Behandling uden samtykke fra en patient med øjeblikkeligt behandlingsbehov

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge A for ikke at have indhentet informeret samtykke fra <****> forud for operationen den 24. januar 2006 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6 jf. § 10.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for ikke at have indhentet samtykke fra <****> forud for operationen den 24. januar 2006 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6 jf. § 10.

Hændelsesforløb

Den 22. januar 2006 blev indlagt kirurgisk afdeling på , på grund af smerter i maven, kvalme, opkast og afføringsstop.

De følgende døgn blev observeret, og der blev gennemført diverse undersøgelser med henblik på udredning af tilstanden. Den 23. januar 2003 blev s tilstand værre og der var mistanke om blindtarmsbetændelse og manglende/svækket blodforsyning til tarmen.

blev derfor opereret den 24. januar 2006 kort efter midnat af 1. reservelæge A og overlæge B. Ved operationen blev der fundet en bristelse af tolvfingertarmen 2 steder med udtalt irritation og henfald af vævet, ligesom et stykke af tyndtarmen var truet i forhold til blodforsyningen. Det dårlige stykke af tyndtarmen blev bortopereret, og de øvrige defekter blev syet sammen.

s tilstand forværredes gradvist efter operationen, og han afgik ved døden den 25. januar 2006.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• at blev opereret uden at have givet sit informerede samtykke hertil.

Det er herved anført, at i en alder af 84 år ikke ønskede at gennemgå en operation.

Nævnets afgørelse af klagepunktet

Overlæge B og 1. reservelæge A har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 6 jf. § 10, ved ikke at have indhentet informeret samtykke fra forud for operationen den 24. januar 2006 på kirurgisk afdeling på .

Begrundelse

Den 22. januar 2006 fremgår det af journalen, at blev indlagt på kirurgisk afdeling .

Det fremgår af indlæggelsesnotatet, at ikke var dansktalende, og at han var konfus. s søn oplyste desuden, at indenfor det seneste år var blevet tiltagende hukommelsessvækket.

Det fremgår videre af journalen, at den 22. og 23. januar 2006 fik foretaget forskellige former for undersøgelser.

Den 23. januar 2006 fremgår det af journalen, at der fandtes indikation for at foretage en åbning af bughulen (eksplorativ laparotomi) på grund af en gradvis forværring af s tilstand med mistanke om blindtarmsbetændelse (appendicitis) og manglende/svækket blodforsyning til tarmen (iskæmi).

Det fremgår endvidere af journalen den 23. januar 2006 klokken 19.31, at var næsten bevidstløs med dårlig respiration. Han forstod ikke, hvad der foregik ej heller med sønnens hjælp. Hans almentilstand var meget ringe, og han virkede som om, han havde mindsket blodvolumen (hypovolæm) og var dehydreret, ligesom pulsen kun lige kunne anes. Det fremgår, at han blev bedøvet til operation på livsnødvendig indikation (vital indikation), og at der måtte forudses en ganske betydelig risiko for sygdom og død både under og efter operationen (per- og postoperativ morbiditet og letalitet).

Det fremgår af journalen, at operationen blev udført den 24. januar 2006 kort efter midnat af 1. reservelæge A og overlæge B. Ved operationen blev der konstateret store mængder galdefarvet sekret i bughulen (intraperitonealt) samt bristning af tolvfingertarmen (duodenum) 2 steder med udtalt irritation og henfald af vævet. Det blev endvidere konstateret, at et stykke af tyndtarmen (distale del af jejunum) var truet i forhold til blodforsyningen. Ved operationen blev de beskrevne vævsdefekter lukket (syet), der blev oprettet en midlertidig forbindelse mellem mavesækken og den raske del af tarmen, (gastroenteroanastomose), og der blev anlagt en ernæringssonde til indgivelse af føde og væske. Det stykke af tyndtarmen, der var abnormt, blev bortopereret, og tarmen blev syet sammen.

Af sygeplejenotatet vedrørende pårørendekontakt fremgår det den 23. januar 2006 kl. 13.41, at s søn var til stede og blev informeret omkring planen for udredning. En anden søn havde ringet og spurgt til faderen, og han blev også informeret om planen.

Af sygeplejenotatet vedrørende pårørendekontakt den 23. januar 2006 kl. 18.36 fremgår det videre, at s søn blev informeret om den forestående operation og kom ind på afdelingen, ligesom det fremgår af sygeplejenotatet, at s søn ringede ind på afdelingen den 24. januar kl. 00.24 og blev informeret om operationen af læge A.

Det fremgår hverken af journalen eller af sygeplejenotatet, at eller hans sønner modsatte sig behandlingen.

Af 1. reservelæge As udtalelse fremgår det, at han ved hjælp af tolkning ved s søn forud for operationen informerede om, at operation var nødvendig. Han havde ikke indtryk af, at hverken verbalt eller non-verbalt modsatte sig det planlagte indgreb.

Overlæge B har i sin udtalelse anført, at det var ham, som vurderede, at der var indikation for det operative indgreb. Han har i sin udtalelse endvidere anført, at han blev tilkaldt til den akutte operation den 24. januar 2006, idet 1. reservelæge A havde konstateret, at tolvfingertarmen (duodenum) var bristet 2 steder. Det er anført, at ikke på noget tidspunkt ville have haft mulighed for at overleve med denne tilstand uden operation, og at der som følge af dette var klar indikation for at udføre operationen.

Det er Patientklagenævnets vurdering, at overlæge B og 1. reservelæge A ikke ud fra det foreliggende havde grund til at tro, at ikke ønskede behandling, idet der hverken forelå oplysning herom fra ham eller fra hans familie.

s hustru har anført, at s ved indlæggelsen selv var i stand til at gå hen til ambulancen, og hun burde have været tilkaldt, da hans tilstand forværredes, så hun kunne have taget stilling til operationen. Hun har videre anført, at det burde være hende, som hustru, der burde have givet samtykke til operationen.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstilling § 10, at hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende eller værge.

Patientklagenævnet kan oplyse, at der ved bristet tolvfingertarm sker udsvømning af galde, bugspytkirtelsaft og mavesæksindhold i bughulen. Dette medfører en svær og livstruende bughindebetændelse og kræver akut operation. Patienter med denne tilstand er oftest meget svært forpinte og præget af blodforgiftning med påvirket almentilstand og omtåget bevidsthed (sensorium). Meningsfuld kommunikation kan ikke forventes.

Det er nævnets opfattelse, at øjeblikkelig behandling var påkrævet for overlevelse, idet han umiddelbart før operationen blev beskrevet som bevidstløs med påvirket vejrtrækning og med tegn på cirkulationssvigt, hvorfor de involverede læger kunne indlede behandlingen uden at der forelå et informeret samtykke hertil.

Patientklagenævnet finder herefter, at overlæge B og 1. reservelæge A har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres manglende indhentelse af samtykke til operationen af s den 24. januar 2006, på kirurgisk afdeling, .