Klage over medicinering af patient på plejehjem

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hans behandling af <****> i perioden fra den 26. november til den 13. december 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske B og sygeplejerske C som de ansvarlige for journalføringen af behandlingen af <****> i perioden fra den 26. november 2004 til den 8. januar 2005 på <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere social- og sundhedsassistent D for hendes behandling af <****> den 15. december 2004 på <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hans behandling af <****> i perioden fra den 13. december 2004 til den 8. januar 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 26. november 2004 til den 8. januar 2005 på <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de social- og sundhedsassistenter, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 10. december 2004 til den 8. januar 2005 på <****>.

Hændelsesforløb

var 91 år og havde i 1991 fået påvist knogleskørhed og sammenfald af rygsøjlen. Siden 2001 havde hun boet på . havde igennem et par uger givet udtryk for mange smerter i brystkassen og ryggen. Praktiserende læge A iværksatte derfor en smertelindrende behandling. Den 18. november 2004 fandt læge A, at rygsmerterne kunne skyldes en gigtlidelse og ordinerede derfor behandling med præparatet Prednisolon.

Læge A blev kontaktet af plejehjemmet telefonisk den 26. november 2004 og fik oplyst, at fortsat var smerteforpint, hvorfor læge A ordinerede smerteplaster Norspan á 5 mg.

Da en blodprøve viste normale forhold, besluttede læge A den 3. december 2004 at trappe ud af Prednisolon-behandlingen, og samtidigt øgede han dosis af Norspan til 10 mg.

De følgende dage var småt spisende, utrolig træt og medicinpåvirket, og den 11. december 2004 blev dosis for plaster Norspan reduceret til 5 mg, hvorefter blev mere frisk og klar uden at være smertepåvirket.

Den 15. december 2004 gav social- og sundhedsassistent D et plaster på med Norspan 10 mg. Samme dag faldt og fik et brud på hoften, hvorfor hun blev indlagt og opereret for dette på , hvor hun blev behandlet med morfin.

Den 20. december 2004 ordinerede læge A igen plaster Norspan á 5 mg ugentligt, hvilket senere blev erstattet af anden smertestillende medicin, som efterfølgende blev udtrappet frem til 8. februar 2005, hvorefter der blev givet Pamoltabletter.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt medicinsk behandling i perioden fra den 26. november 2004 til den 8. januar 2005 af sin praktiserende læge og på .

Det er herved anført, at blev behandlet med stærkt smertestillende medicin, selv om det var hendes søns opfattelse, at hun alene led af muskelsmerter. Det er endvidere anført, at havde mange bivirkninger af medicinen.

Nævnets afgørelse af klagen

Praktiserende læge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 26. november til den 13. december 2004.

Sygeplejerske B og sygeplejerske C har overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1, som de ansvarlige for journalføringen af behandlingen af i perioden fra den 26. november 2004 til den 8. januar 2005 på .

Praktiserende læge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 13. december 2004 til den 8. januar 2005.

Social- og sundhedsassistent D har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 15. december 2004 på .

De sygeplejersker, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 26. november 2004 til den 8. januar 2005 på , har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

De social- og sundhedsassistenter, der var involveret i plejen af i perioden fra den 26. november 2004 til den 8. januar 2005 på , har handlet fagligt korrekt.

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra den 5. til den 26. november 2004, at havde vedvarende smerter i ryggen og var i smertelindrende behandling med præparaterne Brufen og Dolol. På grund af mistanke om gigtlidelse (polymyalgi), var hun yderligere i behandling med binyrebarkhormon, imens man afventede resultatet af nogle blodprøver, der skulle afgøre, hvorvidt hun led af polymyalgi.

Det fremgår af journalen den 26. november 2004, at læge A af plejepersonalet fik oplyst, at stadig var smerteforpint, og at han derfor ordinerede behandling med morfinplaster Norspan á 5 mg om ugen.

Det fremgår af plejejournalen den 26. november 2004, at læge A aftalte med plejepersonalet, at fra den 29. november 2004 skulle have plaster Norspan á 5 mg, det skulle skiftes hver uge. Videre fremgår det, at plejepersonalet skulle være opmærksom på, at der ville gå 2-3 dage, før bivirkningerne viste sig.

Det fremgår af journalen 3. december 2004, at læge A telefonisk kontaktede plejepersonalet og meddelte at blodprøvesvarene var normale, hvorefter han ordinerede udtrapning af behandlingen med binyrebarkhormon samt ordinerede øgning af behandlingen med morfinplaster Norspan til 10 mg sammen med uændret Dolol og Panodil.

Kontakten fremgår ligeledes af plejejournalen den 3. december 2004. Endelig fremgår det, at fik påsat et ekstra plaster Norspan, så hun nu havde to på (i alt 10 mg).

Det fremgår af plejejournalen den 11. december 2004, at var mere frisk og ikke smertepåvirket, efter hun havde haft plaster Norspan á 5 mg på i to dage.

Den 12. december 2004 fremgår det af plejejournalen, at social- og sundhedsassistent D fandt, at klagede over smerter i maven, men ellers ingen smerteklager havde.

Af journalen den 13. december 2004 fremgår det, at læge A ved telefonsamtale afsluttede behandlingen med Dolol.

Dette fremgår ligeledes af plejejournalen den 13. december 2004, hvor det endvidere fremgår, at plaster 10 mg endnu ikke var kommet, og at der var rykket for det.

Det fremgår af læge As udtalelse til sagen, at han på intet tidspunkt ordinerede stærkere styrke morfinplaster Nospan end 5 mg, og at indikationen for den gradvise optrapning var at lindre, hvor helbredelse var umulig på grund af alder.

På baggrund af journalen og plejejournalen, er det nævnets opfattelse, at læge A ordinerede plaster Norspan á 10 mg den 3. december 2004.

Videre er det er nævnets opfattelse, at læge A i perioden fra den 27. november 2004 til den 13. december 2004 ikke tilså , men udelukkende var i telefonisk kontakt med plejepersonalet omkring , og at han dermed baserede sine vurderinger og ordinationer på oplysninger baseret på andre sundhedspersoners iagttagelser og fortolkninger.

Endvidere er det nævnets opfattelse, at den smertestillende behandling af i denne periode blev relativt hastigt intensiveret fra lettere smertestillende midler til morfinplaster, som efter nævnets opfattelse indebærer risiko for udvikling af alvorlige bivirkninger og eventuelt overdosering, især hos ældre og i øvrigt svækkede mennesker som .

Det er endelig nævnets opfattelse, at læge A burde have foretaget selvstændige kliniske undersøgelser og lægelige vurderinger af .

På den baggrund finder nævnet, at praktiserende læge A i perioden fra den 27. november 2004 til den 13. december 2004 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at basere sine ordinationer af potentielt bivirkningsbelastet medicin til udelukkende på plejepersonalets telefonisk meddelte vurderinger og opfattelser.

Det fremgår af plejejournalen den 15. december 2004, at der var kommet plaster Nospan á 10 mg, og at social- og sundhedsassistent D herefter skiftede s plaster.

Det fremgår af medicinskemaet fra den 15 til den 20. december 2004, at fik plaster Norspan á 10 mg, og at hun fra den 20. december 2004 til den 10. januar 2005 fik plaster Norspan á 5 mg.

På baggrund af plejejournalen og medicinskemaet, er det er nævnets opfattelse, at i perioden fra den 3. december til den 9. december 2004 fik påsat plaster Norspan á 5 mg x 2 (i alt 10 mg), og at hun i perioden fra den 9. december til den 15. december 2004 fik påsat plaster Norspan á 5 mg.

Det fremgår af social og sundhedsassistent D udtalelse til sagen, at hun den 6. december 2004 læste i samarbejdsbog, at Prednisolonbehandlingen fra den 3. december 2004 skulle nedtrappes, og at plaster Norspan var forøget til 10 mg dosis.

Det fremgår af social- og sundhedsassistent D’s udtalelse af den 14. februar 2007, at hun påsatte to plastre á 5 mg ( i alt 10 mg) på , som dosisordinationen af den 3. december 2004 foreskrev. Endvidere fremgår det af social- og sundhedsassistent D’s udtalelse, at hun havde fri den 13. og 14. december 2004. Videre fremgår det, at hun den 15. december 2004 af koordinater social- og sundhedsassistent E og sygeplejerske C blev orienteret om, at der ikke forekom ændringer i s behandling, og at de fortsat afventede plaster Nospan á 10 mg, som skulle have på, og at sygeplejerske C havde rykket herfor den 13. december 2004.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at det særligt ved telefoniske ordinationer fra egen læge er vigtigt at plejepersonalet meget klart beskriver og er opmærksomme på observationerne i forhold til lindring, bivirkninger og andre observationer i forbindelse med smertestillende behandling.

Nævnet har imidlertid lagt vægt på, at social- og sundhedsassistent D efter to fridage fik orientering af sine overordnede om, at der ikke var sket ændring af s behandling, og at man afventede plaster Norspan á 10 mg, som skulle have på.

Videre har nævnet lagt vægt på, at social- og sundhedsassistent D overholdt den af egen læge ordinerede behandling, samt at hun blev oplyst om, at der havde været kontakt med s egen læge to dage tidligere den 13. december 2004.
Nævnet finder på den baggrund, at social- og sundhedsassistent D handlede fagligt korrekt ved sin behandling af den 15. december 2004.

Af journalen den 16. december 2004 fremgår det, at s søn telefonisk kontaktede læge A og oplyste, at var faldet og havde pådraget sig brud på hoften. Sønnen oplyste endvidere, at ikke kunne tåle morfin.

Det fremgår af plejejournalen den 17. december 2004, at var udskrevet fra , hvor hun havde fået morfin uden gener, og at der var givet morfin med til brug efter behov (pn). Videre fremgår det, at s søn accepterede, at der blev givet morfin 5 mg, der var ordineret på hospitalet. Endelig er der i plejejournalen den 17. december 2004 noteret ”obs, har ingen smerteplaster på”.

Af plejejournalen den 18. december 2004 fremgår det, at man skulle prøve at undgå behandling med morfin, men at dog måtte få tablet morfin 5 mg ved behov. Senere den 18. december 2004 fremgår det af plejejournalen, at var smerteplaget, og at Panodil ikke havde hjulpet, hvorfor fik tablet 5 mg morfin, hvorefter hun faldt i søvn.

Det fremgår af journalen og plejejournalen den 20. december 2004, at læge A tilså , der var sengeliggende efter behandling for brud på højre hofte, og havde smerter ved bevægelser. Med henblik på at mobilisere , ordinerede læge A behandling med plaster Norspan á 5 mg og Panodil. Af journalen den 21. december 2004 fremgår det, at læge A ordinerede et kvalmestillende middel (Primperan).

Det fremgår af plejejournalen den 22. december 2004, at plejepersonalet i samråd med læge A aftalte, at man skulle se tiden an og holde en pause med morfinplastre, da det ikke var sikkert, at havde brug for det.

Af plejejournalen den 23. december 2004 fremgår det, at var meget afkræftet og apatisk, hvorfor plejepersonalet målte hendes blodtryk og ringede til hendes egen læge. Senere den 23. december 2004 fremgår det af plejejournalen, at ikke havde haft effekt af smertebehandlingen med Dolol og Panodil.

Af journalen den 23. december 2004 fremgår det, at læge A var på sygebesøg hos grund af smerteklager, og at han ved sin klinisk undersøgelse fandt smerte ved brystkassen ved en ældre blodansamling, hvorefter han ordinerede fortsat behandling med plaster Norspan á 5 mg.

Den 24. december 2004 fremgår det af plejejournalen, at havde det lidt bedre, og at hun ikke havde klaget over smerter.

Det fremgår af journalen den 27. december 2004, at læge A tilså , som han fandt frisk, smilende og ikke smertepåvirket. Videre fremgår det, at læge A fjernede de hudklemmer, der havde været brugt ved hofteoperationen, samt fastholdt ordinationen af plaster Norspan á 5 mg.

Den 30. december 2004 fremgår det af plejejournalen, at ikke havde spist eller drukket og ikke havde fået sine piller, samt at smerteplasteret var blevet skiftet.

Det fremgår af journalen den 30. december 2004, at læge A blev kontaktet telefonisk af en sygeplejerske, der oplyste, at var sløv og apatisk, og at hun spiste og drak sparsomt. Videre fremgår det af journalen den 30. december 2004, at læge A blev kontaktet af s søn, hvorefter læge A afsluttede behandlingen med plaster Norspan og i stedet ordinerede behandling med smertestillende tabletter (Dolol).

Det fremgår af plejejournalen i perioden fra den 31. december 2004 til den 9. januar 2005, at spiste og drak sparsomt, og at hun de fleste dage var oppe nogle timer. Af plejejournalen den 6. januar 2005 fremgår det, at s smerteplaster var faldet af, hvorfor der blev påsat et nyt.

Det fremgår af læge As udtalelse til sagen, at hverken opholdet på eller efterforløbet gav mistanke om andre årsager til smerterne. Videre fremgår det af læge As udtalelse, at smertebehandlingen blev optrappet helt legalt fra Panodil til Brufen og siden med tillæg af kodein på grund af manglende effekt.

Det er nævnets opfattelse, at læge A i perioden fra den 13. december 2004 til den 8. januar 2005 relevant søgte at opnå en balance mellem den ønskede smertestillende effekt og de uønskede bivirkninger.

Videre er det nævnets opfattelse, at læge A i perioden fra den 13. december 2004 til den 8. januar 2005 på relevant vis startede med en lav dosis smertestillende medicin, hvorefter han efterfølgende øgede dosisen eller skiftede type af de anvendte medikamenter afhængig af virkningen, ligesom han ved aftagende smerter relevant reducerede behandlingen.

Endelig er det nævnets opfattelse, at læge A i perioden fra den 13. december 2004 til den 8. januar 2005 relevant baserede sine ordinationer på kliniske vurderinger af s tilstand suppleret med telefonisk kontakt til plejepersonalet.

Nævnet finder således, at praktiserende læge A i perioden fra den 13. december 2004 til den 8. januar 2005 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .

Det fremgår af afdelingsleder sygeplejerske B’s udtalelse til sagen, at sundhedspersonalet var opmærksom på at observere de bivirkninger, som morfika kan have på ældre personer. Videre fremgår det, at det var plejepersonalets opfattelse, at havde god effekt af behandlingen med morfin, og at bivirkningerne ikke overskyggede den smertelindring opnåede.

Det fremgår af sygeplejerske C’s udtalelse til sagen, at hun kontaktede læge A i efteråret 2004, da havde mange smerter, og at hun igen kontaktede lægen den 16. november 2004, som ordinerede tablet Dolol. Videre fremgår det af sygeplejerske C’s udtalelse, at hun den 23. november 2004 igen kontaktede læge A, idet fortsat havde smerter, hvorfor lægen ordinerede Prednisolon. Den 26. november 2004 kontaktede sygeplejerske C igen læge A, som ordinerede plaster Norspan á 5 mg, idet ikke havde haft en optimal virkning af behandlingen.

Koordinator social- og sundhedsassistent E har udtalt til sagen, at hun i perioden observerede, at sov mere end sædvanligt, men at hun vurderede, at hun havde det bedre af at døse lidt i stedet for at have forfærdelige smerter. Videre fremgår det, at det er den almindelige procedure på afdelingen, at der ind i mellem bliver ordineret behandling telefonisk, men at det afhænger af lægens vurdering.

Det er det nævnets opfattelse, at de involverede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter relevant kontaktede s læge, når de observerede, at hun havde smerter.

Endvidere er det nævnets opfattelse, at de involverede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter relevant viderefortalte deres observationer af til læge A.

På den baggrund finder nævnet, at de involverede sygeplejersker har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling og observation af i perioden fra den 26. november 2004 til den 8. januar 2005.

Nævnet finder ligeledes, at involverede social- og sundhedsassistenter har handlet faglig korrekt ved deres behandling og observation af i perioden fra den 26. november 2004 til den 8. januar 2005.

Det er nævnets opfattelse, at sygeplejerskers forpligtigelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed omfatter en pligt til at føre ordnede optegnelse om patientens tilstand, pleje- og observationsbehov, således at de efterfølgende sygeplejersker kan udføre en forsvarlig sygepleje.

Videre er det nævnets opfattelse, at det ikke fremgår med tilstrækkelig sikkerhed af hverken den håndskrevne eller den elektroniske plejejournal, hvad der præcist var ordineret af egen læge i perioden fra 26. november 2004 til den 8. januar 2005, ligesom det i samme periode ikke tydeligt fremgår, hvilken medicin fik, hvilke mængder hun fik og hvornår hun fik det. Endvidere fremgår de journalførende sundhedspersoners identitet ikke med tilstrækkelig tydelighed af plejejournalen.

Videre er det nævnets opfattelse, at det er vigtigt for patientsikkerheden, at der ikke er tvivl om, hvilken medicin der er ordineret, og i hvilken mængde og periode det er ordineret. Ligeledes er det vigtigt, at medicinordinationer staves korrekt, og at det tydeligt fremgår, hvem der anfører dem i journalen.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at sygeplejerske C og sygeplejerske B var de ansvarlige sygeplejersker for behandlingen af i perioden fra den 26. november 2004 til den 8. januar 2005, og at de ligeledes var ansvarlige for, at lægens ordinationer tydeligt fremgik af journalen både med angivelse af mængden af det ordinerede præparat og med perioden for den ordinerede behandling.

Nævnet finder på den baggrund at sygeplejerske C og sygeplejerske B har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard som de ansvarlige for journalføringen af den af lægen ordinerede behandling i perioden fra den 26. november til den 8. januar 2005 på .