Klage over behandling med chokbølger

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere fysioterapeut <****> for hans behandling og journalføring af behandlingen af <****> den 1. februar 2006 i sin klinik, jf. lov om terapiassistenter § 7, stk. 1.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere fysioterapeut <****> for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 1. februar 2006 i sin klinik, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Hændelsesforløb

havde ondt i venstre balle med udstråling til låret. Hans praktiserende læge havde behandlet ham med smertestillende medicin men uden afgørende effekt, og han blev derfor henvist til fysioterapi.

Den 1. februar 2006 blev undersøgt og behandlet af fysioterapeut . Ved undersøgelsen fandt fysioterapeuten udtalt ømhed ved tryk svarende til musklerne i venstre endeballe. Han behandlede med chokbølgemaskinen med en belastning svarende til 1,5 bar.

Halvandet døgn efter fik stærke smerter i venstre endeballe og ned i benet og foden. Han fik af lægevagten ordineret smertestillende medicin, men på grund af ringe effekt blev han den 6. februar 2006 indlagt på medicinsk afdeling, Sygehus, hvor han fik fysioterapeutisk behandling og smertestillende medicin. Han blev udskrevet den 22. februar 2006.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt fysioterapeutisk behandling den 1. februar 2006 i Fysioterapi.

Det er herved anført, at efter at have modtaget chokbølgebehandling hos fysioterapeuten fik voldsomme smerter og måtte indlægges og få medicinsk behandling. måtte ved indgivelsen af klagen fortsat gå med krykker og gå til fysioterapi et par gange om ugen.

Nævnets afgørelse af klagen

Fysioterapeut har overtrådt lov om terapiassistenter § 7, stk. 1 ved sin behandling og journalføring af behandlingen af den 1. februar 2006 i sin klinik.

Fysioterapeut har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7 ved sin indhentelse af informeret samtykke vedrørende hans behandling af den 1. februar 2006 i sin klinik.

Begrundelse

Det fremgår af s henvisning til fysioterapi af den 31. januar 2006, at igennem 3 til 4 uger havde haft ondt i venstre balle, og at smerterne nu udstrålede til bagsiden af venstre lår (ischias). havde i 10 dage været i behandling med smertestillende medicin men uden synderlig effekt. Hans praktiserende læge henviste ham derfor til fysioterapi den 31. januar 2006.

Det fremgår videre af henvisningen, at læge ikke havde angivet nogen specifik behandlingsform på henvisningen. Han har i sin udtalelse til sagen af den 21. august 2006 oplyst, at når han henviser patienter til fysioterapi, foretager fysioterapeuten selv en undersøgelse af patienten og fastlægger derved behandlingen.

Det fremgår af journalen fra fysioterapeut , at blev undersøgt og behandlet den 1. februar 2006 af fysioterapeut , Fysioterapi.

Det fremgår af fysioterapeut s journaloptegnelser, at han forud for sin behandling af gennemførte en undersøgelse, idet han undersøgte for bevægelighed i lænderygsøjlen samt for kraftnedsættelse, føleforstyrrelser og svækkede reflekser i benet, hvilket kan være tegn på diskusprolaps. Både disse og andre udvalgte test fandt fysioterapeut negative. Det eneste positive fund var muskulær ømhed langs den øverste del af sæderegionen i venstre side, hvilket fysioterapeut tolkede som lokaliserede muskelspændinger (triggerpunkter).

Fysioterapeut har i sin udtalelse til sagen oplyst, at han kontaktede s egen læge med henblik på at aftale behandlingsform, og at han af dennes sekretær fik at vide, at han selv kunne fastlægge behandlingen.

Fysioterapeut har i sin udtalelse til sagen videre redegjort for, at han valgte at behandle med radial chokbølgeterapi langs den øverste del af sæderegionen, ca. 2 centimeter under hoftekammen (cristakanten) svarende til de ømme punkter i sædemusklerne (m. gluteus medius og m. maximus), og at der i forbindelse med behandlingen blev anvendt et almindeligt lydhoved med kort dyse samt anvendt en dosering på 1,5 bar i alt tre forskellige steder i området.

Det fremgår af journalen fra s Sygehus, at halvandet døgn senere fik stærke smerter i venstre endeballe og ned i benet og foden. Han fik af lægevagten ordineret smertestillende medicin, men på grund af ringe effekt blev han den 6. februar 2006 indlagt på medicinsk afdeling, Sygehus, hvor han fik fysioterapeutisk behandling og smertestillende medicin. Han blev udskrevet den 22. februar 2006.

Nævnet kan oplyse, at det i forbindelse med behandling af smerter i sæderegionen med udstråling til benet ikke er almindelig praksis at give chokbølgeterapi. Chokbølgeterapi er oprindeligt udviklet til behandling af stendannelse i nyre og urinleder, men gennem de senere år er chokbølgeterapi også udviklet som en anerkendt behandlingsform inden for det ortopædiske speciale, idet den har vist sig at have en stimulerende virkning på helingsprocesser til lidelser i bevægeapparatet, blandt andet senebetændelser og forandringer i dødt knoglevæv, ligesom den også kan anvendes til behandling af lokaliserede muskelspændinger med ophobning af affaldsstoffer (triggerpunkter). Chokbølgeterapi formodes således at have en løsnende effekt på disse spændinger og på udskillelsen af affaldsstoffer.

Nævnet kan videre oplyse, at den videnskabelige dokumentation for radial chokbølgeterapi endnu er sparsom, og at der endnu ikke er tilskud til behandlingsformen i sygesikringsoverenskomsten. Kontraindikationer for behandlingen er blandt andet, at den anvendes fokuseret på nerver, og det anbefales, at man er omhyggelig med sin dokumentation af behandlingen, og at man giver patienten en grundig information. Endvidere kan nævnet oplyse, at der er erfaring for, at behandlingsformen ofte er forbundet med lokal trykømhed efter behandlingen, men forbigående efter et par dage.

Det er nævnets vurdering, at idet der var tale om en behandlingsform af delvis eksperimentel karakter, burde fysioterapeut have sat sig i forbindelse med henvisende læge med henblik på at aftale anvendelse af denne behandlingsform. Specielt også fordi behandlingsformen ikke indgår i aftalen for sygesikringsoverenskomsten, og at henvisende læge derfor ikke nødvendigvis har haft kendskab til, at denne behandlingsform indgik i fysioterapeut s behandlingsvalg.

På denne baggrund finder nævnet, at fysioterapeut har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. februar 2006 i sin klinik.

Det er dog nævnets vurdering, at den dosering af chokbølgebehandlingen, som fysioterapeut i sin udtalelse angiver at have foretaget, anses for at være en rimelig lav dosering, og at denne næppe kan have haft en skadelig virkning. Ligeledes indebærer den valgte lokalisation for behandlingen ikke risiko for, at den har været givet direkte på nervevæv.

Det er nævnets opfattelse, at fysioterapeut ikke i sine oprindelige journaloptegnelser har anført, hvilken behandlingsform han gav , og at han heller ikke har journalført, i hvilken dosering og i hvilket område behandlingen blev applikeret.

I Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om fysioterapeuters ordnede optegnelser (journalføring)” fremgår det, at fysioterapeuter blandt andet er forpligtiget til at føre optegnelser, som oplyser om patientens tilstand, planlagte og udførte undersøgelser og behandlinger med videre.

Det er derfor videre nævnets vurdering, at fysioterapeut ikke har levet op til sin forpligtigelse om at føre ordnede optegnelser i forbindelse med behandlingen af , idet han ikke har ført journaloptegnelser som dokumentation for behandlingens dosering og lokalisation.

På denne baggrund finder nævnet, at fysioterapeut har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 1. februar 2006.

Der er videre nævnets opfattelse, at det ikke fremgår af fysioterapeut s journaloptegnelser, at han indhentede et informeret samtykke fra i forbindelse med iværksættelse af behandlingen.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det fremgår af § 7, stk. 1, i lov om patienters retsstilling, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 7, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Ligeledes kan nævnet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandlingen. Det fremgår, at sundhedspersonen som udgangspunkt altid skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer mv., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer mv.

Vurderingen af, hvornår der herefter skal gives information, beror på sundhedspersonens skøn.

Da den videnskabelige dokumentation for radial chokbølgeterapi som tidligere nævnt endnu er sparsom, og der endnu ikke er tilskud til behandlingsformen i sygesikringsoverenskomsten, er det nævnets opfattelse, at sundhedspersoner skal være omhyggelige med sin dokumentation af behandlingen, og sundhedspersoner skal give patienten en grundig information. Det er endvidere nævnets opfattelse, at der er erfaring for, at behandling med chokbølgeterapi ofte er forbundet med lokal trykømhed efter behandlingen men forbigående efter et par dage.

Da der er tale om en ofte forekommende komplikation, fremgår det af vejledningen, at sundhedspersonen ofte skal give patienten information herom. Da behandlingen samtidig var af eksperimentel karakter, er dette yderligere et forhold, der taler for, at fysioterapeut skulle have informeret grundigt om behandlingen og dennes mulige bivirkninger.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at fysioterapeut ikke har levet op til sin forpligtigelse om at informere om, at der kunne være bivirkninger i forbindelse med behandlingen, i form af at der kunne opstå forbigående trykømhed herved.

På denne baggrund finder nævnet, at fysioterapeut har handlet i strid med lov om patienters retsstilling ved sin information af , vedrørende behandlingen den 1. februar 2006.