Klage over, at patienten ikke blev tilstrækkelig undersøgt og behandlet efter operation for kræft i spiserøret

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på kirurgisk afdeling, Sygehus X, som var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 16. juli 2003 til den 10. januar 2005, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

blev opereret for kræft i spiserøret den 13. maj 2003 på kirurgisk afdeling, Sygehus X. Han blev genindlagt den 31. maj 2003 på grund af vejrtrækningsbesvær og brystsmerter. Den 16. juli 2003 var han til ambulant kontrol, hvor røntgenundersøgelsen af hans brystkasse viste, at der ikke var ansamlinger i lungerne.

fik i løbet af efteråret 2003 tiltagende smerter i højre side af brystkassen, manglende appetit, træthed og vægttab.

Den 11. marts 2004 blev indlagt på kirurgisk afdeling, Sygehus X, hvor han fik foretaget en ballonudvidelse af spiserøret. Der blev desuden taget vævsprøver, der ikke viste tegn på kræft.

blev indlagt igen den 5. juli 2004 på kirurgisk afdeling, Sygehus X på grund af tiltagende synkebesvær, vægttab og tiltagende hæshed. Efter undersøgelse af spiserøret konkluderede overlæge A, at der var tale om tilbageløb af mavesyre til spiserøret (refluks).

var herefter til ambulante kontroller den 16. august og 13. september 2004 hos overlæge A og den 8. november 2004 hos overlæge B, kirurgisk afdeling Sygehus X. Ved disse kontroller oplyste , at han fortsat havde gener. Han blev derefter undersøgt af en øre-, næse-, halslæge der fandt lammelse af nerven på stemmelæben.

Den 10. januar 2005 var til ambulant kontrol på kirurgisk afdeling, Sygehus X. Han havde på dette tidspunkt tabt sig og havde fortsat refluksgener. Han blev derfor henvist til CT-scanning af brystkassen. Scanningen viste kræft i lungerne og i brystskillevæggen.

blev derefter henvist til behandling på onkologisk afdeling, Sygehus X. Senere blev han behandlet på palliativ afdeling, Sygehus Y, men afgik ved døden den 27. marts 2006.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• at ikke blev tilstrækkelig undersøgt og behandlet i forbindelse med kontrolundersøgelser efter operation for kræft i spiserøret.

Det er herved anført, at fortalte om smerter, manglende appetit, træthed, kvalme mv., men at dette ikke førte til yderligere undersøgelser. Det er videre anført, at det betød, at det først ca. 1½ år efter de første klager blev opdaget, at han havde lungetumorer, hvilket han døde af den 27. marts 2006.

Nævnets afgørelse af klagepunktet

De læger på thoraxkirurgisk afdeling, Sygehus X som var involveret i behandlingen af i perioden fra den 16. juli 2003 til den 10. januar 2005, har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Den 13. maj 2003 fremgår det af journalen, at blev opereret for kræft i spiserøret. Ved operationen blev der fjernet en 3 x 2 cm stor svulst (planocellulært carcinom T3-N1 M0) over mellemgulvet. Randene i spiserøret efter fjernelse af svulsten var uden svulstvæv (resektionsrandene uden malignitet).

Det fremgår af svaret fra laboratoriecenteret den 15. maj 2003, at der ud over kræftsvulsten i spiserøret også fandtes kræft i nogle af de lymfeknuder, der blev taget ud i forbindelse med operationen.

Ifølge journalen blev udskrevet den 29. maj 2003, hvor han var velbefindende.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det ved en operation for spiserørskræft er hensigten dels at få fjernet al kræft og dels at få genskabt passagen af føde til tarmsystemet. Det viser sig dog ofte, at der har været udsæd, så kræften kommer igen – oftest som metastaser i lungerne eller leveren, selvom man ved operationen mener, at al kræft er fjernet.

Patientklagenævnet kan videre oplyse, at når der også er kræft i nogle af de udtagne lymfeknuder, viser det, at kræften har spredt sig uden for tumor. I den situation er fem års overlevelsen meget lille (omkring 2%).

Det fremgår af journalen, at var indlagt igen i perioden fra den 31. maj til den 17. juni 2003 på grund af vejrtrækningsbesvær og smerter i brystkassen i venstre side. Det viste sig, at der var en væskeansamling i lungesækken (pleura). Der blev aftalt ambulant kontrol efter ca. en måned.

Den 16. juli 2003 fremgår det af journalen at var til ambulant kontrol, hvor han blev set af overlæge C. havde kun minimale smerteklager, og røntgenundersøgelsen viste, at der ikke var ansamlinger i lungerne, hvorefter han blev afsluttet til videre kontrol hos egen læge, men med mulighed for ny henvisning ved synkebesvær.

Det fremgår af klagen, at fra efteråret 2003 havde smerter i højre side af brystkassen, manglende appetit, træthed og vægttab.

blev ifølge journalen genindlagt den 11. marts 2004, hvor han klagede over tiltagende synkebesvær de sidste par måneder samt episoder med opkastninger og hoste. Der var dog intet vægttab, idet han vejede 87 kg og havde taget 11 kg på siden operationen. Han var ikke smertepåvirket og var i øvrigt velbefindende. Han kunne dog føle sig noget utilpas om morgenen med tør hals.

Den 15. marts 2004 fremgår det af journalen, at overlæge C foretog en kikkertundersøgelse af spiserøret. Der fandtes en moderat forsnævring af det ved operationen den 13. maj 2003 sammensyede sted (anastomose), og der blev foretaget ballonudvidelse af spiserøret. Der blev endvidere taget flere vævsprøver, der ikke viste tegn på kræft.

Den 7. april 2004 var ifølge journalen til ambulant kontrol hos overlæge B. Det fremgår af journalen, at havde det godt, selvom der var lidt tendens til fejlsynkning.

Den 5. juli 2004 fremgår det af journalen, at på ny blev indlagt på grund af tiltagende synkebesvær, et vægttab på 4 kg indenfor 2-3 måneder, træthed, appetitløshed, tiltagende hæshed, kvalme og halsbrand. Han klagede ikke over smerter ved indlæggelsen, men han fik tit hosteanfald ved spisning, ligesom der kunne være hosteanfald i løbet af dagen.

Den 6. juli 2004 fremgår det af journalen, at overlæge A foretog kikkertundersøgelse af spiserøret og bronkierne. Der fandtes normale forhold. Overlægen konkluderede, at generne sandsynligvis skyldtes tilbageløb af mavesyre til spiserøret (refluks). blev derfor sat i behandling med Nexium, og blev den 7. juli 2004 udskrevet til ambulant kontrol.

Ved ambulant kontrol hos overlæge A den 16. august 2004 fremgår det af journalen, at der var sket en let bedring i refluksgenerne efter behandlingen med Nexium. var dog stadig massivt generet af refluks i form af store mundfulde hele natten, samt ømhed og irritation i svælget. Der blev aftalt behandling med en øget dosis Nexium og en ny ambulant kontrol.

Den 13. september 2004 fremgår det af journalen, at var til ambulant kontrol hos overlæge A. var stadig hæs, men der var ikke decideret refluks om natten og intet vægttab.

Den 8. november 2004 fremgår det af journalen, at var til ambulant kontrol hos overlæge B. s refluksgener var her aftagende, men han var fortsat hæs, ligesom han ikke fik sovet ordentligt om natten. B henviste derfor til undersøgelse hos en øre-, næse- halslæge.

Det fremgår af journalen den 10. januar 2005, at undersøgelsen ved øre-, næse-, halslægen viste, at havde en lammelse af nerven til venstre stemmelæbe. Han fik indsprøjtet glycerin, hvilket medførte en bedring.

Det fremgår videre af journalen den 10. januar 2005, at havde haft et vægttab på 4 kg over den seneste tid. Han havde ingen smerteklager, men fortsat refluksgener, hvorfor han blev henvist til CT-scanning af brystkassen. Scanningen viste udsæd af kræft til lungerne (mindst 5 metastasesuspekte rundinfiltrater, hvoraf den største var 4 cm i diameter). Endvidere fandtes der tumormasser i brystskillevæggen (mediastinum).

Den 20. februar 2005 blev derfor henvist til behandling på onkologisk afdeling, Sygehus X.

Patientklagenævnet kan oplyse, at ambulante kontroller primært har som sigte at sikre sig, at der er passage gennem spiserøret. Der kan således efter en spiserørsoperation ret let komme forsnævring omkring arvævet ved sammensyningen.

Det er nævnets vurdering, at der ikke ved de ambulante kontroller var tegn på, at led af mange smerter, udtalt åndenød eller andre symptomer, der kunne foranledige en røntgenundersøgelse af lungerne/brystkassen. Så snart der indtraf relevante symptomer (som den konstante hæshed), blev der foretaget yderligere relevante diagnostiske undersøgelser.

Det er videre nævnets vurdering, at et tidligere fund af udsæd til lungerne ikke ville have haft en livsforlængende konsekvens for .

Nævnet finder herefter, at overlæge C, overlæge B og overlæge A har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af i perioden fra den 16. juli 2003 til den 10. januar 2005 på kirurgisk afdeling Sygehus X