Klage over afslag på aktindsigt

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge , for hans håndtering den 16. december 2004 og den 31. januar 2005 af s anmodninger om aktindsigt i sin journal, jf. lov om patienters retsstilling § 20, stk. 1.

Sagsnummer:

0762220

Offentliggørelsesdato:

14. juli 2008

Juridisk tema:

Aktindsigt i helbredsoplysninger

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****>, for hans håndtering den 16. december 2004 og den 31. januar 2005 af <****>s anmodninger om aktindsigt i sin journal, jf. lov om patienters retsstilling § 20, stk. 1.

Hændelsesforløb


var tilmeldt Lægehuset i perioden fra den 3. december 2003 til den 1. juni 2004.

Den 14. december 2004 anmodede i et brev til praktiserende læge om aktindsigt i sin journal.

Den 16. december 2004 noterede den praktiserende læge i journalen, at allerede den 5. april 2004 havde fået udleveret en udskrift af sin journal fra Lægehuset. Anmodningen blev derfor ikke efterkommet.

Den 29. januar 2005 anmodede atter om en kopi af sin journal. Denne gang ønskede han at få udleveret journalmateriale fra før den 31. april 2004. Den praktiserende læge meddelte , at materialet allerede var udleveret, og at dette ligeledes blev meddelt ham den 16. december 2004. Den praktiserende læge noterede endvidere i journalen, at ikke længere var tilknyttet Lægehuset.

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At praktiserende læge ikke har imødekommet s anmodning om aktindsigt fremsat den 14. december 2004 i form af kopi af hans journalmateriale.

2. At praktiserende læge ikke har imødekommet s anmodning om aktindsigt fremsat den 29. januar 2005 i form af kopi af journalmateriale fra før den 31. april 2004.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har overtrådt § 20, stk. 1, lov om patienters retsstilling ved sin håndtering af s anmodninger om aktindsigt i sin journal den 16. december 2004 og den 31. januar 2005.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 16. december 2004, at anmodede om aktindsigt i sin journal, og at læge meddelte ham, at han allerede den 5. april 2004 havde fået aktindsigt i sin journal.

Læge har i sin udtalelse til sagen anført, at han udleverede alt materiale, som anmodede om, og at det materiale, som han allerede tidligere havde udleveret til ham var det samme, som det han bad om at få udleveret i brev af den 14. december 2004.

Det fremgår af journalen den 31. januar 2005, at anmodede om aktindsigt i sin journal fra før den 31. april 2004, og at læge meddelte ham, at han ikke var tilmeldt hans praksis længere.

Det fremgår af klagen fra , at han i sin anmodning om aktindsigt den 31. januar 2005 til læge anførte, at han ønskede en kopi af sin lægejournal før den 31. april 2004 tilsendt.

Det fremgår endvidere af brev af 31. januar 2005 fra Lægehuset til , at læge oplyste om, at han allerede den 5. april 2004 havde efterkommet s anmodning om aktindsigt i sin journal.

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at man i Lægehuset opfattede anmodning om aktindsigt den 31. januar 2005 som en anmodning om at videregive helbredsoplysninger om ham til hans nye læge. Det er endvidere opfattet således, at ville meddele Lægehuset, hvilken læge journalen skulle fremsendes til.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstilling § 20, stk. 1, at såfremt en patient fremsætter begæring herom, skal denne have meddelelse om, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt i patientjournaler mv. Behandles sådanne oplysninger, skal der på patientens begæring og på en let forståelig måde gives patienten meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles, behandlingens formål, kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer. Det fremgår endvidere af lov om patienters retstilling § 21, at den myndighed, institution eller sundhedsperson der har patientjournalerne i sin besiddelse snarest skal afgøre, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes, og om aktindsigten skal gennemføres ved, at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen mv. på stedet eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det fremgår af § 1, stk. 1, jf. § 2, i bekendtgørelse nr. 664 af 14. september 1998 om betaling af afskrifter, edb-udskrifter og fotokopier, der udleveres efter kap. 4 i lov om patienters retsstilling, at en patient kan anmode om aktindsigt i det samme materiale flere gange. En læge kan derfor normalt ikke give afslag på aktindsigt med den begrundelse, at patienten tidligere har fået indsigt i det ønskede materiale.

For så vidt angår anmodningen af 29. januar 2005 kan det i øvrigt oplyses, at det fremgår af lov om patienters retsstilling § 21, stk. 2, at en anmodning om aktindsigt enten kan gennemføres ved, at patienten får adgang til at gennemse journalen på stedet eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi af journalen til patienten. Patienten har imidlertid krav på at få udleveret en afskrift eller kopi, såfremt patienten ønsker dette. Der kan således ikke stilles krav om, at aktindsigten skal ske gennem patientens egen læge.

Det fremgår af et partshøringssvar fra læge , at der er lægelige forhold vedrørende , der bør indgå i nævnets samlede bedømmelse af sagen. Det er endvidere anført, at klager havde en meget klagesøgende adfærd overfor sundhedsvæsen og socialvæsen, og at han til tider, når han var til konsultation hos lægen, medbragte meget store mængder papir blandt andet til brug for opsamling af informationer i forbindelse med utilfredshed over systemet. Det er videre anført, at i perioder har været fastlåst i et paranoidt mønster, hvor han blandt andet har klaget over forskellige kommuners sagsbehandling samt truet kommuner med blandt andet at anlægge retssager og gå til ombudsmanden. Det er læge s opfattelse, at da patienten henvendte sig igen den 16. december 2004 med ønsket om at få aktindsigt i sin journal, var han ikke længere tilknyttet hans praksis, hvorfor ikke fagligt kunne bedømme, om det for blot ville bringe yderligere kaos i hans overblik i det omfattende arkiv af generelle klagepapirer som led i hans klager over systemet. Det var derfor efter læge s opfattelse berettiget at skønne, at patientens krav om gentagne udleveringer kunne bero i den psykiske uligevægt og et led i patientens fastlåsning og fiksering i det paranoide mønster. Det er endelig læge s opfattelse, at allerede havde det omtalte journalmateriale i sin omfattende samling af papirer, og at det kunne skade ham at understøtte ham i hans mønster.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstilling § 20, stk. 2, at retten efter § 20, stk. 1, til at få udleveret journalmateriale kan begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det fremgår af vejledning om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger pkt. 8, at § 20, stk. 2, i lov om patienters retsstilling skal forstås sådan, at der i hvert enkelt tilfælde, hvor det overvejes at begrænse adgangen til aktindsigt, skal foretages en konkret afvejning af på den ene side patientens interesse i at få de pågældende oplysninger og på den anden side afgørende hensyn til patienten selv. Ved afgørende hensyn til patienten selv tænkes navnlig på, om det må antages at ville være til alvorlig skade for patienten, hvis denne på det pågældende tidspunkt eller i den pågældende situation gøres bekendt med oplysningerne. Bestemmelsen forudsættes kun anvendt i ganske få tilfælde, eksempelvis hvor det drejer sig om en alvorlig, uhelbredelig og fremadskridende sygdom, og der er en nærliggende risiko for, at patientens psykiske tilstand alvorligt vil lide under at blive gjort bekendt med oplysningerne. Endvidere kan det komme på tale at anvende bestemmelsen i forbindelse med behandlingen af patienter med psykiske lidelser, hvis der foreligger afgørende behandlingsmæssige hensyn, som taler imod at give aktindsigt.

Det er nævnets vurdering, at der ikke det pågældende tilfælde forelå afgørende behandlingsmæssige hensyn, som talte imod at give aktindsigt, idet ikke var i behandling hos læge . Det er endvidere nævnets opfattelse, at læge på tidspunktet for sine afslag på s anmodninger om aktindsigt ikke havde et kendskab til s aktuelle psykiske tilstand, da ikke længere var patient hos ham.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge ikke var berettiget til at afslå s anmodning om aktindsigt i sin journal den 14. december 2004 og den 31. januar 2005, idet han ifølge lovgivningen var forpligtet til at udlevere kopi eller afskrift af journalen til , også selvom der tidligere var givet aktindsigt i det samme materiale.