Klage over manglende information om sædafgang op i blæren inden kikkertoperation

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 17. februar 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der deltog i behandlingen af <****> den 17. februar 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 26. november 2005 blev (35 år) undersøgt af overlæge A på Sygehus Y. En reservelæge, der talte s sprog, optog sygehistorien.
klagede over vandladningsbesvær. Han var lang tid om at lade vandet, og han havde følelsen af, at blæren ikke tømtes. Undersøgelser tydede på en forsnævring. Der blev ordineret kikkertundersøgelse af blæren og gennemskæring af eventuel forsnævring.

Den 16. februar 2005 blev indlagt på kirurgisk afdeling, Sygehus X, med henblik på den planlagte kikkertundersøgelse og eventuel operation.

Den 17. februar 2005 blev opereret i fuld bedøvelse. Da reservelæge B ved operationen ikke fandt nogle forsnævringer af urinrøret, men en forsnævring svarende til blærehalskirtlen, blev overlæge A tilkaldt, og der blev udført gennemskæring af blærehalskirtlen.

blev udskrevet den 19. februar 2005.

Efterfølgende klagede over tør sædafgang, idet han følte, at sæden løb op i underlivet (retrograd ejakulation).

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt information forud for operationen på Sygehus X.

har herved anført, at han den 16. februar 2005 alene blev spurgt om, hvorvidt han havde børn.

2. At operationen af på Sygehus X den 17. februar 2005 ikke blev foretaget korrekt.

har herved anført, at hans sædproduktion ikke længere er normal.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge A har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7, ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 17. februar 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus X.

De læger, som var involveret i behandlingen af på kirurgisk afdeling, Sygehus X, den 17. februar 2005, har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 26. november 2004, at blev set i urologisk ambulatorium, Sygehus Y, af overlæge A. Videre fremgår det af journalen, at en reservelæge, der talte s sprog optog sygehistorie.

Af journalen den 26. november 2004 fremgår det, at var opereret for nedadbøjet penis (krummerik) i 2001. Objektivt kunne overlæge A ikke føle nogle suturer, ligesom penis så pænt lige ud. Endvidere fremgår det af journalen, at de væsentligste symptomer var en fornemmelse af dårlig blæretømning, samt at skulle vente på, at det kom i gang. Det fremgår af journalen, at der blev foretaget undersøgelser, som godt kunne tyde på en striktur (tilsnøring). Overlæge A ordinerede narkosetilsyn og derefter indlæggelse med henblik på kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi) og eventuel gennemskæring (striktur) i narkose. Der blev planlagt Saches-operation.

Ifølge klagen var forud for operationen ikke klar over, hvad der skulle ske, og hvordan han skulle opereres.

Ifølge udtalelse til sagen fra overlæge A så han den 26. november 2004 i forambulatoriet. Videre fremgår det af udtalelsen, at der blev optaget sygehistorie (anamnese) via en reservelæge, der kunne s modersmål, og at der herefter blev oplyst om det planlagte indgreb. Endvidere er det anført i udtalelsen, at indgrebet bestod i en kikkertundersøgelse, men også en gennemskæring af en forsnævring, hvis en sådan blev konstateret.

Videre fremgår det af udtalelsen fra overlæge A, at han mistænkte en såkaldt iatrogen forsnævring efter formodet tidligere penisoperation. Endvidere fremgår det af udtalelsen, at det forhold, at der står planlagt ”Sachse operation” betyder, at også var orienteret herom. Endelig fremgår det af udtalelsen, at risikoen for retrograd ejakulation herved må siges at være yderst sjælden og formentlig ikke eksisterende, hvorfor denne komplikation ikke blev nævnt for .

Af journalen fremgår det, at det i december 2004 blev besluttet, at skulle behandles i .

Ifølge udtalelse til sagen fra reservelæge B optog han den 16. februar 2005 journal til den planlagte operation (Sachse / strictura urethra). Videre fremgår det af udtalelsen, at han informerede om operationen.

Det fremgår af journalen, at den 16. februar 2005 blev indlagt på kirurgisk afdeling, Sygehus X, med henblik på cystoskopi og strikturgennemskæring i fuld bedøvelse (universel anæstesi). Videre fremgår det af journalen, at var informeret om indgrebet, at han var indforstået, og at han accepterede dette.

Ifølge udtalelse til sagen fra overlæge A fandt reservelæge B den 17. februar 2005 en forsnævring svarende til meatus internum urethrae (blærehalsforsnævring), hvorefter overlæge A blev tilkaldt. Det fremgår af udtalelsen, at der blev foretaget gennemskæring af prostata. Videre er det i udtalelsen anført, at indgrebet er den anbefalede procedure hos yngre patienter med lille prostata og/eller blærehalsforsnævring. Det er anført i udtalelsen, at der på sigt ville være risiko for, at urinblæren tog skade, ligesom urinledere og nyrer senere også ville blive påvirket, hvis indgrebet ikke blev udført.

Det fremgår af journalen den 17. februar 2005, at blev opereret i fuld bedøvelse. Videre fremgår det af journalen, at indgrebet blev startet ved reservelæge B og med såkaldt Sachses apparatur. Endvidere fremgår det af journalen, at der ikke fandtes forsnævringer af urinrøret, men en forsnævring svarende til blærehalskirtlen (meatus interna). Det fremgår af journalen, at der herefter blev foretaget snit i blærehalsen (TUI-P) med fjernelse (resektion) af lidt prostatavæv.

Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at indikationen for operationen og operationens udførelse var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder herefter samlet, at de læger, der den 17. februar 2005 behandlede på kirurgisk afdeling, Sygehus X, har levet op til normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det fremgår af § 6 i lov om patienters retstilling, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af samme lov, anden lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af en fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. lovens § 7. Det fremgår af lovens § 7, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.

Nævnet kan videre oplyse, at det fremgår af sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v., at såfremt der er tale om alvorlige og ofte forekommende komplikationer skal der altid informeres herom, mens der i forhold til en alvorlig, men sjældent forekommende komplikation ofte skal informeres herom. Ved bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer skal der ligeledes ofte informeres herom. Der skal som udgangspunkt ikke informeres om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer. Det er et sundhedsfagligt skøn i hvilken udstrækning og hvor grundigt, der bør informeres om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en given behandling.

Det fremgår af vejledningen, at de nævnte tilfælde indeholder en række mellemstadier, hvor det vil være overladt til det sundhedsfaglige skøn, i hvilken udstrækning og hvor grundigt, der bør informeres om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en given behandling.

Nævnet har på baggrund af overlæge As udtalelse lagt til grund, at ikke forud for operationen den 17. februar 2005 blev informeret om risikoen for retrograd ejakulation.

Ifølge partshøringssvar fra overlæge A kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt retrograd ejakulation er en almindelig og alvorlig komplikation i forbindelse med TUI-P. Det fremgår af partshøringssvaret, at overlæge A har foretaget omkring 200 TUI-P-indgreb, og at han ikke har haft én klage over retrograd ejakulation ved den af ham benyttede teknik. Endelig er det i partshøringssvaret anført, at hyppigheden af retrograd ejakulation stiger kraftigt (50 – 100 %), hvis TUI-P udføres på den måde, at man skærer ud igennem kapslen, så fedtvæv ses.

Det er nævnets opfattelse, at de fleste videnskabelige opgørelser viser op til 40 % risiko for retrograd ejakulation i forbindelse med TUI-P. Videre er det nævnets opfattelse, at der ikke er belæg for at antage, at man ved kun at skære ud til kapslen af prostata kan undgå komplikationen.

Det er således nævnets opfattelse, at retrograd ejakulation er en almindelig og alvorlig komplikation i forbindelse med TUI-P. Det er således nævnets opfattelse, at forud for indgrebet den 17. februar 2005 burde have været informeret om risikoen for retrograd ejakulation.

Det er videre nævnets opfattelse, at man ved operationen den 17. februar 2006 forventede at finde en forsnævring i selve urinrøret og ikke i blærehalsen. De to indgreb har en helt forskellig komplikationsprofil. Det er således nævnets opfattelse, at udførelse af snit i blærehalsen (TUI-P), som blev suppleret med fjernelse af prostatavæv (lille TURP) burde have været udsat på indhentelse af informeret samtykke fra , herunder information om risikoen for retrograd ejakulation ved indgreb på blærehals og blærehalskirtlen. Nævnet bemærker i denne forbindelse, at det ikke er sandsynligt, at en udskydelse af indgrebet ville have medført varig skade på blære, urinleder og nyrer.

Nævnet finder herefter, at overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 17. februar 2005.