Klage over manglende underlivsundersøgelse i lægevagten

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 29. marts 2007 i lægevagtskonsultationen, jf. autorisationsloven § 17.

Sagsnummer:

0765017

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2008

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 29. marts 2007 i lægevagtskonsultationen, jf. autorisationsloven § 17.

Hændelsesforløb


Den 29. marts 2007 kontaktede lægevagten på grund af feber på 38, 8 grader, smerter i underlivet og i venstre side, der var tiltaget i løbet af de sidste dage. Den visiterende vagtlæge bad herefter komme i vagtlægekonsultationen til undersøgelse.

I lægevagtskonsultationen blev undersøgt af vagtlæge , der på baggrund af undersøgelsen informerede om at henvende sig til lægevagten igen ved forværring og om at opsøge egen læge den næste dag.

Den 30. marts 2007 fik konstateret underlivsbetændelse hos egen læge.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog korrekt behandling af lægevagten på Sygehus den 29. marts 2007.

Det er herved anført, at havde kraftige smerter i underlivet samt 39,2 grader i temperatur, og at den pågældende læge ikke lavede en gynækologisk undersøgelse. Dagen efter fik hun konstateret en kraftig underlivsbetændelse.

Nævnets afgørelse af klagen


Læge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 29. marts 2007 i lægevagtskonsultationen.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 29. marts 2007, at kontaktede vagtlægen telefonisk på grund af smerter i underlivet og i venstre side, der var taget til i løbet af de sidste dage. Hun havde endvidere en temperatur på 38,8 grader. På baggrund af den telefoniske henvendelse blev visiteret til en undersøgelse hos vagtlægen.

Det fremgår videre af journalen den 29. marts 2007, at i vagtlægekonsultationen blev undersøgt af læge , der noterede, at hun havde haft smerter nederst i venstre side af maven (venstre fossa) gennem 2 dage, ingen underlivsgener, udflåd eller lignende, ingen smertefuld vandladning (dysuri), normal afføring og ingen opkast.

Det fremgår videre af journalen den 29. marts 2007, at læge ved sin undersøgelse fandt maven overvægtig (abdomen adipøst), og at var følelig (palpatorisk) øm i venstre fossa, der i øvrigt var blød og slap (indolent). Han fandt endvidere ingen følelige brok (palpable hernier) og normale tarmlyde. Lægen fandt herefter, at skulle kontakte vagtlægen igen ved forværring og egen læge dagen efter.

Patientklagenævnet kan oplyse, at underlivsbetændelse giver symptomer som underlivssmerter, udflåd, feber og eventuel påvirkning af vandladning og afføring. Infektionen kan måles i blodprøver, men er i dagligdagen en klinisk diagnose, som stilles ved den gynækologiske underlivsundersøgelse. Behandlingen er antibiotika.

På baggrund af ovenstående er det nævnets opfattelse, at læge på baggrund af oplysningerne om underlivssmerter og feber fra den visiterende vagtlæge burde have foretaget en gynækologisk underlivsundersøgelse, idet der var yderligere symptomer end opkastning, diarre og forstoppelse, der kunne have været symptomer på en mave/tarmlidelse.

Nævnet finder herefter, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 29. marts 2007 i lægevagtskonsultationen.