Klage over lægevagten i forbindelse med symptomer på blodprop

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> den 21. januar 2006 ved en telefonkonsultation, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge B for hendes behandling af <****> den 21. januar 2006 i lægevagten, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge C for hendes behandling af <****> den 21. januar 2006 ved en telefonkonsultation, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge D for hendes behandling af <****> den 22. januar 2006 ved en telefonkonsultation, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge E for hans behandling af <****> den 22. januar 2006 i lægevagten, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

kontaktede telefonisk den 21. januar 2006 ca. kl. 2.00 vagtlægen, Sygehus X, da han siden kl. 22.30 havde haft smerter i brystkassen med udstråling til begge arme og hænder, ligesom det snurrede i fingrene. Vagtlægen indkaldte ham til nærmere undersøgelse i lægevagten, Sygehus X.

Ved undersøgelsen i lægevagten, Sygehus X, den 21. januar 2006 kl. ca. 3.00 konkluderede en vagtlæge på baggrund af sine undersøgelser, herunder ultralydsskanning af hjertet (EKG), at det drejede sig om en maveinfektion og hyperventilation, og fik fire Panodil-tabletter med, ligesom han blev vejledt om at tage kontakt til en læge ved forværring.

kontaktede igen lægevagten telefonisk den 21. januar 2006 ca. kl. 11.00. En vagtlæge ordinerede Pantoloc (mavesyrepumpe-hæmmende præparat), som viste sig uden virkning.

kontaktede herefter igen lægevagten telefonisk den 22. januar 2006 kl. ca. 8.30, hvor en vagtlæge visiterede til igen at komme til undersøgelse i lægevagten, Sygehus X, idet hans symptomer ikke var blevet mindre, nærmere tværtimod.

En vagtlæge undersøgte herefter i lægevagten, Sygehus X, den 22. januar 2006 kl. ca. 9.30. Da fortsat havde smerter i brystet bag brystbenet (retrosternalt) og ud i skulder og arm, og da havde haft smerterne siden den 20. januar 2006 om aftenen, indlagde vagtlægen på hjertemedicinsk afdeling.

Ved indlæggelsen på hjertemedicinsk afdeling fandt man hjertemæssigt inkompenseret og EKG foreneligt med få dage gammel blodprop i hjertet. Ved EKG blev der konstateret udbredte følger efter blodprop i hjertet. Pumpefunktion på ca. 20 procent mod normalt 60 - 70 procent. Røntgen af brystkassen bekræftede væske i lungerne, og blev akut overflyttet til Sygehus Y med henblik på såkaldt ballonbehandling, da der fortsat var brystsmerter. Man fandt tillukning af en af de store kranspulsåregrene. Karret blev åbnet, men havde uændret lav pumpefunktion, da skaden var fuldt udviklet på indlæggelsestidspunktet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog korrekt behandling hos vagtlægen ved henvendelse om natten den 21. januar 2006.

har herved anført, at han havde stærke smerter ved bryst, skulder, nakke og ud i begge arme, samt at han havde haft opkast og diarre. Det er endvidere oplyst, at lægen foretog en EKG-undersøgelse.

2. At vagtlægen ikke iværksatte yderligere undersøgelser ved telefonisk henvendelse om formiddagen den 21. januar 2006.

har herved anført, at han beskrev de ovenfor nævnte symptomer, samt at han tillige havde vejtrækningsbesvær. Det er endvidere oplyst, at vagtlægen ordinerede medicin mod mavesyre i spiserøret, hvilket var uden effekt. har endvidere oplyst, at han den 22. januar 2006 kontaktede vagtlægen igen og herefter blev akut indlagt. Samme dag fik foretaget to ballonudvidelser.

Nævnets afgørelse af klagepunkt 1. og 2.

Vagtlæge A har overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med sin behandling af ved en telefonkonsultation den 21. januar 2006.

Vagtlæge B har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. januar 2006 i lægevagten, Sygehus X.

Vagtlæge C har overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med sin behandling af ved en telefonkonsultation den 21. januar 2006.

Vagtlæge D har overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med sin behandling af ved en telefonkonsultation den 22. januar 2006.

Vagtlæge E har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 22. januar 2006 i lægevagten, Sygehus X.

Begrundelse

Ifølge klagen kontaktede den 21. januar 2006 ca. kl. 1.30 vagtlægen, da han siden kl. 22.30 havde haft stærke smerter ved bryst, skulder, nakke og ud i begge arme, ligesom han havde haft opkast og diarré. Det er anført i klagen, at vagtlægen på denne baggrund indkaldte ham til nærmere undersøgelse i lægevagtskonsultationen.

Ifølge udtalelse til sagen fra vagtlæge A henvendte sig angående ikke oplagte korornarsuspekte brystsmerter, som havde varet i 3,5 timer. Det fremgår af udtalelsen, at herefter blev indkaldt til konsultation i lægevagten, Sygehus X.

Det fremgår af vagtlæge As lægevagtsnotat den 21. januar 2006, at siden kl. 22.30 havde haft smerter i brystkassen diffust med udstråling til begge arme og hænder, og at det snurrede i fingrene. Videre fremgår det af lægevagtsnotatet, at ikke havde feber, ligesom han ikke havde vejrtrækningsproblemer.

Det er nævnets opfattelse, at pludseligt opståede smerter i brystkassen med udstråling til begge arme bør opfattes som tegn på en mulig blodprop i hjertet.

Nævnet har lagt vægt på, at telefonisk kontaktede lægevagten på grund af smerter i brystkassen med udstråling til begge arme. Videre har nævnet lagt vægt på, at brystsmerterne havde stået på i ca. 3,5 timer.

Det er herefter nævnets opfattelse, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at vagtlæge A ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger telefonisk indlagde på hjertemedicinsk sygehusafdeling med akut ambulance.

Nævnet finder på denne baggrund, at vagtlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af ved telefonkonsultation den 21. januar 2006.

Ifølge klagen tog vagtlægen et EKG og konstaterede på denne baggrund, at s hjerte ikke fejlede noget. Endelig er det i klagen anført, at fik Panodil (mild smertestillende medicin), som han kunne tage for sine smerter.

Det fremgår af lægevagtsnotatet den 21. januar 2006 kl. 3.01, at ved sengetid havde smerter svarende til den øverste del af maven (epigastriet) og brystet, og at han efterfølgende havde kastet op og haft vandtynde diareer. Videre fremgår det af lægevagtsnotatet, at havde snurren i begge arme. Endvidere fremgår det af lægevagtsnotatet, at vagtlæge B ved sin undersøgelse af fandt ham fuldstændigt upåvirket, varm og tør. Blodtrykket var 120/80, og pulsen var 64. Maven var blød uden ømhed. Videre fremgår det af lægevagtsnotatet, at der blev taget EKG, som var normalt. Endelig fremgår det af lægevagtsnotatet, at vagtlæge B på denne baggrund vurderede, at det drejede sig om en maveinfektion og hyperventilation, og fik fire Panodil-tabletter med, ligesom han blev vejledt om at tage kontakt til en læge ved forværring.

Nævnet har lagt vægt på, at der ved vagtlæge B’s undersøgelse af forelå oplysninger om pludseligt opståede smerter i brystkassen med udstråling til begge arme, ligesom der forelå oplysninger om smerter i toppen af maven, opkastninger og tynd afføring. Videre har nævnet lagt vægt på, at vagtlæge B objektivt fandt upåvirket, og at maven var blød uden ømhed. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der til brug for vurderingen af muligheden for akut blodprop i hjertet blev foretaget EKG, som var normal.

Det er nævnets opfattelse, at pludseligt opståede smerter i brystkassen med udstråling til begge arme, eventuelt som snurrende fornemmelser, bør opfattes som tegn på mulig blodprop i hjertet.

Det er nævnets opfattelse, at de forhold, at var alment upåvirket, og at EKG var normalt, ikke udelukker risikoen for en blodprop i hjertet. Videre er det nævnets opfattelse, at der i sygehistorien forelå så alvorlige tegn på blodprop i hjertet ved vagtlæge B's undersøgelse, at burde være observeret på hjertemedicinsk sygehusafdeling.

Det er herefter nævnets opfattelse, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at vagtlæge B ikke akut indlagde på hjertemedicinsk sygehusafdeling den 21. januar 2006.

Nævnet finder på denne baggrund, at vagtlæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i lægevagten, Sygehus X, den 21. januar 2006.

Ifølge klagen kontaktede igen lægevagten telefonisk den 21. januar 2006 mellem kl. 10 og 11. Videre er det i klagen anført, at igen beskrev sine smerter og symptomerne, ligesom han nævnte, at han nu også havde meget svært ved at trække vejret. Endvidere er det i klagen anført, at vagtlægen efter at have orienteret sig i hans journal kunne se, at havde smerter i maven, hvilket afviste, idet han bad om at få noget mod sine brystsmerter. Endelig er det i klagen anført, at vagtlægen derefter ordinerede Pantoloc (mavesyrepumpe-hæmmende præparat), som viste sig uden virkning.

Ifølge udtalelse til sagen fra vagtlæge C var ikke tilknyttet hendes praksis, og hendes informationer kom derfor udelukkende fra tidligere lægevagtsnotater og de oplysninger, som hun fik ved telefonkonsultationen. Det er i denne forbindelse anført i udtalelsen, at ingen af de tidligere lægevagtsnotater vedrørte hjertelidelse. Endvidere fremgår det af udtalelsen, at gentog sine symptomer over for vagtlæge C, ligesom han på forespørgsel oplyste, at det måske trykkede lidt i den øvre del af maven, når han trak vejret. Vagtlæge C mente herefter, at s symptomer tydede på maveinfektion og hyperventilation. Det er i denne forbindelse anført, at hverken lød dyspnøisk eller forpint.

Videre fremgår det af udtalelsen fra vagtlæge C, at såfremt s symptomer var de samme, som de havde været om natten, kunne hun ikke love, at der kunne tilbydes anden behandling end den allerede givne. Endelig fremgår det af udtalelsen, at vagtlæge C efter forespørgsel om, hvorvidt der ikke kunne gives noget for smerterne i maven, ordinerede medicin mod for meget mavesyre.

Det fremgår af lægevagtsnotatet den 21. januar 2006 kl. 10.58, at fortsat klagede over smerter som beskrevet i de tidligere lægevagtsnotater. Videre fremgår det af lægevagtsnotatet, at der blev ordineret præparatet Pantoloc mod mavesyre i spiserøret.

Det er nævnets opfattelse, at tidligere notater almindeligvis indgår i vurderingen af en ny henvendelse fra samme patient med samme klager. Det er videre nævnets opfattelse, at såfremt en patient i flere omgange henvender sig til lægevagten med de samme symptomer, bør vagtlægen foretage en ny vurdering og ikke alene basere sin vurdering på tidligere lægevagtnotater.

Det er nævnets opfattelse, at vagtlæge C på baggrund af oplysningerne om s symptomer, som ikke var blevet mindre, burde have genovervejet grundlaget for de tidligere konklusioner og have taget fornyet stilling til de mulige sygdomsårsager, hvilket vil sige muligheden for akut blodprop i hjertet.

Det er herefter nævnets opfattelse, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at vagtlæge C ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger telefonisk indlagde på hjertemedicinsk sygehusafdeling med akut ambulance.

Nævnet finder på denne baggrund, at vagtlæge C handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af ved telefonkonsultation den 21. januar 2006.

Ifølge udtalelse til sagen fra vagtlæge D var hendes eneste kontakt med den 22. januar 2006 kl. 8.27, hvor hun telefonisk visiterede til igen at komme til undersøgelse i lægevagten, Sygehus X, idet hans symptomer ikke var blevet mindre, nærmere tværtimod. Videre fremgår det af udtalelsen, at vagtlæge D i sit oplæg til den læge, der skulle se i lægevagtskonsultationen henviste til de tidligere dages notater, så lægen kunne være forberedt og have sat sig ind i forløbet. Endelig fremgår det af udtalelsen, at efterfølgende inden for en time blev undersøgt og indlagt.

Det fremgår af lægevagtsnotatet fra telefonkonsultationen den 22. januar 2006 kl. 8.27, at var tiltagende skidt tilpas, og at der henvises til de tidligere notater i journalen.

Som anført er det nævnets opfattelse, at tidligere notater almindeligvis indgår i vurderingen af en ny henvendelse fra samme patient med samme klager. Det er videre nævnets opfattelse, at såfremt en patient i flere omgange henvender sig til lægevagten med de samme symptomer, bør vagtlægen foretage en ny vurdering og ikke alene basere sin vurdering på tidligere lægevagtnotater.

Det er nævnets opfattelse, at vagtlæge D på baggrund af oplysningerne om s symptomer, som ikke var blevet mindre, nærmere tværtimod, og som havde varet i ca. 30 timer, ligesom var alment påvirket (tiltagende skidt tilpas), burde have genovervejet grundlaget for de tidligere konklusioner og have taget fornyet stilling til de mulige sygdomsårsager, hvilket vil sige muligheden for akut blodprop i hjertet.

Det er herefter nævnets opfattelse, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at vagtlæge D på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke telefonisk indlagde på hjertemedicinsk sygehusafdeling med akut ambulance.

Nævnet finder på denne baggrund, at vagtlæge D handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af ved telefonkonsultation den 22. januar 2006.

Det fremgår af lægevagtsnotatet, at vagtlæge E undersøgte i lægevagten, Sygehus X, den 22. januar 2006 kl. 9.25. Af lægevagtsnotatet fremgår det, at fortsat havde smerter i brystet bag brystbenet (retrosternalt) og ud i skulder og arm, og at havde haft smerterne siden den 20. januar 2006 om aftenen, samt at smerterne var konstante og øget. Endelig fremgår det af lægevagtsnotatet, at vagtlæge E på denne baggrund indlagde på hjertemedicinsk afdeling.

Nævnet finder, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at vagtlæge E indlagde på hjertemedicinsk afdeling på mistanke om blodprop i hjertet.

Nævnet finder på denne baggrund, at vagtlæge E levede op til normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i lægevagten, Sygehus X, den 22. januar 2006.