Klage over manglende information forud for en brokoperation

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans journalføring af informationen af <****> den 6. juli 2005 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge B for hans journalføring af informationen af <****> den 7. juli 2005 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 6. juli 2005 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 6. juli 2005 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge B for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 7. juli 2005 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Hændelsesforløb

Den 6. juli 2005 blev indlagt på kirurgisk afdeling, , på mistanke om, at han havde et afklemt højresidigt lyskebrok (inkarcereret højresidigt ingvinalhernie).

Om aftenen, den 6. juli 2005, blev undersøgt af overlæge A, som vurderede, at der var tale om et brok, der ikke kunne føres tilbage (irreponibelt hernie). Det blev planlagt, at skulle opereres den følgende dag.

Den 7. juli 2005 foretog afdelingslæge B operation af (a.m. Lichtenstein med implantation af et prolenenet).

Efter operationen udviklede en blodansamling i pungen, og en ultralydsscanning foretaget den 11. juli 2005 viste blodansamling i højre lyskekanal.

Den 12. juli 2005 blev udskrevet.

I de efterfølgende måneder kom til kontrol på grund af smerter og problemer med en blodansamling og nogen hævelse på grund af væske (ødem) nede omkring højre sædstreng (funiklen) samt en lille væskeansamling (hydrocele) omkring højre sten. Der var ikke mistanke om tilbagevenden af brok.

Ved kontrol den 30. september 2005 blev afsluttet i ambulatoriet. Operationsarret var da pænt, og hævelsen var forsvundet.

Man fik senere mistanke om, at en nerveirritation kunne være årsagen til s gener, hvorfor han blev behandlet med injektion af lokalbedøvende middel og binyrebarkhormon.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At lægen den 6. juli 2005 fandt indikation for at indstille til operation for brok.

Det er herved anført, at klagede over smerter ved kønsorganet og hævede testikler, og at den undersøgende læge vurderede, at der var tale om brok, uden at der blev taget røntgenbilleder til at bekræfte diagnosen.

2. At ikke modtog tilstrækkelig information forud for brokoperationen.

Det er herved anført, at der ved undersøgelsen den 6. juli 2005, hvor blev indstillet til brokoperation, ikke var en tolk til stede, og derfor ikke helt forstod, hvad der blev spurgt om, eller hvad der skulle ske ved operationen. Det er videre anført, at ikke forud for operationen modtog tilstrækkelig information om de kendte komplikationer ved en brokoperation, herunder om hævelser, kraftige smerter og problemer med sex-livet.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 6. juli 2005 på kirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af sagen, at af egen læge den 20. juni 2005 blev henvist til operation for højresidigt lyskebrok. Operationen var planlagt til den 9. august 2005. fik imidlertid gener fra højre lyske, og blev den 6. juli 2005 af en anden praktiserende læge indlagt på kirurgisk afdeling, , på mistanke om, at han havde et afklemt højresidigt lyskebrok.

Det fremgår af journalen den 6. juli 2005, at indlæggelsesnotatet var optaget via en tolk. Journaloptagelsen samt undersøgelsen blev foretaget af en medicinstuderende på medicinsk afdeling, .

Det fremgår af journalen den 6. juli 2005, at om aftenen blev undersøgt af overlæge A, som ved sin objektive undersøgelse fandt, at det drejede sig om et såkaldt indirekte lyskebrok, som var nået til toppen af pungen. Overlæge A forsøgte at føre brokket tilbage (lave reposition), men konkluderede, at der ikke var tale om et afklemt brok, men et brok der ikke kunne føres tilbage. Overlæge A planlagde herefter, at skulle opereres for sit højresidige lyskebrok den følgende dag.

Af sygeplejerrapporten den 6. juli 2005 fremgår det, at der var en tolk til stede, da overlæge A tilså . Det blev dog vurderet, at tolk ikke var nødvendigt, da forstod og talte et rimeligt dansk

Det fremgår af journalen den 7. juli 2005, at afdelingslæge B foretog operationen af s lyskebrok, og at operationen forløb uden komplikationer.

Det fremgår videre af journalen den 8. juli 2005, at udviklede en blodansamling i pungen efter operationen. En ultralydsscanning foretaget den 11. juli 2005 viste blodansamling i højre lyskekanal. blev udskrevet den 12. juli 2005.

Endvidere fremgår det af journalen den 15. juli 2005, at blev henvist af sin egen læge til kirurgisk ambulatorium, , idet han havde smerter, og der var hævelse svarende til operationsstedet. blev undersøgt af overlæge A, som fandt en blodansamling og nogen hævelse på grund af væske nede omkring højre sædstreng samt en lille væskeansamling omkring højre sten. Der var ikke mistanke om tilbagevenden af brok.

Det fremgår yderligere af journalen, at igen blev set i ambulatoriet på kirurgisk afdeling, , den 18. juli og den 1. august. En ultralydsscanning foretaget den 30. august 2005 viste, at væskeansamlingen var aftagende. Der var stadigvæk hævelse af sædstrengen og bitestiklen, men der var normal blodgennemstrømning (flow). var igen til kontrol den 19. september 2005, og ved kontrol den 30. september 2005 blev behandlingen af afsluttet i ambulatoriet. Operationsarret var da pænt, og hævelsen var forsvundet.

Nævnet kan oplyse, at brok er en klinisk diagnose, hvor man efter indhentelse af symptomatologi konstaterer, at der er en bule i lyskeregionen, og at denne eventuelt kan trykkes tilbage. Røntgenundersøgelse anvendes sjældent i denne diagnostik og kan kun bruges, hvis brokket er ude på undersøgelsestidspunktet.

Nævnet kan videre oplyse, at hvis brokket konstateres og sidder fast, er brokindholdet (eventuelt tarm) i overhængende risiko for at gå til grunde, og dette er en akut situation, som kan blive livstruende. Der er derfor altid indikation for brokoperation ved indeklemt brok, og dette indgreb foretages normalt den følgende dag, når der ikke er tegn på afklemning eller tarmslyng. Hvis brokket er afklemt, er der indikation for akut operation

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at det var relevant, at overlæge A vurderede, at der var indikation for at operere for brok.

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge A, kirurgisk afdeling, , har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved den 6. juli 2005 at vurdere, at der var indikation for at operere for brok.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge A har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin manglende journalføring af informationen af den 6. juli 2005 på kirurgisk afdeling, .

Afdelingslæge B har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin manglende journalføring af informationen af den 7. juli 2005 på kirurgisk afdeling, .

Overlæge A har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 6, jfr. § 7, ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 6. juli 2005 på kirurgisk afdeling, .

Afdelingslæge B har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 6, jfr. § 7, ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 7. juli 2005 på kirurgisk afdeling, .

Begrundelse

har til sagen oplyst, at han ikke forud for operationen modtog tilstrækkelig information om de kendte komplikationer ved en brokoperation, herunder om hævelser, kraftige smerter og problemer med sexlivet.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstilling § 6 og 7, at en patient har ret til at få information om komplikationer og bivirkninger til en behandling, forinden denne påbegyndes.

Nævnet kan videre oplyse, at det ikke er en kendt, direkte komplikation til brokoperation, at der kan komme problemer med sexlivet, og det er derfor ikke nødvendigt at oplyse om sådanne efterfølgende hændelser. Seksuel uformåen og smerter ved samleje er således ikke en sædvanlig komplikation til en brokoperation, og det ses meget sjældent og kan meget vel have andre årsager hos en mand født i 1949 med tidligere vandladningsproblemer.

Nævnet kan desuden oplyse, at patienten skal informeres om, at der kan komme komplikationer som blødning, betændelse og smerter som alle forekommer i ca. 1 - 5 % af brokoperationerne. Desuden skal patienten oplyses om, at hvis man ikke opererer et indeklemt brok, er der betydelig risiko for, at tarmen, fastsiddende i brokket, kan gå til grunde med umiddelbar livsfare til følge for patienten.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 6. juli 2005, at der var en tolk til stede, da overlæge A tilså .

Det fremgår desuden af udtalelse til sagen fra overlæge A, at han den 6. juli 2005 informerede om operationen, samt om komplikationer i form af blødning, infektion og smerter efter operationen.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om patienters retsstilling, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller §§ 8-10. Det fremgår videre af § 6, stk. 3, i lov om patienters retsstilling, at ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. § 7. Nævnet kan desuden oplyse, at det fremgår af § 7, stk. 1, i lov om patienters retsstilling, at patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Ifølge klager blev han ikke forud for operationen informeret om proceduren ved operationen og kendte komplikationer herved.

Ifølge overlæge A og afdelingslæge B informerede de begge om proceduren ved operationen og kendte komplikationer hertil, herunder risiko for blødning, betændelse og smerter efter operationen.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra klager, , og overlæge A og afdelingslæge B, om hvorvidt forud for behandlingen var blevet informeret om proceduren ved operationen, samt kendte komplikationer herved. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da der ikke findes noget i journalmaterialet vedrørende given information.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at forud for behandlingen ikke var blevet informeret om proceduren ved operationen, samt kendte komplikationer herved.

Patientklagenævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at lov om patienters retsstilling er overtrådt.

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge A har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra henholdsvis den 6. juli 2005 på kirurgisk afdeling, .

Nævnet finder videre, at afdelingslæge B har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra henholdsvis den 7. juli 2005 på kirurgisk afdeling, .

Det fremgår imidlertid ikke af journalen, at overlæge A og afdelingslæge B forud for behandlingens start informerede om proceduren ved operationen, samt komplikationer og bivirkninger til behandlingen.

Det fremgår af overlæge As udtalelse, at han informerede om proceduren ved operationen, samt komplikationer og bivirkninger til behandlingen.

Det fremgår videre af afdelingslæge B’ udtalelse, at han informerede om proceduren ved operationen, samt komplikationer og bivirkninger til behandlingen.

Nævnet kan oplyse, at efter lægelovens § 13, stk. 2, og efter Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 235 af 19. december 1996 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser samt Sundhedsstyrelsens vejledning om information og samtykke af 19. september 1998 skal lægen føre optegnelser i patientens journal om den givne information, således at der fremgår, hvilke oplysninger der er givet patienten, og hvad patienten på denne baggrund har tilkendegivet.

Nævnet finder herefter at overlæge A har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved manglende journalføring af sin information til den 6. juli 2005 på kirurgisk afdeling, .

Nævnet finder videre, at afdelingslæge B har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved manglende journalføring af sin information til den 7. juli 2005 på kirurgisk afdeling, .