Klage over fortsat behandling med Cordarone.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de involverede læger på kardiologisk afdeling, Sygehus X, for deres behandling af <****> i perioden fra den 6. januar til den 19. december 2004, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de involverede læger på lungemedicinsk afdeling, Sygehus X, for deres behandling af <****> i perioden fra den 19. august til den 19. oktober 2004, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de involverede tandlæger på kæbekirurgisk afdeling, Sygehus X, for deres behandling af <****> i perioden fra den 24. september til den 3. december 2004, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

var 67 år og havde sukkersyge, forhøjet blodtryk og åreforkalket hjerte. Han havde haft en blodprop i hjertet i 1991. Efterfølgende havde haft uregelmæssig hjerterytme, og han blev behandlet med Cordarone herfor. Han led desuden af kronisk nedsat nyrefunktion.

Den 6. januar 2004 blev indlagt på kardiologisk afdeling, Sygehus X, på grund af uregelmæssig hjerterytme, og han blev behandlet med elektrisk stød. Han var ved indlæggelse i behandling med Cordarone, og behandlingen hermed blev fortsat. Han blev udskrevet samme dag.

I perioden fra den 19. til den 27. maj 2004 var indlagt på infektionsmedicinsk afdeling, Sygehus X.

Den 27. maj 2004 blev overflyttet til kardiologisk afdeling på grund af hjertesvigt. Han fik antibiotisk behandling, hvilket forbedrede hans tilstand. Under indlæggelsen blev der udført røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsåre, der viste forsnævring i flere grene fra disse. Ved konference med hjertekirurgerne blev der fundet indikation for en bypassoperation.

Den 29. juni 2004 fik en bypassoperation.

Fra den 7. til den 8. august 2004 var indlagt på kardiologisk afdeling, Sygehus X, på grund af hjertesvigt. Der blev udført ultralydsundersøgelse af hjertet, der viste udvidelse af venstre hjertekammer med deraf følgende hjerteklapfejl, og nedsat pumpefunktion. Han blev behandlet med vanddrivende middel, og han blev udskrevet i Cordaronebehandling, og der blev planlagt kontrol 1 år senere til ultralydsundersøgelse af hjerteklapfejlen.

Fra den 17. til den 19. august 2004 var på ny indlagt på kardiologisk afdeling på grund af åndedrætsbesvær. Røntgenundersøgelse af lungerne viste skygger i begge lunger, der lignede lungebetændelse. Han blev behandlet med Penicillin og overflyttet til lungemedicinsk afdeling. Her blev behandlingen med penicillin fortsat, og han blev udskrevet velbefindende til kontrol i lungemedicinsk ambulatorium.

Den 12. september 2004 blev indlagt på infektionsmedicinsk afdeling, med symptomer på lungebetændelse. Han blev behandlet med antibiotika, men på grund af tiltagende åndedrætsbesvær blev han den 16. september 2004 overflyttet til medicinsk afdeling, Sygehus X.

Den 23. september 2004 blev overflyttet til lungemedicinsk afdeling, hvor der den 29. september 2004 blev udført en HRCT-scanning af lungerne. Undersøgelsen viste en udvidelse af bronkier og ikke anden lungesygdom. Han blev udskrevet fra lungemedicinsk afdeling i fortsat Cordaronebehandling.

Den 15. oktober 2004 blev indlagt på nyremedicinsk afdeling, Sygehus X, på grund af åndenød, der tiltog, hvorfor han blev overflyttet til respiratorbehandling på intensivafdelingen. Han blev herudover behandlet med dialyse på grund af nedsat nyrefunktion og ophobning af væske. På mistanke om lungebetændelse blev han behandlet med antibiotika.

Den 24. september 2004 blev undersøgt på kæbekirurgisk afdeling til vurdering af tandstatus, som mulig grund til infektion. Der blev anbefalet fjernelse af tænderne. Operationen blev udført den 21. oktober 2004, og den 18. november 2004 blev han udskrevet i fortsat Cardaronebehandling.

Den 1. december 2004 blev genindlagt på nyremedicinsk afdeling på grund af åndenød og hjertesvigt.

Den 9. december 2004 blev overflyttet til kardiologisk afdeling, hvor han fik tiltagende hjertesvigt. På grund af hans nedsatte nyrefunktion og svært kroniske lungesygdom var det ikke muligt at operere hans hjerte.

Den 19. december 2004 afgik ved døden.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling.

Det er herved anført, at ved en undersøgelse på Sygehus Y i 2002 blev informeret om, at behandlingen med Cordarone burde seponeres, såfremt han ved næste undersøgelse stadig havde bilaterale infiltrater. Det er endvidere anført, at han efterfølgende var indlagt gentagne gange med alvorlig phneumoni, hvor man samtidig konstaterede bilaterale infiltrater, men at man på intet tidspunkt satte Cordarone-behandlingen i relation til de gentagne lungebetændelser.

2. At fik fjernet sine tænder trods en stor risiko for blodforgiftning.

Det er herved anført, at kæbekirurgerne nægtede at fjerne s tænder på grund af den store risiko for blodforgiftning, men at han på trods heraf fik fjernet sine tænder den 21. oktober 2004. Endvidere er det anført, at han efterfølgende fik blodforgiftning, hvilket angreb hans hjerte.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

De involverede læger på kardiologisk afdeling, Sygehus X har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved deres behandling af i perioden fra den 6. januar til den 19. december 2004.

De involverede læger på lungemedicinsk afdeling, Sygehus X har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved deres behandling af i perioden fra den 19. august til den 19. oktober 2004.

De involverede tandlæger på kæbekirurgisk afdeling, Sygehus X har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved deres behandling af i perioden fra den 24. september til den 3. december 2004.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 6. januar 2004, at blev indlagt via skadestuen på grund af gentagen uregelmæssig hjerterytme (recidiv med atrieflimren). Han forklarede, at han var vågnet om natten og havde kunnet mærke, at han havde uregelmæssig hjerterytme. Han var ikke svimmel, havde åndenød eller brystsmerter. Han led af kranspulsåreforkalkning (iskæmisk hjertesygdom). Der blev taget et hjertekardiogram (EKG), som viste atrieflimren (frekvens 105), samt forandringer på lungerne (ST-depressioner anterolateralt), som formentlig var belastningsbetinget. Der var ligeledes tegn på forstørrelse af væv (venstresidig hypertrofi). Hans blodtryk var 165/94 og pulsen var ca. 115/m. Han havde en temperatur på 36,5 grad. Der var normal respiration uden bilyde, men uregelmæssig hjerteaktion ved lytteundersøgelsen af hjerte og lunger. Han blev øget i Cordaronedosis, og der skulle tages stilling til behandling med elektriske stød (DC-konvertering) ved stuegang dagen efter.

Videre fremgår det af journalen den 6. januar 2004, at der blev fundet indikation for at behandle med elektriske stød, hvorefter fik normal hjerterytme. Hans behandling med Cardarone blev fortsat i øget dosis, men efter en måned skulle behandlingen fortsætte i lav dosis. Han blev herefter udskrevet.

Det fremgår videre af journalen den 27. maj 2004, at blev overflyttet fra infektionsmedicinsk afdeling til kardiologisk afdeling på grund af mistanke om hjertemuskelbetændelse (myocarditis). Han var blevet indlagt med formodet lungebetændelse og hjertesvigt, men han var i bedring efter antibiotisk behandling.

Det fremgår endvidere af journalen den 2. juni 2004, at var blevet behandlet for lungebetændelse, og han havde ikke feber eller påvirket åndedræt. Han blev henvist til en undersøgelse af kranspulsårerne (KAG).

Yderligere fremgår det af journalen den 3. juni 2004, at fik foretaget en KAG-undersøgelse, hvor der blev fundet forsnævringer i kranspulsårerne. Han skulle herefter vurderes med henblik på, om han skulle have bypassoperation.

Det fremgår af journalen den 4. juni 2004, at der blev afholdt en hjertekonference, hvor der var enighed om at tilbyde en bypassoperation. Han blev orienteret herom.

Videre fremgår det af journalen den 6. juni 2004, at blev udskrevet i ventetiden op til bypassoperationen.

Det er nævnets opfattelse, at der ikke var indikation for at vurdere s tandstatus forud for bypassoperationen, idet der ikke var tale om at indsætte et fremmedlegeme i kroppen, som ved for eksempel udskiftning af en hjerteklap, hvorved risikoen for infektion øges.

Det fremgår endvidere af journalen den 7. august 2004, at blev indlagt på ny efter bypassoperation den 29. juni 2004 på grund af hjertesvigt. Han havde gennem den sidste uge haft tiltagende åndedrætsbesvær. Han havde ikke egentlige brystsmerter og ingen hjertebanken.

Det fremgår yderligere af journalen den 8. august 2004, at fik foretaget en EKG-undersøgelse, som viste at venstre hjertekammer var udvidet, og der var mangelfuld lukkeevne af mitralklapperne. Der blev startet behandling med blodtryksmedicin (Triatec). Han blev herefter udskrevet og skulle indkaldes til kontrol-EKG om et år.

Det fremgår af journalen den 17. august 2004, at blev indlagt på ny med lungebetændelse på kardiologisk afdeling. Der blev foretaget røntgenbillede af brysthulen, som viste tiltagende skygger på lungerne, der lignede lungebetændelse.

Videre fremgår det af journalen den 18. august 2004, at fik foretaget en EKG-undersøgelse, som ikke viste nogen forandringer i forhold til tidligere foretagne undersøgelser.

Det fremgår endvidere af journalen den 19. august 2004, at blev overflyttet til lungemedicinsk afdeling til færdigbehandling og udredning af gentagne lungebetændelser. Lungemedicinsk afdeling rekvirerede røntgenbilleder og CT-scanninger af brysthulen med henblik på at afklare, om han led af udvidelse af nedre del af luftvejene (bronkieekstasier).

Det fremgår yderligere af journalen den 20. august 2004, at blev udskrevet med en henvisning til en speciel scanning af lungerne (HRCT-scanning) med henblik på at udrede, om han led af bronkieekstasier.

Nævnet kan oplyse, at en HRCT-scanning er mere fintfølende end det traditionelle røntgenbillede af lungerne og kan derfor mere præcist sige noget om baggrunden for de forandringer, som måtte være set på et røntgenbillede.

Det fremgår af journalen den 12. september 2004, at blev indlagt, idet han havde haft høj feber, hoste og åndenød gennem de sidste 4 dage. Der blev taget røntgenbillede af brysthulen, som viste forandringer på nederste halvdel af lungerne.

Det fremgår videre af journalen den 15. september 2004, at blev indlagt på opvågningsafdelingen med lungebetændelse og åndedrætsbesvær. Han blev behandlet med ilt (CPAP), men hans tilstand blev ikke bedre.

Det fremgår endvidere af journalen den 16. september 2004, at blev sat i respiratorbehandling, hvilket forbedrede hans tilstand. Han blev overflyttet til medicinsk afdeling, Sygehus X.

Det fremgår af journalen den 23. september 2004, at blev overflyttet til lungemedicinsk afdeling fra intensivafdelingen, Sygehus X. Et røntgenbillede af brysthulen fra den 12. september 2004 viste nytilkomne skygger på lungerne, samt væske i lungerne. Han blev henvist til tandlæge på grund af dårlig tandstatus.

Videre fremgår det af journalen den 24. september 2004, at blev vurderet på kæbekirurgisk afdeling, som fandt at hans tilbagevendende infektioner kunne skyldes hans dårlige tandstatus. Det blev tilbudt at fjerne alle hans tænder.

Det fremgår endvidere af journalen den 26. september 2004, at blev vurderet af præoperativt tilsyn med henblik på fjernelse af tænder. Det blev vurderet, at han ikke var kommet sig efter en lungebetændelse, hvorfor bedøvelse (anæstesi) skulle udsættes længst muligt.

Yderligere fremgår det af journalen den 27. september 2004, at blev udskrevet indtil HRCT-scanningen den 29. september 2004.

Det fremgår af beskrivelsen af HRCT-scanningen den 29. september 2004, at havde forandringer forenelige med bronkiektasier, det vil sige nogle kroniske forandringer, der medfører øget tendens til infektioner i luftvejene, herunder lungebetændelser.

Det fremgår af ledende overlæge As udtalelse, at HRCT-scanningens resultat den 29. september 2004 afkræftede, at de forandringer, der var set på røntgenbillederne af s lunger, skulle være udtryk for komplicerede lungeforandringer (pneumonitis), som kunne være forårsaget af Cordaronebehandlingen.

Nævnet kan oplyse, at Cordarone er det mest effektive medikament til behandling af atrieflimren. Præparatet har imidlertid mulige bivirkninger. Blandt de for Cordarone relevante bivirkninger indgår også mere alvorlige, herunder påvirkning af lungevævet. Disse bivirkninger omfatter interstitiel pneumonitis og lungefibrose. Interstitiel pneumonitis er en tilstand med ”betændelseslignende” forandringer i lungerne, der opstår som en slags overfølsomhedsreaktion forårsaget af Cordarone. Tilstanden er altså ikke forårsaget af en infektion med bakterier eller andre levende småorganismer og kan derfor ikke behandles med antibiotika. Lungefibrose opstår typisk efter mange års behandling med Cordarone og viser sig ved, at lungerne bliver mere ”stive” og ueftergivelige. Som en konsekvens får patienterne tiltagende åndenød. Grundet de anførte mulige bivirkninger skal alle patienter i behandling med Cordarone jævnligt kontrolleres med røntgenbillede af lungerne. Hvis der tilkommer lungeforandringer, som skønnes forårsaget af Cordarone, har man således mulighed for at ”fange” patienterne og efterfølgende handle derpå.

Nævnet kan videre oplyse, at betegnelsen pneumonitis ikke skal forveksles med pneumoni, der på dansk betyder ”lungebetændelse”, og som typisk er forårsaget af bakterier. Hvis en patient under behandling med Cordarone får lungebetændelse, vil den korrekte behandling være antibiotika under samtidig fortsat Cordaronebehandling. Der er i litteraturen intet der taler for, at Cordaronebehandling øger risikoen for at få lungebetændelse.

Det fremgår af journalen den 15. oktober 2004, at blev indlagt via vagtlægen på grund af tiltagende åndenød og træthed. Der var mistanke om lungebetændelse, og der blev bestilt røntgen af brysthulen samt blodprøver.

Det fremgår af journalen den 18. oktober 2004, at blev overflyttet til lungemedicinsk afdeling til videre behandling af åndedrætsbesvær. Det blev vurderet, at han havde en væskeansamling i lungeblærerne, og der var mistanke om lungebetændelse.

Det fremgår videre af journalen den 19. oktober 2004, at blev overflyttet til nyremedicinsk afdeling med henblik på dialyse og videre behandling.

Endvidere fremgår det af journalen den 20. oktober 2004, at s dialysekateter fungerede dårligt. Der blev planlagt tilsyn fra kæbekirurgisk afdeling med henblik på at fjerne hans tænder på grund af, at de var en infektionsrisiko.

Det fremgår yderligere af journalen den 21. oktober 2004, at skulle have fjernet sine tænder. Det var vurderet, at idet han var i respiratorbehandling, var det mest skånsomt for ham at få fjernet tænderne nu, selvom der var risiko for blødning og blodforgiftning. De pårørende var indforstået hermed.

Det fremgår af journalen den 21. oktober 2004, at fik opereret sine tænder ud (tandekstaktion) under behandling med antibiotika. Der skulle fortsættes behandling med antibiotika efter operationen.

Det fremgår videre af journalen den 24. oktober 2004, at s tilstand var stabil, men der var ikke store fremskridt med hensyn til udtrapning af respiratorbehandling.

Det fremgår endvidere af journalen den 27. og 29. oktober 2004, at blev tilset af kæbekirurgisk afdeling, og at der ikke blev konstateret tegn på blødning.

Det fremgår yderligere af journalen den 18. november 2004, at blev udskrevet. Han blev informeret om at henvende sig akut ved feber og åndenød.

Det fremgår af journalen den 1. december 2004, at blev henvist fra det akutte medicinske modtageafsnit (AMA) for at få foretaget et EKG, idet der var mistanke om hjertehindebetændelse (endocardit). EKG-undersøgelsen gav ikke mistanke om hjertehindebetændelse, hvilket der heller ikke klinisk var mistanke om.

Det fremgår videre af journalen den 2. december 2004, at fik nyresvigt, hvorfor der blev forsøgt afvanding, men der var ikke stor nok respons herpå.

Det fremgår af udskrivningsbrevet den 3. december 2004, at blev overflyttet til nefrologisk afdeling med henblik på at opstarte dialyse.

Det fremgår af journalen den 3. december 2004, at blev undersøgt på kæbekirurgisk afdeling, hvor tandlæge B fandt, at der var en naturlig heling og ingen kliniske tegn på infektion.

Det er nævnets opfattelse, at blev undersøgt tilstrækkeligt på kæbekirurgisk afdeling og tilbudt behandling i samarbejde med den henvisende afdeling. Han fik foretaget tandekstraktioner på et tidspunkt, som blev fundet gunstigt udfra hans generelle medicinske tilstand på trods af, at der var en risiko for blodforgiftning.

Det er nævnets vurdering, at på relevant vis blev behandlet under dække med antibiotika og formålet med tandudtrækningerne var netop at eliminere fokus for infektion, der kunne resultere i forværret generel medicinsk tilstand.

Nævnet finder herefter, at de involverede tandlæger på kæbekirurgisk afdeling, Sygehus X har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af i perioden fra den 24. september til den 3. december 2004.

Det fremgår videre af journalen den 9. december 2004, at blev overflyttet til kardiologisk afdeling med henblik på behandling af betændelse på hjerteklapperne. Hans dosis af Cordarone blev øget, og der blev ordineret fysioterapi med henblik på gangtræning og øvelser.

Det fremgår endvidere af journalen den 13. december 2004, at der blev skiftet til ampicillinbehandling (penicillin) efter forslag fra mikrobiologisk afdeling. Der var foretaget en ny EKG-undersøgelse, som ikke viste tegn til forværring.

Yderligere fremgår det af journalen den 15. december 2004, at klagede over åndenød. Røntgenbillede af brysthulen viste væske på højre side af lungerne, og antibiotikabehandlingen blev fortsat.

Det fremgår af journalen den 19. december 2004, at fik det tiltagende dårligt, og han afgik ved døden om aftenen.

Det er nævnets opfattelse, at Cordaronebehandlingen under hele forløbet viste sig effektiv til at holde i almindelig hjerterytme, hvilket var vigtigt, da han var præget af tiltagende hjertesvigt.

Det er videre nævnets vurdering, at der på relevant vis blev foretaget røntgenundersøgelser af s lunger, som viste varierende forandringer forenelige med lungebetændelse og hjertesvigt. Der blev ligeledes foretaget CT-scanning, der viste forandringer forenelige med vedvarende sygdom i lungerne (kronisk obstruktiv lungesygdom).

Nævnet finder herefter, at de involverede læger på kardiologisk afdeling, Sygehus X har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af i perioden fra den 6. januar til den 19. december 2004.

Nævnet finder yderligere, at de involverede læger på lungemedicinsk afdeling, Sygehus X har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af i perioden fra den 19. august til den 19. oktober 2004.