var næsten antydning af en humpdannelse. Det blev derfor fundet, at der var indikation for at foretage en ny operation på næseskillevæggen (operatio plastica septi nasi) og operation på ydre næse (operatio plastica nasi externi) samt en mindre operation på ydre næse (rhinoplastik).

Det fremgår endvidere af journalen den 6. og den 28. maj 2004, at var informeret om indgrebet og accepterede dette. Der blev endvidere inden operationen foretaget klinisk foto af næse.

Det fremgår af journalen den 28. maj 2004, at den tidligere fjernede bruskdannelse i bunden af venstre side af næsen (spinadannelse) angiveligt havde gendannet sig, og at overlæge A fjernede bruskdannelsen på ny. Herefter kunne skillevæggen placeres i midten. Derudover blev der foretaget operation af ydre næse med løsning af næseknoglerne (mediane og laterale osteotomier). Ved operationens afslutning placerede overlæge A tamponer i begge sider af næsen.

Det fremgår af journalen den 29. maj 2004, at blev udskrevet dagen efter operationen i velbefindende tilstand, efter at der den foregående aften havde været en del blødning.

blev ifølge journalen set igen ved kontrol den 1. juni 2004, hvor næsetamponaderne blev fjernet, og igen den 8. juni 2004, hvor der blev konstateret, at en gipsskinne på ydre næse var blevet fjernet af en vagtlæge dagen inden på grund af stærk hovedpine hos . Næsen fandtes fortsat lidt hævet med lige næseryg og pæne pladsforhold i næsen, men med en lidt skæv næseskillevæg i bunden af venstre side.

Det fremgår af journalen den 16. august 2004, at ikke syntes, at operationen havde givet bedre luftpassage, og der var fortsat smerter i næsen. Ved en undersøgelse blev der fundet en lille humpdannelse mod højre, som også var til stede inden operationen, men næseskillevæggen stod i midten med gode pladsforhold i begge sider af næsen og god luftpassage, hvilket blev konstateret ved undersøgelse af udåndingsluft fra næsen, en såkaldt dugprøve.

Den 27. september 2004 blev ifølge journalen undersøgt af overlæge A, som fandt, at der var indikation for fornyet operation med afmejsling af den beskrevne hump.

Nævnet kan oplyse, at operation på ydre næse er et vanskeligt indgreb i den forstand, at ophelingen af næseknoglerne efter, at der er foretaget løsning af disse, ofte er uberegnelig, således at næseknoglerne kan skride igen på trods af, at operationen umiddelbart er vellykket, og der benyttes gipsskinne som støtte efter operationen. Der kan ligeledes være mere eller mindre kraftige smerter i en længere periode efter en sådan behandling.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge A udførte operationen den 28. maj 2004 i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, da den beskrevne procedure er helt sædvanlig for denne type operation.

Nævnet finder derfor, at overlæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 28. maj 2004 på øre-, næse-halsafdelingen, Sygehus X.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt


Overlæge A har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7, ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 10. maj 2005 på øre-, næse-halsafdelingen, Sygehus X.

Overlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 10. maj 2005 på øre-, næse-, halsafdelingen, Sygehus X.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 10. maj 2005, at overlæge A foretog en reoperation på ’ ydre næse (operatio plastica nasi externi) med afraspning af knogle- eller bruskfremspring (hump) på højre side af ydre næse som aftalt ved den ambulante undersøgelse den 27. september 2004 og forundersøgelsen den 8.april 2005. Operationen blev som de to foregående udført på medicinsk indikation i et behandlingsforløb.

Det fremgår af journalen den 8. april 2005, at var informeret om indgrebet og de medfølgende risici og accepterede dette.

Det fremgår desuden af operationsbeskrivelsen den 10. maj 2005, at overlæge A også foretog et mindre indgreb på næseskillevæggen fortil med frilæggelse af forkanten af den del af skillevæggen, der består af brusk (den cartilaginøse del af septum), efter der var foretaget incision et par millimeter bag næsehullerne (nares). Der blev derefter afklippet en lille såkaldt ”curling” af brusken, og en hudfortykkelse blev reduceret. Der blev desuden indlagt tamponer indsmurt i HT-salve, og over næseryggen (dorsum) blev der lagt en aluminiumsskinne.

Ifølge journalen den 11. maj 2005 blev udskrevet i velbefindende tilstand til kontrol.

Det fremgår af journalen den 8. juni 2005, at var utilfreds med operationen og syntes, at ydre næse var grimmere end tidligere. Der var fortsat fremspring (hump) ved højre næseben. Ved den objektive undersøgelse fandt man, at næseryggen var skæv mod højre, og at næseskillevæggen ikke stod i midten. Der blev desuden fundet et stort hul i næseskillevæggen (septumperforation) målende 1 x 2 cm cirka 3 cm inde i næsen, og dette blev genfundet ved de kliniske kontroller den 10. august 2005 samt den 22. august 2005. blev herefter ifølge journalen henvist til Sygehus Y med henblik på en eventuel reoperation.

Det fremgår af udtalelse af den 2. maj 2006 fra overlæge A, at der ikke blev foretaget indgreb på næseskillevæggen ved operationen den 10. maj 2005.

Nævnet finder imidlertid ikke, at dette stemmer overens med operationsbeskrivelsen af den 10. maj 2005, hvoraf det som tidligere beskrevet fremgår, at der blev foretaget et mindre indgreb på næseskillevæggen. Der foreligger således uoverensstemmelse mellem overlæge As operationsnotat fra den 10. maj 2005 og hans redegørelse af den 2. maj 2006.

Patientklagenævnet har ved sin afgørelse lagt til grund, at operationen forløb som beskrevet i journalen fra den 10. maj 2005, og at der blev foretaget et indgreb på næseskillevæggen.

Nævnet kan oplyse, at operationer på ydre næse er vanskelige, fordi ophelingen ikke kan kontrolleres. Det er således ikke usædvanligt, at en hump på ydre næse kan gendannes trods en umiddelbart vellykket operation.

Nævnet finder ud fra ovenstående, at overlæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 10. maj 2005 på øre-, næse-, halsafdelingen, Sygehus X.

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at overlæge A ved operationen udførte et større indgreb, end på forhånd var informeret om og havde givet accept til, da der i henhold til operationsbeskrivelsen også blev foretaget et begrænset indgreb på næseskillevæggen og højre næsehul (nares). Hullet i næseskillevæggen var angivet til at ligge cirka 2½ - 3 cm inde i næsen og er ikke beskrevet før operationen og ej heller under operationen, og der er således grund til at tro, at hullet i næseskillevæggen skyldes operationen den 10. maj 2005.

Det er nævnets opfattelse, at indgrebet på næseskillevæggen ikke var aftalt på forhånd, og da der efterfølgende opstod hul i næseskillevæggen, burde have været advaret om denne risiko, især når der henses til, at der er en særlig risiko for, at der opstår huller i næseskillevæggen, når der er tale om en 3. gangs operation på næseskillevæggen.

Det er på baggrund af ovenstående nævnets opfattelse, at overlæge A ved operationen den 10. maj 2005 burde have holdt sig til det på forhånd aftalte indgreb, da det ved næseoperationer er velkendt, at resultaterne ofte ikke lever fuldt op til patienternes forventninger.

Nævnet finder på den baggrund, at overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglige standard ved sin behandling af den 10. maj 2005 på øre-, næse-halsafdelingen, Sygehus X, idet han ikke burde have foretaget operation på næseskillevæggen, uden det på forhånd var aftalt.