Klage over utilstrækkelig information ved gynækologisk behandling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i gynækologi for hans indhentelse af informeret samtykke fra den 21. februar 2006 i sin klinik, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge forhans behandling af den 21. februar 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0763628

Offentliggørelsesdato:

12. december 2008

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Kirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i gynækologi <****> for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 21. februar 2006 i sin klinik, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge <****> for
hans behandling af <****> den 21. februar 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


(32 år) blev henvist til behandling hos speciallæge i gynækologi på grund af vedvarende kraftige uregelmæssige blødninger fra livmoderen. Hun var sidst blevet set til en undersøgelse den 31. januar 2006, hvor speciallæge ved en ultralydsscanning af livmoderen fandt en 3 mm tyk slimhinde indvendigt i livmoderen og i øvrigt fandt normale forhold af livmoder, skede og æggestokke. Han fandt indikation for at udføre en destruktion af livmoderslimhinden ved hjælp af en såkaldt Cavatermmetode.

Den 21. februar 2006 foretog speciallæge ved brug af lokalbedøvelse en destruktion af s livmoderslimhinden (endometriedestruktion) ved hjælp af Cavaterm.

Efter behandlingen fik store underlivssmerter og blødninger, hvorfor en vagtlæge indlagde hende på gynækologisk klinik, , hvor hun blev smertebehandlet og udskrevet den 22. februar 2006. Hun blev genindlagt samme sted den 24. februar 2006 som følge af fortsatte kraftige underlivssmerter. Under denne indlæggelse fik den 28. februar 2006 fjernet livmoderen.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling den 21. februar 2006 af speciallæge .

Det er herved anført, at speciallæge forsøgte at behandle for kraftige uregelmæssige blødninger ved at sætte en ”ballon” op i livmoderen for at trykke slimhinden flad. Det er videre anført, at indgrebet var meget smertefuldt, og at blev sendt hjem med to Ketoganer og besked på, at smerterne snart ville aftage. Det er oplyst, at smerterne i stedet tiltog, og at blødte meget voldsomt, hvorfor hun blev indlagt akut på , hvor man til sidst måtte fjerne livmoderen.

Nævnets afgørelse af klagen


Speciallæge i gynækologi har overtrådt lov om patienters retstilling § 6, jf. § 7 ved sin behandling af den 21. februar 2006 i sin klinik.

Speciallæge i gynækologi har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. februar 2006 i sin klinik.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 21. februar 2006 at under lokalbedøvelse fik foretaget destruktion af livmoderslimhinden (endometriedestruktion) ved hjælp af Cavaterm. Indgrebet blev foretaget af speciallæge i gynækologi .

Nævnet kan oplyse, at Cavatermmetoden går ud på, at der i livmoderen inføres et kateter, hvorpå der sidder en oppustelig ballon. Ballonen fyldes med varmt vand (behandlingstemperaturen er fra fabrikken sat til 78 grader), hvor et eksternt apparat sørger for, at temperaturen opretholdes, samtidig med at ballonen forårsager et pres mod slimhinden. Tilsammen skal dette give en destruktion af livmoderslimhinden, således at patienten undgår blødninger fra livmoderen uden for menstruationsperioden.

Videre kan nævnet oplyse, at metoden er anerkendt som teknik til behandling af blødningsforstyrrelser.

Det fremgår af klagen, at speciallæge inden indgrebet spurgte , om hun var ”pivet”, og at hun oplyste, at hun ikke havde fået smertestillende i forbindelse med sine fødsler.

Det er ikke journalført, hvilken information speciallæge gav , inden indgrebet blev foretaget.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det fremgår af § 7, stk. 1, i lov om patienters retsstilling, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 7, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Ligeledes kan nævnet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandlingen. Det fremgår, at sundhedspersonen som udgangspunkt altid skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer mv., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer mv.

Vurderingen af, hvornår der herefter skal gives information, beror på sundhedspersonens skøn.

Det er nævnets opfattelse, at speciallæge burde have informeret om den konkrete procedure (Cavaterm), herunder fremgangmåde, risici, bivirkninger og valg af bedøvelse samt have informeret om behandlingsalternativer.

På denne baggrund finder nævnet, at speciallæge overtrådte lov om patienters retstilling § 6, jf. § 7, ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 21. februar 2006 inden han iværksatte behandlingen med Cavaterm.

Nævnet har noteret sig, at det ikke fremgår af journalen, hvilken medicin (smertestillende og/eller bedøvende) der blev givet før, under eller efter indgrebet, ligesom det ikke er beskrevet, om der skulle have været vanskeligheder med at udføre indgrebet.

Det fremgår endvidere af klagen, at speciallæge havde svært ved at få instrumenterne indført i skeden, idet livmoderen var bagoverbøjet, således at indgrebet måtte afbrydes på grund af ophørt bedøvelse og først efter, at der var givet ny bedøvelse, kunne indgrebet genoptages. Efter 2 minutter fik ifølge klagen stærke smerter, hvorfor hun fik en injektion morfin. Herefter fortsatte behandlingen, indtil 8 minutter var gået. Videre fremgår det af klagen, at herefter blev observeret en kort periode i klinikken, hvorefter hun blev sendt hjem med 2 tabletter Ketogan (smertestillende).

Speciallæge har udtalt til sagen, at indgrebet blev foretaget efter gældende retningsliner og procedurer. Videre fremgår det, at indgrebet tog 6 minutter og således blev foretaget på 60 % af den maksimale tid.

I henhold til det af speciallæge s fremsendte materiale (kaldet retningslinier og procedure), blev der efterfølgende medgivet tabletter Paracetamol 500 mg (smertestillende) til behandling 2 stk. 4 gange i døgnet, tabletter Piroxicam (smertestillende) samt som katastrofemedicin tablet Ketogan 1 stk. (smertestillende) og tablet Kodein.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra klager og speciallæge om forløbet af behandlingen. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at indgrebet var meget kompliceret og at smertebehandlingen ikke fungerede.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at der på baggrund af undersøgelsen af den fjernede livmoder ikke er grundlag for at antage, at behandlingen blev udført under normen for almindelig anerkendt faglig standard med hensyn til temperatur og varighed af behandlingen.

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at gynækolog burde have foretaget en såkaldt cavitetsdiagnostik, inden destruktiv behandling blev iværksat, da var 32 år og havde kraftige uregelmæssige blødninger. Dette kunne være foretaget i form af en ultralydsundersøgelse med indførelse af vand i livmoderhulheden for at se, om der var muskelknuder og polyppper, som kunne være årsag til blødningsforstyrrelsen (hydrosonografisk undersøgelse). Alternativt kunne gynækolog have forsøgt behandling med gestagen spiral.

Det er yderligere nævnets opfattelse, at en praktiserende læges pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed omfatter en pligt til at føre ordnede optegnelser i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 846 af 13. oktober 2003.

Det er herefter nævnets opfattelse, at speciallæge den 21. februar 2006 i journalen burde havde anført, hvordan selve Cavatermproceduren forløb, om var plaget af smerter, hvilken medicin han gav hende, hvor længe hun blev observeret, i hvilken stand hun blev hjemsendt, hvilke aftaler der i den forbindelse blev indgået med hende, samt anført, hvilken smertestillende medicin han udleverede i forbindelse med hjemsendelsen.

Samlet finder nævnet, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling og sin journalføring af behandlingen af den 21. februar 2006 på sin klinik.