Klage over manglende behandling af stærke mavesmerter

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes behandling af <****> den 16. februar 2002 som mellemvagt på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på urologisk afdeling, <****>, for deres behandling <****> i perioden fra den 15. til den 16. december 2002, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge B for hans behandling af <****> den 16. december 2002 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

blev den 15. december 2002 indlagt på urologisk afdeling, , på grund af urinvejssten. Hun blev umiddelbart ved indlæggelsen undersøgt af reservelæge C.

Reservelæge C drøftede den 16. december 2002 kl. 2.30 s tilstand med vagthavende på kirurgisk, reservelæge A. Reservelæge C havde planlagt røntgenundersøgelse af urinvejene (IV urografi), men overlæge F stoppede denne undersøgelse, idet han fandt, at der var mistanke om en tarmlidelse. Tilsyn fra mave-tarmkirurgisk afdeling ordinerede oversigtsrøntgenbillede af bughulen og undersøgelse af tyktarmen. Oversigtbilledet af bughulen gav mistanke om tarmslyng (ileus), men ved røntgenundersøgelse af tyktarmen med indhældning af kontrast var der ikke noget unormalt.

Den 16. december 2002 blev overflyttet til kirurgisk afdeling, hvor hun blev undersøgt af 1. reservelæge B, der fandt, at hun var smertepåvirket med spændt og øm bugvæg. 1. reservelægen fandt indikation for operation med henblik på at stille en diagnose (eksplorativ laporatomi).

Operationen blev foretaget senere samme dag af l. reservelæge B. Ved operationen blev det konstateret, at der var en næsten overrevet blindtarm, der blev fjernet. Der blev iværksat antibiotikabehandling før, under og efter operationen.

Den 21. december 2002 blev den antibiotiske behandling standset, og s tilstand blev beskrevet som god. Hun blev udskrevet til efterfølgende ambulant kontrol.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At i perioden fra den 15. til den 21. december 2002 ikke modtog en korrekt behandling på , herunder at hun ikke blev opereret på et tidligere tidspunkt.

har herved anført, at hun ankom til den 15. december 2002 om morgenen med meget kraftige mavesmerter, at hun flere gange tilkaldte sygepersonalet for at blive tilset af en læge og få noget smertestillende, men at hun først om aftenen den 16. december 2002 blev opereret, hvor det blev konstateret, at hendes blindtarm var sprunget, og at der var gået betændelse i bughulen og bughinden. Hun har endvidere anført, at hun efterfølgende har haft et langt sygdomsforløb, og at hun har fået konstateret diabetes type 1.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 16. december 2002.

Reservelæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 15. december 2002 på urologisk afdeling, . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge C havde udført den ordinerede gynækologiske undersøgelse og havde efterspurgt relevante akutte blodprøver ved indlæggelsen. Videre havde det været hensigtsmæssigt, at reservelæge C den 15. december 2002 havde kontaktet den urologiske bagvagt eller mellemvagten på kirurgisk afdeling D om at undersøge , da hendes tilstand blev forværret.

De læger på urologisk afdeling, , der var involverede i behandlingen af i perioden fra den 15. til dem 16. december 2002, har ikke overtrådt § 6.

1. reservelæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 16. december 2002 på kirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 15. december 2002, at blev indlagt på urologisk afdeling, da hun havde smerter i venstre side af maven, talrige opkastninger, og feber. Hun havde tidligere haft nyresten. Overlæge E foretog ifølge journalen en ultralydsundersøgelse, der viste, at der ikke var udspilede (dilaterede) øvre urinveje, og han ordinerede en urografi og en gynækologisk undersøgelse. Overlægen undersøgte urinen, der var positiv for blod og hvide blodlegemer (leukocytter). Ved undersøgelse af var hun ifølge journalen øm i hele venstre side af maven og i flanken. Hun havde ikke tegn på bughindebetændelse (peritoneal reaktion).

Det er nævnets vurdering, at på dette tidspunkt havde symptomer på en urologisk lidelse.

Nævnet kan oplyse, at smerter i venstre side af maven og talrige opkastninger er symptomer, som man ofte ser ved nyrestensanfald.

Herefter blev hun indlagt til observation på urologisk afdeling af reservelæge C, der optog journal, hvor ifølge det anførte ikke var forpint, men hun havde dog fået smertestillende medicin. Der var normalt blodtryk, puls og temperatur. Videre havde hun ikke tegn på bughindebetændelse. Der blev taget en graviditetstest, der var negativ, og hun var en måned tidligere blevet skannet på gynækologisk afdeling, hvor der havde været normale forhold. Der blev taget akutte blodprøver (såkaldte stental), men der blev ikke taget prøver, som kunne vise noget om eventuel betændelse. Der blev videre ikke, som ordineret, foretaget gynækologisk undersøgelse,

Nævnet kan oplyse, at det er standard at tage blodprøver med henblik på at afklare, om der er betændelse og videre, at det er standard ved kvinder at foretage en gynækologisk undersøgelse ved uafklaret akut abdomen.

Det er nævnets vurdering, at disse undersøgelser bør foreligge ved et akut abdomen, og burde have været efterspurgt af forvagten C.

Det er videre nævnets vurdering, at et eventuelt resultat at disse undersøgelser på et tidligere tidspunkt kunne have ledt de diagnostiske overvejelser i retning af blindtarmsbetændelse.

Nævnet finder herefter, at overlæge E og reservelæge C ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 15. december 2002 på urologisk afdeling, . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge C havde udført den ordinerede gynækologiske undersøgelse og havde efterspurgt relevante akutte blodprøver ved indlæggelsen. Videre havde det været hensigtsmæssigt, at reservelæge C den 15. december 2002 havde kontaktet den urologiske bagvagt eller mellemvagten på kirurgisk afdeling D om at undersøge , da hendes tilstand blev forværret.

Det fremgår af journalen den 16. december kl. 2.30, at blev tilset af vagthavende reservelæge C, da hun havde tiltagende mavesmerter. Hun havde nu ømhed i hele maven, som var hård, direkte øm samt slipøm. Hun havde dog ikke ømhed på McBurneys punkt og hun kunne flektere i hoften mod modstand (psoasømhed), og hun havde feber.

Det er nævnets vurdering, at tiltagende mavesmerter med direkte ømhed og slipømhed taler for at der er tale om bughindebetændelse (peritoneal reaktion) og dermed blindtarmsbetændelse eller anden mave (abdominal) katastrofe.

Ifølge journalen konfererede reservelæge C med reservelæge A, kirurgisk afdeling, der ordinerede Laxantia, der er et afføringsmiddel, og smertestillende medicin på mistanke om forstoppelse. Det blev videre aftalt, at skulle tilses på ny, inden der måtte gives yderligere smertestillende medicin.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge A burde have tilset , forud for sin ordination af afføringsmiddel.

Nævnet kan oplyse, at det sædvanligvis er det sådan, at en forvagt først rekvirerer assistance fra egen mellemvagt /bagvagt inden tilsyn fra anden afdeling medmindre andet aftales med bagvagten.

Nævnet finder således, at reservelæge A som mellemvagt har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af C den 16. december 2002.

Det fremgår videre af laboratorieskema den 16. december 2002, at blodprøverne kl. 18.09 viste kraftigt forhøjede leukocytter (22,4) og infektionsparametre (CRP) på 529.

Det er nævnets vurdering, at det var tegn, der tydende på akut infektionsfokus, eksempelvis blindtarmsbetændelse.

Det er videre nævnets vurdering, at det relevant, at reservelæge C henvendte sig til kirurgisk afdeling, da hun var i tvivl vedrørende s symptomer, hvorfor hun telefonisk konfererede disse.

Nævnet finder herefter, at reservelæge C ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. november 2002 på urologisk afdeling, .

Det fremgår videre af journalen den 16. december 2002, at overlæge F blev tilkaldt til røntgenafdelingen for at tilse , da hun havde tiltagende smerter. Han fandt hende forpint, grædende og med tegn på bughindebetændelse (peritoneal), med temperatur på 37,5 og påskyndet puls på 104. På mistanke om blindtarmsbetændelse anmodede overlægen om akut mave-tarmkirurgisk tilsyn, og den planlagte urografi blev stillet i bero.

Det er nævnets vurdering, at overlæge F iværksatte relevante undersøgelser og reagerede relevant på det ved undersøgelsen konstaterede ved at tilkalde akut tilsyn fra kirurgisk afdeling.

Nævnet finder herefter, at overlæge F ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. december 2002 på urologisk afdeling, .

Ifølge journalen den 16. december 2002 blev overflyttet til kirurgisk afdeling. Hun var dagen forinden indlagt på mistanke om nyresten. 1. reservelæge B fandt, at hun var smertepåvirket, og at der ved undersøgelse af maveregionen var ømhed og tegn til påvirkning af bughinden (peritoneal reaktion). Derudover påviste han et brok ved navlen. 1. reservelægen besluttede derefter at foretage akut operation, idet han formodede, at der kunne være opstået en komplikation til det påviste brok.

Det er nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at 1. reservelæge B iværksatte en akut operation, da der var tegn til bughindebetændelse.

Ifølge journalen viste det sig, at havde svær blindtarmsbetændelse (perforeret appendicitis), hvorfor blindtarmen blev fjernet og der blev givet antibiotika under og efter operationen.

Nævnet kan oplyse, at der efter operationer, hvor der er forurening af operationsfeltet, opstår efterfølgende sårbetændelse hos cirka 10 %.

Det er herefter nævnets vurdering, at 1. reservelæge B iværksatte relevante undersøgelser og behandling af den 16. december 2002 på kirurgisk afdeling, .