Klage over operation for brok hvor testikel efterfølgende måtte fjernes

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygehuslæge A for hans behandling af <****> den 10. november 2005 på Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B og 1. reservelæge C for deres behandling af <****> den 22. december 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus Y, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

fik konstateret brok i venstre lyske. Den 10. november 2005 blev han opereret herfor af sygehuslæge A, dagkirurgisk afsnit, Sygehus X. Ved operationen blev der fundet en brok svarende til ca. en 2-krone. Operationen var lidt vanskelig på grund af lidt afvigende anatomiske forhold og overvægt. blev udskrevet samme dag, men henvendte sig hos vagtlæge efter nogle timer på grund af vedvarende stærke smerter trods smertestillende behandling. Venstre testikel var meget hævet og sad højt oppe.

blev ved med at have smerter og var hævet, mens man ventede på, at testiklen skulle falde på plads.

Den 22. december 2005 blev opereret af 1. reservelæge C og overlæge B, kirurgisk afdeling, Sygehus Y. Ved operationen måtte man frigøre sædstrengen, der sad fast ind mod midtlinjen. I pungen fandt man en blodansamling og et lille, blødende blodkar. Testiklen, der var vital, blev sat på plads i pungen, og der blev lagt et dræn. Der blev givet antibiotika under operationen, og det skulle fortsættes i 10 dage efter operationen.

Ved kontrol den 6. januar 2006 havde en stor, spændt og øm venstre side af pungen og en højtsiddende venstre testikel, men ingen tegn til infektion. De følgende måneder fik ved mindste fysiske anstrengelse misfarvet pung og penis. Pungen var vedvarende øm og hævet og generede ved fysisk aktivitet samt i siddende og sideliggende stilling.

Den 10. maj 2006 fik fjernet venstre testikel.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog korrekt behandling på Sygehus X den 10. november 2005, idet venstre testikel efter operation for brok sad oppe i lysken.

2. At ikke modtog korrekt behandling på Sygehus Y den 22. december 2005, fordi operationen tog længere tid end forventet, og at efterfølgende havde en meget lang sygeperiode. Det er supplerende anført, at efterfølgende mistede venstre testikel.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Sygehuslæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 10. november 2005 på Sygehus X.

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra Sygehus X den 1. november 2005, at , der tidligere var steriliseret (vasektomi), fik konstateret brok i venstre lyske.

Ifølge journalen den 10. november 2005 blev opereret for brok af sygehuslæge A på dagkirurgisk afsnit, Sygehus X. Ved operationen blev der fundet et brok i en ca. 2-krone stor defekt ind mod midten i bagvæggen. Defekten blev lukket med et såkaldt prolenenet ifølge Lichtensteins metoden. Operationen var lidt vanskelig på grund af lidt afvigende anatomiske forhold og overvægt. blev udskrevet samme dag.

Det fremgår af journalen fra Sygehus Y den 10. november 2005, at senere samme dag efter nogle timer henvendte sig hos vagtlægen på grund af vedvarende stærke smerter trods behandling med Ipren og Panodil. Venstre testikel var meget hævet og sad højt oppe. blev henvist til Sygehus Y og set af en kirurg. Kirurgen informerede om, at testiklen nok skulle komme på plads af sig selv, og fik stærkere smertestillende medicin(Tramadol).

Da smerterne og hævelsen forblev uændrede, kontaktede igen den 12. november 2005 vagtlæge, og han blev vurderet af kirurg på skadestuen, Sygehus Y. blev informeret om, at der kunne gå op til en uges tid, før testiklen var på plads.

Det fremgår af s klage, at han hos egen læge den 21. november 2005, da stingene blev taget fra operationssåret, fik samme svar om, at testiklen nok skulle falde på plads af sig selv.

Patientklagenævnet kan oplyse, at ved den sædvanlige operationsprocedure for brok spalter man senepladen (externus aponeurosen) i fiberretningen på en sådan måde, at spaltningen når præcist til den indvendige lyskeåbning (anulus subcutaneus). Hvis ikke man inden spaltningen gør sig klart, hvor anulus subcutaneus er beliggende, kan man risikere, at spaltningen nedadtil kommer til at ligge enten ved siden af eller over eller under (lateralt eller medialt) for anulus subcutaneus.

Det er nævnets opfattelse, at det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt der i dette tilfælde er tale om en reel anatomisk variant eller en uhensigtsmæssig spaltning af externus aponeurosen. Nævnet mener dog ikke, at dette punkt har haft selvstændig betydning for operationsresultatet. Efter at have anlagt prolenenet og fikseret dette lukkede sygehuslæge A externus aponeurosen over sædstrengen (funiklen).

Det er Patientklagenævnets vurdering, at man i den forbindelse bør sikre, at testiklen ikke ligger højt optrukket i pungen (scrotum) som en konsekvens af træk og mobilisation af sædstrengen under den forudgående del af operationen. Hvis ikke man sikrer, at sædstregen ligger strakt, og testiklen ligger på plads nede i pungen, vil testiklen vedblive at sidde højt i pungen. Den postoperative væskeansamling (ødem) i sædstrengen og senere bindevæv (fibrose) mellem prolenenettet og sædstrengen vil forhindre, at testiklen kan komme ned på sin normale plads i pungen.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at sygehuslæge A ikke har udvist den fornødne omhu på dette punkt ved operationen den 10. november 2005. Det fremgår af ambulant notat fra operationsdagen på Sygehus Y at ”venstre testis er trukket op”. Der foreligger ligeledes et ambulant notat fra Sygehus Y af den 12. november 2005, hvoraf det fremgår at venstre testikel ”er trukket helt op i starten af inguinalkanalen”.

På denne baggrund finder nævnet, at sygehuslæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 10. november 2005.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge B og 1. reservelæge C på kirurgisk afdeling, Sygehus Y, har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved deres behandling af den 22. december 2005.

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra kirurgisk afdeling, Sygehus Y, den 22. december 2005, at denne dag blev opereret af 1.reservelæge C og overlæge B. Ved operationen måtte sædstrengen (funiculus spermaticus) frigøres, idet den sad fast ind mod midtlinjen (medialt). I pungen fandt man en blodansamling og et lille, blødende blodkar. Testiklen, der var vital, blev sat på plads i pungen, og der blev lagt et dræn. Der blev givet antibiotika under operationen, og det skulle fortsættes i 10 dage efter operationen.

Ifølge journalen den 25. december 2005 var der 50 ml i drænet, der blev fjernet. blev udskrevet til ambulant kontrol i januar 2006.

Ved kontrol den 6. januar 2006 fremgår det af journalen, at havde en stor, spændt og øm venstre side af pungen og en højtsiddende venstre testikel, men ingen tegn til infektion.

Det fremgår af journalen for de følgende måneder, at ved mindste fysiske anstrengelse fik misfarvet pung og penis. Pungen var vedvarende øm og hævet og generede ved fysisk aktivitet, samt i siddende og sideliggende stilling.

Ifølge journalen den 10. maj 2006 fik denne dag fjernet venstre testikel.

Det er Patientklagenævnets vurdering, at der var grundlag for at operere igen den 22. december 2005 på grund af gener af smerter forårsaget af en højt optrukket venstre testikel efter den tidligere operation.

Det fremgår af journalen den 19. december 2005, at var grundigt informeret om det planlagte indgreb og mulige komplikationer, samt at der kunne blive tale om en operativ fjernelse af testiklen (orchiectomi).

Det er nævnets opfattelse, at indgrebet som forventet var vanskeligt på grund af bindevæv (fibrose). Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at det var vanskeligt at opnå tilstrækkelig længde på sædstrengen, men efter yderligere frigørelse (fridissektion) var der så meget længde, at testiklen kunne nå ned i pungen. Der blev desuden anlagt et nyt prolenenet på grund af en defekt i bagvæggen. Under operationen var der som forventet ved den type reoperationer siveblødning, der blev derfor afslutningsvist lagt dræn til pungen. Drænet blev fjernet tre dage efter, og blev udskrevet til ambulant kontrol.

På denne baggrund finder nævnet, at operationen blev foretaget på relevant vis, og at 1.reservelæge C og overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 22. december 2005.