Klage vedrørende opfølgning på prøvesvar (EKG, instruks)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere ledende overlæge A for hendes udarbejdelse af den instruks vedrørende prøvesvar, der var gældende den 28. april 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge B for hendes behandling af <****> den 28. april 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge C for hans behandling af <****> den 28. april 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 28. april 2005 kl. 9.51 blev akut indlagt via vagtlægen til observation for spiserørskatar på Sygehus X.

Reservelæge fandt ved undersøgelsen at hverken var akut eller kronisk påvirket. Reservelægen ordinerede blodprøver, hjertekardiogram og smertestillende medicin.

Kl. 15 havde fortsat brystsmerter, og et hjertekardiogram viste tegn på blodprop i hjertet, hvorfor overlæge C ordinerede akut medicinsk tilsyn, hvorved der blev konstateret en blodprop i hjertet. Han blev derfor overflyttet til først kardiologisk afdeling og derfra til Sygehus Y.

Samme aften blev der på Sygehus Y foretaget en ballonbehandling i hjertets kar.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling.

Det er herved anført, at man først kl. ca. 17 opdagede, at havde en blodprop i hjertet, og at man troede, at det drejede sig om spiserørskatar. Videre er det anført, at han næste nat fik foretaget en ballonudvidelse, og at 2/3 af hans hjerte var blevet ødelagt, fordi der gik så mange timer før blodproppen blev opdaget.

Nævnets afgørelse af klagen

Ledende overlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin udarbejdelse af den instruks vedrørende prøvesvar, der var gældende den 28. april 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus X.

Reservelæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 28. april 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus X.

Overlæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 28. april 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus X.

Begrundelse

Den 28. april 2005 kl. 9.51 blev ifølge journalen akut indlagt til observation for spiserørskatar (øsofagit). Han havde haft voldsomme smerter bag brystbenet (sternum) siden kl. 4 om natten, og havde derfor taget syrenedsættende medicin (Link og 40 mg Nexium) dog uden større effekt. Han havde videre eleveret hovedgærdet, hvilket havde hjulpet mod smerterne.

Det fremgår videre af journalen, at reservelæge B vurderede, at ikke var akut eller kronisk påvirket. Ved undersøgelsen fandt reservelægen endvidere normale lungegrænser, regelmæssig hjerteaktion, at maven var blød og ikke øm, og at der var naturligt klingende tarmlyde. Reservelægen kontaktede hans egen læge, der oplyste, at han havde fået foretaget en kikkertundersøgelse, der viste en spiserørslidelse. Reservelægen ordinerede derfor blodprøver, urinundersøgelser, hjertekardiogram (EKG) og undersøgelse af væsketal, levertal samt infektionstal.

Nævnet kan oplyse, at EKG er en vigtig ordination, idet denne undersøgelse kan bruges til at skelne mellem hjertesygdom (som ses på EKG) og sygdom i spiserøret.

Nævnet kan oplyse, at det ofte ses ved spiserørskathar, at et eleveret hovedgærde vil hjælpe på smerterne, hvilket dog er ikke typisk for hjertesygdom.

Det er nævnets vurdering, at idet reservelæge B på baggrund af sygehistorien og undersøgelsen af ingen sikker forklaring havde på smerterne, eftersom blodtrykket kun var marginalt forhøjet, hjertefrekvensen var normal og regelmæssig og der ikke hørtes mislyde ved lytteundersøgelsen, var det efter normen for almindelig anerkendt faglig standard at opfatte spiserørskathar som den mest sandsynlige forklaring på smerterne i den givne situation.

Det er videre nævnets vurdering, at idet der var tale om en upåvirket patient med uklar diagnose, var det relevant, at reservelæge B benyttede den fredelige situation til videre diagnostik, herunder EKG og blodprøver.

Det er videre nævnets vurdering, at reservelæge B ved sin ordination af et EKG demonstrerede, at hun havde overvejet og søgt afklaret hjertesygdom som mulig diagnose, og samtidig tilfredsstillet afdelingens kutyme med at ordinere akut EKG i tilfælde af, at akut operation og bedøvelse skulle blive nødvendig.

Nævnet finder herefter, at reservelæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i forbindelse med indlæggelsen den 28. april 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus X.

Det fremgår af EKG-udskriftet, at undersøgelsen blev foretaget kl. 10.15.

Det fremgår af klagen, at først blev tilset af en læge igen omkring kl. 17.

Reservelæge B har i sin udtalelse til sagen anført, at hun ikke så det hjertediagram, som hun ordinerede om morgenen. Det er endvidere anført, at der ikke var regler for, at alle hjertediagrammer, der ordineredes af den indlæggende læge i modtagelsen, skulle vurderes med det samme. Hos patienter, der var kendt hjertesyge, blev mistænkt for hjertesygdom eller var akut uafklaret syge, blev hjertediagrammer set, umiddelbart efter de blev optaget. Idet efter hendes vurdering, ikke tilhørte en af ovennævnte kategorier af patienter, så hun ikke hjertediagrammet. Videre er det anført, at kirurgisk forvagt, ifølge afdelingens procedure, var ansvarlig for modtagelsen samt for indtaget af akutte patienter. I dagtiden var det stuegangsgående læger samt kirurgisk bagvagt, som i fællesskab var ansvarlige for, at følge op på patienter, der blev indlagt samme dag, herunder at vurdere svar på prøver.

Ledende overlæge A har i sin udtalelse til sagen anført, at afdelingen havde en instruks for, hvordan elektive prøver blev håndteret, men denne instruks omhandlede ikke akutte prøver ordineret af vagthavende. Det var dog daglig rutine i afdelingen, at akutte prøver ordineret af vagthavende, blev fulgt op af den pågældende.

Nævnet kan oplyse, at det er normen for almindelig anerkendt faglig standard, at der følges op på ordinationer, når resultatet af ordinerede undersøgelser indløber. Der er imidlertid stor forskel fra afdeling til afdeling på, hvordan der sker opfølgning. Normalt er der dog nedskrevne retningslinier/ instrukser som beskriver ansvarsfordeling, kommandoveje og kommunikation mellem sygeplejersker og læger i de forskellige lag.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge B ikke selv burde have taget initiativ til at vurdere det ordinerede EKG, idet afdelingens nedskrevne instruks alene anførte, at det i dagtiden var stuegangsgående læger samt kirurgisk bagvagt, som i fællesskab havde ansvaret for at foretage opfølgning, og ikke reservelægen som forvagt.

Det er videre nævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at et akut EKG først blev vurderet ca. fem timer efter, det blev ordineret, hvorfor det havde været relevant, at afdelingen havde haft en formel instruks om tilkald af reservelægen til vurdering af et EKG, når dette var foretaget.

Nævnet finder herefter, at ledende overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin udarbejdelse af den instruks vedrørende prøvesvar, der var gældende den 28. april 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus X.

Den 28. april 2005 kl. 15 konstaterede overlæge C ifølge journalen, at fortsat havde brystsmerter, og at EKG’et viste tegn på hjertesygdom (T-depression i level I og AVL). Overlægen anmodede derfor om akut medicinsk tilsyn.

Det er nævnets vurdering, at det er relevant at udbede sig en medicinsk vurdering, når man hos en patient på kirurgisk afdeling mistænker sygdom i hjertet.

Nævnet finder herefter, at overlæge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i forbindelse med ordinationen af akut medicinsk tilsyn den 28. april 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus X.