Klage over vagtlægebesøg til lille dreng, hvor forældrene havde mistanke om meningitis

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 1. maj 2006, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

kontaktede lægevægten telefonisk den 1. maj 2006 kl. 00.30, idet hendes 16 måneder gamle søn havde været syg i et par dage, og nu havde feber på 40,8 grader, kastede op og havde hurtig vejrtrækning. Der var desuden et rødt, prikket udslæt i ansigtet.

Den visiterende vagtlæge sendte vagtlæge ud til familien. blev undersøgt af læge , som ud fra fundene valgte at indlægge på . Læge rekvirerede en ambulance og forlod patienten.

blev indlagt på børneafdelingen, , hvor man efter nogle timers observation, herunder udtagning af blodprøver, vurderede, at der kunne være tale om meningitis og iværksatte relevant antibiotisk behandling.

Siden fandt man dog ud af, at det formentlig var en infektion betinget af et virus, idet der hverken i blod eller rygmarvsprøve fandtes bakterier.

Klagen

Der er klaget over følgende:

At den 1. maj 2006 ikke modtog en korrekt behandling af vagtlægen.

Det er anført, at vagtlægen ikke blev til ambulancen var kommet, der først kom efter en time. Det er anført, at vagtlægen burde havde givet antibiotika allerede i hjemmet. Det er anført, at man på hospitalet mistænkte, at det kunne dreje sig om meningitis, hvilket dog blev afkræftet.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 1. maj 2006.

Begrundelse

Det fremgår af udskrift fra vagtlægejournalen af 1. maj 2006, at havde lettere påvirket almentilstand, og at han havde høj feber. Endvidere fremgår det, at skulle indlægges på børneafdelingen.

Det fremgår af læge s indlæggelsesseddel til børneafdelingen, at havde høj feber, udslæt i kinderne, og at læge ikke kunne udelukke, at enkelte kunne være petecciale, som er et særligt udslæt. Ved den kliniske undersøgelse ved lytteundersøgelse af lungerne blev der fundet hurtig vejrtrækning, men ingen nakke/rygstivhed.

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at havde høj feber ved sygebesøget i hjemmet og lettere påvirket almentilstand, men at reagerede kvikt på undersøgelsen. Der var en let forøget vejrtrækningsfrekvens og ved lytteundersøgelse af lungerne ingen tegn til astma eller lungebetændelse. Vejrtrækningen foregik ubesværet uden indtrækninger. var ikke nakke/rygstiv. På kinderne var der røde pletter, nogen var sammenflydende og enkelte svandt ikke for tryk.

Det fremgår videre af læge s udtalelse til sagen, at han ikke vurderede, at havde meningitis, men at han dog var så syg, at han var indlæggelseskrævende.

Nævnet kan oplyse, at almindeligt rødt udslæt svinder for tryk, hvorimod peteccier, som er et tegn på meningitis, ikke kan trykkes væk.

Nævnet kan videre oplyse, at mindre børn hyppigt og i løbet af kort tid får feber. Årsagen er infektion med enten bakterier eller virus. En bakteriel infektion kan være mellemørebetændelse, halsbetændelse, lungebetændelse, urinvejsinfektion eller sjældent meningitis. Ved meningitis er patienten påvirket (sløv, slap, uden interesse i omgivelser og legetøj), der er høj temperatur og udslæt (oftest på ben, og udslættet svinder ikke for tryk). Der er endvidere nakke/rygstivhed. Bakterielle infektioner kan behandles med penicillin. Virusinfektioner behandles ikke, da de går over uden behandling, og penicillin ikke virker.

Det er nævnets opfattelse, at det oftest er den kliniske tilstand, som afgør, om et barn skal indlægges ved undersøgelse i hjemmet, idet der ikke er mulighed for at foretage supplerende undersøgelser.

Nævnet kan oplyse, at Falck-transport til indlæggelse kan deles i tre typer, nemlig straks med udrykning, straks uden udrykning og almindelig transport, det vil sige indenfor en time.

Nævnet har lagt vægt på, at s almentilstand kun var lettere påvirket, at han ikke var nakke/rygstiv, og at der kun var enkelte pletter, som lignede peteccier.

Det er på den baggrund nævnets opfattelse, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge ikke indledte antibiotikabehandling på stedet eller afventede Falck/taxa med henblik på ledsagelse til sygehuset.

Det fremgår af klagers oplysninger, at de garvede børnelæger i satte alt i gang på grund af mistanke om meningitis.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af journalen fra sygehuset fremgår, at man efter den kliniske undersøgelse ikke mistænkte for at have meningitis, men bedømte peteccierne til at være virale, og først da der forelå et højt tal for hvide blodlegemer (leucocyttal) som tegn på bakteriel infektion, foretog man lumbalpunktur og antibiotikabehandling.

Nævnet finder samlet, at læge den 1. maj 2006 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af og rekvirering af ambulance/taxakørsel til denne.