Klage over praktiserende læges behandling i forbindelse med anmodning om sygemelding

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af den 13. juni og den 14. juni 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0763910

Offentliggørelsesdato:

20. marts 2008

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 13. juni og den 14. juni 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 23. maj 2006 opsøgte sin praktiserende læge , idet hun var trist og ked af det på grund af kærestens uansvarlige økonomiske adfærd. Hun ønskede en henvisning til en psykolog, men opfyldte ikke kriterierne, og fik i stedet henvisning til en psykiater.

Den 13. juni 2006 mødte op hos læge igen. Familien var nu sat på gaden på grund af manglende huslejeindbetaling, og var ked af det og følte sig stresset. Hun ønskede en sygemelding. Praktiserende læge fandt imidlertid, at der ikke var grundlag for at sygemelde .

Den 14. juni 2006 kom sammen med sin moder igen til konsultation hos læge , og han forklarede igen sit standpunkt om, at der ikke var grundlag for at sygemelde .

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At læge den 13. juni og den 14. juni 2006 ikke foretog en korrekt vurdering, idet han vurderede, at der ikke var grundlag for at sygemelde .

Nævnets afgørelse af klagen
Læge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 13. juni og den 14. juni 2006 i sin klinik. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge havde oplyst om, at det var hende selv som skulle sygemelde sig hos sin arbejdsgiver.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 23. maj 2006, at var til konsultation hos læge , hvor hun fortalte, at hendes kæreste/børnenes far havde sat familiens penge over styr på spil, at han benægtede alt om det, og at forholdet mellem dem var sluttet. Ved konsultationen var trist og grædende, og lægen henviste hende til psykiater med henblik diagnostik, idet hun eventuelt havde underliggende depression.

Det fremgår af journalen den 13. juni 2006, at igen henvendte sig til læge , idet familien var sat på gaden på grund af manglende huslejeindbetaling, og var ked af det, stresset og havde svært ved at håndtere situationen. Det fremgår videre, at læge fandt, at ikke virkede så forstemt som sidst, men oprørt og havde svært ved at holde følelserne i ro og græd ind imellem.

Det fremgår videre af journalen den 13. juni 2006, at læge ikke fandt, at der var grundlag for en sygemelding af , og at han mente, at det bedste for hende i situationen var, at hun gik på arbejde.

Det fremgår endvidere af journalen den 13. juni 2006, at s moder kontaktede læge efterfølgende, og at der blev aftalt en ny konsultation med både og moderen dagen efter.

Det fremgår af journalen den 14. juni 2006, at læge fastholdt, at han ikke ville lave en sygemelding af . Lægen spurgte endvidere , om hun havde taget kontakt til psykiateren, og hun oplyste, at det havde hun, men at hun var skeptisk overfor hans behandling, og ikke mente at have behov for denne. Det fremgår endvidere, at læge forgæves forsøgte at ændre på denne holdning.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det fremgår af § 36 i lov om sygedagpenge, at en arbejdsgiver kan forlange, at en lønmodtager inden for en rimelig frist ved en skriftlig sygemelding eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom. Det fremgår hertil af § 36, stk. 4, at den lægeerklæring, som en arbejdsgiver kan forlange udstedt efter lønmodtagerens personlige konsultation hos lægen, tidligst kan forlanges udstedt på 4. sygedag.

På baggrund af det ovenstående, er det nævnets vurdering, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge vurderede, at ikke var syg. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt om læge havde oplyst om, at det var hende selv, som skulle sygemelde sig hos sin arbejdsgiver.

Nævnet kan endvidere oplyse, at spørgsmålet om, i hvilket omfang en læge i øvrigt er forpligtet til at udarbejde lægeerklæringer på anmodninger fra private, er et spørgsmål om service, der falder udenfor nævnets kompetence.

Nævnet finder herefter, at læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 13. juni og den 14. juni 2006 i sin klinik.